Kulturrejser til Tyrkiets glæder

Med den ene fod i den østlige del og den anden i den vestlige, er Tyrkiet en eksplosion af kulturer og påvirkninger. Ottoman moskéer gnider sig op af romerske templer, krydderi markeder ligger ved siden af designer butikker, og dramatiske bjerge bølger ned til de solfyldte strande.

Hvornår skal man rejse?

Man finder badevenlige temperaturer i Tyrkiet. Lige meget hvilket land du besøger – så regn med at tingene begynder at vise sig ved påsketid – temperaturer på nogle og tyve grader finder man så tidligt som i april måned. I juli måned kryber de op på 30 grader – og de kan endda nå højere op. Plus det, at i sommermånederne skal du regne med at solen skinner 12 timer om dagen. Hvis du foretrækker det lidt køligere, så er efterårstemperaturen som regel ca. 20 grader, og der er stadig masser af dage med hel klar blå himmel. Selv ikke om vinteren behøver du hue eller tørklæde – i Antalya er middeltemperaturen mellem 15 og 20 grader. Regn med lidt mere regnvejr på dette tidspunkt.

Et par af de mest besøgte rejsemål i Tyrkiet

Antalya

“Proppet” ind i Tyrkiets sydvestlige hjørne ligger Antalya. Kendt som den tyrkiske riviera. Denne kosmopolitiske region har en strækning på mere end 600 kilometer af fejende hvide sandstrande og afsides bugte, og er kendt for kendte feriesteder som Lara Beach og Belek.

Dalaman

Følg kysten østpå og du vil komme til Dalaman. På feriesteder som Icmeler og Fethiye, blødt sand og strandbarer. Vandsport er også “en del af pakken”. Og i Olu Deniz, vil du finde den berømte Blå Lagune.

Bodrum

Længere langs kysten ligger Bodrum halvøen. Kysten er her fyldt med første klasses strande og livlige feriesteder som Gumbet og Turgutreis.

Izmir

Oppe på Aegean kysten ligger Izmir. Det store hit er er Kusadasi – som har gode strande, barer og en basar, beregnet som kursted. Dertil har regionen den oldnordiske by Ephesus lige uden for din dør.

Oplev Tyrkiets verdensarv

Fra 1985 indtil idag har Tyrkiet fået hele 11 historiske monumenter, bydele, naturområder, bygninger, arkæologiske områder eller byer på UNESCO´s liste over verdensarv. Se hvilke i det følgende.

1. Göreme nationalpark og klippeformationerne i Cappadocia

Den første af Tyrkiets seværdigheder, der blevet fundet værdig til at få en plads på UNESCO´s verdensarvs-liste, var Göreme nationalpark og klippeformationerne i Cappadocia, der kom på listen i 1985.

Nationalparken, der ligger i Nevşehir-provinsen i det centrale Anatolien, byder på en række spektakulære klippeformationer, der geologisk set kaldes jordpyramider, og som er opstået ved erosion i fast morænemasse.

2. Divriği Store Moskee og Hospital

Samme år, 1985, blev Divriği Store Moskee og Hospital føjet til UNESCO´s liste. Divriği Store Moskee og Hospital, beliggende i Sivas-provinsen i det østlige Anatolien, er en kunstfærdigt dekoreret moskee og et hospital-kompleks bygget mellem 1228 og 1229.

3. De historiske bydele i Istanbul

Den tredje af Tyrkiets tre seværdigheder, der fandt vej til UNESCO´s verdensarvsliste i 1985, var de historiske bydele i Istanbul.

4. Hattusa

Året efter, i 1986, var det så Hattutas tur til at blive tilføjet listen. Hattuta, beliggende i Çorum-provinsen i den nordlige-centrale af landet, var hovedstad i det berømte hittittiske imperium, der regerede i Anatolien i det 2. århundrede f.Kr.

5. Nemrut Dağı

I 1987 kom Nemrut Dağı på listen over Tyrkiets verdensarv. Nemrut Dağı, der ligger i Adıyaman-provinsen i det sydøstlige hjørne af landet, er et 2134 meter højt bjerg, hvis top er omgivet af nogle store statuer, der formodes at stamme fra en kongegrav fra det 1. århundrede f.Kr.

6. Hierapolis–Pamukkale

Året efter, i 1988, var turen kommet til Hierapolis–Pamukkale. Hierapolis, beliggende i det sydvestlige hjørne af landet, var en antik by, som tilsvarer den moderne by Pamukkale, og hvor der idag er et arkæologisk museum, der rummer ruinerne af den antikke by.

7. Xanthos og Letoon

Samme år, i 1988, kom Xanthos og Letoon med på listen. Xanthos, beliggende i Antalya-provinsen i den sydvestlige del af landet, var endnu en antik by, der tilsvarer vore dages Kınık, mens Letoon er en religiøs helligdom, der ligger 4 kilometer fra antikke Xanthos (Kınık).

8. Safranbolu

Først seks år senere, i 1994, kom den næste tyrkiske seværdighed på listen; denne gang den historiske del af byen Safranbolu, beliggende i den nordlige Karabük-provins, som blandt andet rummer unik arkitektur fra den osmanniske periode i landets historie.

9. Truva (Troja)

I 1998 kom den legendariske by Troja, som blandt andet er kendt fra Homers Iliaden, på listen, selv om forbindelserne til den i de græske tekster nævnte by stadig er omdiskuterede. Byen, der ligger i det nordvestlige Anatolien, udgør idag et arkæologisk område.

10. Selimiye Camii

I 2011 kom den osmanniske moskee, Selimiye Camii, med på UNESCO´s liste. Moskeen, der ligger i byen Erdine i den nordvestlige del af landet, betragtes af mange som et af den islamiske arkitekturs største værker.

11. Çatalhöyük

I 2012 kom det neolitiske fundsted, Çatalhöyük, der er det største af sin art i verden, med på listen. Området, der ligger sydøst for byen Konya i den centrale Anatolien region, gemmer på resterne af en af verdens første byer.

Du kan her læse om kulturrejser til Tyrkiet.

Hos de danske rejsebureau Hideaways kan du finde rejser til Tyrkiet.

Tyrkiet – et historisk og kulturelt mekka

Med sin enestående transkontinentale placering mellem Europa, Mellemøsten, Det vestlige Asien og Kaukasus, og afgrænset af Middelhavet mod syd og vest og Sortehavet mod nord, betragtes Tyrkiet ofte som en grænse – eller et brohoved, alt efter synsvinklen – mellem øst og vest. En placering, der gør landet til ét af de kulturelt og historisk set mest interessante lande i verden at besøge.

Et historisk og kulturelt mekka

De mange kulturer, som landet gennem dets lange historie, er blevet påvirket af, har gjort Tyrkiet til et historisk og kulturelt mekka. Først var det de to ikke-indoeuropæiske folkeslag, hattierne, der menes at have beboet det centrale og det østlige Anatolien, og hurritterne, der menes at have beboet Anatolien og det nordlige Mesopotamien allerede 2300 f.Kr., der dominerede landet. Så var det den indo-europæiske folkestamme hittitterne, der overtog området mellem ca. 2000 og 1700 f.Kr., efterfulgt af frygierne og kimmerierne.

Fra omkring 1200 f.Kr. blev kyst-områderne i Tyrkiet domineret af de antikke græske folkestammer, ionerne og æolerne, som grundlagde flere store vigtige byer her, ikke mindst Byzantium (der senere kom til at hedde Konstantinopel og idag hedder Istanbul). I det sjette og det femte århundrede f.Kr. blev den indre del af landet erobret af det persiske achæmenide-dynasti, hvorefter som senere faldt til Alexander den store (334 f.Kr.).

Hellenistiske kongedømmer og romersk republik

Efter Alexander den Stores død i 323 f.Kr. blev Tyrkiet (eller rettere, det område, der i dag kaldes Tyrkiet) opdelt i en række hellenistiske kongedømmer, som senere blev del af den romerske republik. Og i 324 e.Kr. blev den romerske indflydelse endnu stærkere, idet den romerske kejser Konstantin I den Store valgte Byzantium som den nye hovedstad for det romerske rige, hvorved Byzantium (eller Byzántion, som den oprindeligt hed på græsk) nu skiftede navn til Konstantinopel. Efter den romerske kejser Theodosius I den Stores død i 395 e.Kr. blev Konstantinopel hovedstad i Det Østromerske Rige, også kaldet Det Byzantinske Rige.

Osmannerne og den tyrkiske republik

I 1453 blev landet erobret af osmannerne fra de byzantinske romere og bragte – ligesom romerne – både perioder med storhed og forfald. Forfaldet og nedgangen kulminerede i begyndelsen af det tyvende århundrede med først den ungtyrkiske revolution (i 1908) og til sidst virkningerne af 1. verdenskrig, der førte til at landet blev besat af franske, britiske og italienske tropper fra 1918 til 1923, inden Tyrkiet d. 29 oktober 1923 blev erklæret for en republik med Mustafa Kemal Atatük i spidsen.

Atatürks politiske vision var at omdanne Tyrkiet fra et islamisk rige til en verdslig, demokratisk og republikansk nationalstat; en vision, der i dag har vanskelige levevilkår.

Unikke historiske seværdigheder

Tyrkiets dramatiske kultur-historie kan stadig opleves mange steder i landet. F.eks. i Aspendos teatret, beliggende i Antalya-provinsen i den sydvestlige del af landet, der er ét af de bedst bevarede romerske teatre i verden. Eller i Celsus-biblioteket, beliggende i Selçuk-distriktet i den sydvestlige del af landet, der består af de unikke rester af et antikt, romersk bibliotek. Eller i den legendariske kirke Hagia Sophia, beliggende i Istanbul, der er et af Tyrkiets mest afbildede og besøgte monumenter. Eller i Den blå moské, eller Sultan Ahmet Camii, som er dens rigtige navn på tyrkisk, som også ligger i Istanbul og er den mest kendte moské i Tyrkiet. Mulighederne er mange på en kulturrejse til Tyrkiet og det er næsten kun varigheden af din rejse, der sætter begrænsningerne.

 

Alanya, Side og Belek, 3 solsikre rejsemål i Tyrkiet

Tyrkiet er et spændende land og det er oplagt at kombinere en kulturrejser med sol og strand. Læs her om tre bud på rejsemål i Tyrkiet, Alanya, Side og Belek.

Alanya – sol, strand og kultur

Langs med Tyrkiets kyst ligger de fineste små landsbyer, turkisblå laguner, oldgamle ruiner, ubeboede øer, sunkne ruinbyer, dramatiske bjerge, lange, hvide sandstrande og dejlige turistbyer. En af de mest populære byer er Alanya, og det er ikke svært at forstå hvorfor.

Alanya byder på skønne strande, livlige promenader, farverige markeder og et eksotisk,, lokalt køkken – kort sagt alt, hvad du søger på en ferie. Men Alanya har også en spændende historie og store kulturoplevelser.

Byens navn, Alanya, stammer fra den selsjukkiske sultan Alaeddin Keykubad, som byggede byen i 1224. I dag er meget af den oprindelige by stadig til at opleve – blandt andet det gamle, røde vandtårn, der er Alanyas varetegn og den 250 meter høje borgklippe, der er omgivet af en otte kilometer lang borgmur. I sin storhedstid i det 12. og 13. århundrede var Alanya det mest trendy sted at opholde sig og fungerede som vinterresidens for de selsjukkiske sultaner i Konya. Det siges sågar, at oldtidens hotteste par, Kleopatra og Antonius, tog til Alanya på deres hvedebrødsdage og på den måde var stedets første turister.

Sol, shop og spis i Alanya

Siden er mange andre turister kommet til, og ligesom Kleopatra nyder turisterne i Alanya også Kleopatra Beach – en skøn strand som efter myten var Kleopatras yndlingssted. Er du ikke typen, der bare kan dase i solen, ligger Incekum beach kun 19 kilometer vest for Alanya. Her kan du prøve kræfter med mange forskellige former for vandsport som paragliding, windsurfing og bananbåde.

Kribler det i dig efter at få tilfredsstillet shoppegenet, er der også et væld af små gågader, hvor du kan gøre gode køb inden for især guld- sølv- og lædervarer samt tæpper og souvenirs.

Det tyrkiske køkken er også lige til at hoppe i med sine eksotiske krydderier og retter til ganske rimelige priser. Men der er også plads til kræsenpinde, og på næsten alle byens restauranter er det muligt at bestille mere krydderifattige standardretter til børn og kræsne sjæle.

Spændende Side

På en blot én kilometer “lang” og 400 meter “bred”, tyrkisk halvø med Taurusbjergene som kulisse og med Middelhavet for sine fødder, ligger den vidunderlige havneby Side.

Med sine 2000 år er Side en af Tyrkiets ældste byer og var i tidernes morgen centrum for slavehandel og havde et pulserende byliv præget af romerne. Byen bugner derfor med kulturskatte fra storhedstiden – blandt andet ruinerne af et stort antikteater med plads til 15.000 tilskuere, hvor der blev holdt dyre- og gladiatorkampe og udspillet dramatiske søslag.

Lækre, lange strande

Men Side er mere end et historisk og kulturelt skatkammer. Side byder også på dejlige, lange badestrande, spændende butikker og skønne restauranter og caféer langs strandpromenaden, hvor du kan nyde en “cöp kebap” (spyd med kød, aubergine og tomat) og en kop “elma cay” (koffeinfri æblete) til fornuftige priser.

Den østlige strand har meget klart vand, en masse vandsportsaktiviteter og er den fortrukne af yngre par og unge mennesker. Den vestlige strand er derimod børnefamiliernes favorit, fordi den er lavvandet med solstole, parasoller, restauranter og stadig har diverse vandsportsaktiviteter.

Kribler det i dig for at få lokale souvenirers og godter med hjem, er der rig mulighed for at gøre gode køb i den gamle del af byen.

Belek – Tyrkiets eksklusive ferieområde

Belek ligger flot placeret ved Middelhavskysten 30 kilometer øst for byen Antalya, men området ligner ikke de andre populære turistområder. Belek har med sine særligt smukke, gyldne sandstrande på i alt 17 kilometer, hvor havskildpadder hvert år yngler, og sine fabelagtige golfbaner opnået en særstatus som det eksklusive ferieområde i Tyrkiet.

Tyrkiets bedste golfbane på 45 huller finder du på Gloria Golf Resort, som er et af de bedste hoteller i området. Langt de fleste hoteller er store resorts, som byder på så mange aktiviteter og restauranter, at det sjældent er nødvendigt at forlade området under sin ferie.

Fire fantastiske oplevelser

Tag på en af disse spændende udflugter, der alle ligger i behagelig afstand fra Side, Alanya og Belek

  • De verdensberømte kalkstensterrasser, Pamukkale, der betyder bomuldsslottet på tyrkisk, og som er erklæret Verdens Naturarv af UNESCO
  • De velbevarede oldtidsruiner i Perge
  • En traditionel, tyrkisk hamam-behandling, hvor du bliver vasket, skrubbet og masseret blød efter en ældgammel tyrkisk spa-opskrift.
  • Gloria Golf Resorts 45 hullers bane, der er Tyrkiets bedste.

Alanya….
– har cirka 85.000 indbyggere. Tallet stiger om sommeren til cirka 180.000
– har Middelhavsklima med tørre, varme somre. Varmen kulminerer i juli-august med dagstemperaturer på 30-35 grader, men havbrisen giver heldigvis en kølig luft.
– ligger 3 timer og 30 minutters flyvning fra Danmark.

Rejstips
Det tyrkiske køkken har ry for at være et af verdens allerbedste.
Gå ikke glip af: Mezze (små forretter), de lækreste Gözleme med og uden fyld (fladbrød), Pide (tyrkisk pizza),lokum (meget sød, tyrkisk konfekt) og Baklava.

Der findes mange andre rejsemål i Tyrkiet som er velegnet til en ferie med kultur, sol og strand. Du kan også holde ferie på “vandet”.

Læs også: Den Tyrkieske Riviera på krydstogt i Tyrkiet

Pamukkale i Tyrkiet

Pamukkale i Tyrkiet er et bomuldsslot med helbredende kræfter siden romertiden og en af de seværdigheder som altid indgår i programmet på en kulturrejse i Tyrkiet.

Pamukkale (Bomuldsslottet), et af naturens luner og et geologisk eventyrland, minder på afstand den besøgende om en række afblegede risterrasser. Lagene af hvid travertin, sammenholdt som enorme åkander af forstenede, candy-floss-agtige vandfald og med kridhvide stalaktitter, er skabt af varme, mineralske kilder, hvis calciumrige aflejringer er blevet ophobet gennem årtusinder. Pamukkale, der har været et populært kursted siden romertiden, tiltrækker stadig turister, der nærmest kommer i feststemning ved at se de bizarre mærkværdige omgivelser. Det er et lige så fantastisk syn i dagtimerne, hvor de fremtræder kridhvide, som ved solnedgang, hvor de antager himlens dæmpede blegrøde og rødviolette pastelfarver.

Skønt det bevisligt er skadeligt for kildesøerne – og på trods af et forbud, der før eller siden vil blive håndhævet – er det for øjeblikket tilladt at vade ud i det 36 grader varme vand, selv om det ikke kan blive til mere end lidt plasken rundt eller et fodbad, da de fleste af søerne kun er 20-30 cm dybe. Det i øvrigt oridnære Pamukkale Motel ligger, hvor der engang lå et gammelt helligt romersk bad; sunkne søjler og bygningsrester kan ses på bunden af søen, der er dyb nok til en svømmetur. Pamukkale ligger ca. 20 kilometer nord for Denizli, og godt 200 kilometer 200 for Kufladas.

De romerske ruiner i Efesos

Efesos i Tyrkiet var en en kejserlig hovedstad i antikken og er en af de serværdigheder som absolut bør indgå i programmet på en kulturrejse til Tyrkiet. De romerske ruiner i Efesos er et af de levn fra fortiden som viser at Tyrkiet altid har tiltrukket mennesker fra andre dele af verden, nøgagtig som landet gør i dag hvor det er et af de mest populære feriesteder.

Efesos, en af de bedst bevarede antikke byer ved Middelhavet, er Tyrkiets præsenterbakke for ægæisk arkæologi. Skønt denne by i dag ligger 10 km inde i landet, var den engang en af de mest velstående handelshavne i den græsk-romerske periode med en ideel beliggenhed mellem Den Nære Orient og Middelhavets havnebyer mod vest. Efesos blev grundlagt så tidligt som år 1000 f.kr. af jonerne, og dens vidtstrakte og imponerende ruinområde vidner om dens rolle i antikken som hovedstad i den romerske provins Asia – under kejser Augustus var det den største by i det østlige Middelhavsområde næst efter Alexandria. I dag fører en 1½ km lang marmorbrolagt vej med furer efter fortidens vognhjul forbi delvist rekonstruerede bygninger, som f.eks. Det Store Teater (med plads til 25.000 tilskuere) og det smukke, toetages Celsus-bibliotek (bygget i år 135 e.Kr.), et af de største biblioteker og et af de mest elegante bevarede bygningsværker fra antikken. Templet for Artemis (Apollons tvillingesøster, som romerne kaldte for Diana) blev regnet for et af den antikke verdens underværker. Kun fundamenterne er bevaret, men under Efesos’ storhedstid i 356 f.Kr. var det fire gange større end Parthenon i Athen med en skov af 127 marmorsøjler, der understøttede taget i 18 meters højde. Efesos fortsatte sin blomstringstid indtil det 3. århundrede e.Kr., hvor den blev hærget af goterne, der trængte ned fra Nordeuropa. I hundredvis af søjler og statuer forsvandt fra området gennem de efterfølgende århundreder; nogle af dem dukkede op i Konstantinopel og blev brugt til opførelse og udsmykning af byens byzantinske katedraler. Ikke desto mindre ligger Efesos-museet inde med en af de bedste samlinger i Tyrkiet af romerske og græske fundgenstande. Efesos ligger små 20 kilometer nord for Kusadasi godt 170 kilometer nord for Bodrum. Et godt tip er at rejse på kulturrejse til området omkring Efesos i begyndelsen af maj, hvor man kan opleve musik- og danseopførelser under den én uge lange Efesos Kultur- og kunstfestival.

Kusadasi

Kusadasi (Fugleøen), et større badested ved Ægæerhavet, er udgangspunkt for ture til Efesos og en række andre seværdigheder, bl.a. den nærliggende græske ø Samos. Men selv om sådanne turiststeder delvis forklarer denne førhen så søvnige fiskerbys forvandling til et ferieparadis ved kysten, har den sine egne, nok så bemærkelsesværdige attraktioner at byde på. For enden af den brede bugt, og i dag tilgængelig via en dæmningsvej, står en majestætisk byzantinsk borg stadig vagt. Området er et populært anløbssted for krydstogtskibe og lystsejlere, og ypperlige fiskerestauranter omkring havnen og en livlig basar byder stadig på lejlighedsvise fund.

Hotel Kismet

Hotel Kismet med sine 84 værelser på et lille forbjerg ude i bugten udmærker sig ved sin charme. Dets elskværdige ejer, Hümeyra Özbas, er efterkommer af den sidste osmanniske sultan, Muhammed 6. Sammen med sin mand, Halil, og deres børn driver hun Kismet i fornem stil. Hotellet, der er omgivet på tre sider af havet, med en have fuld af palmer, pinjer og røde hammerbuske, bringer mindelser om et kompleks af private middelhavsvillaer og er det perfekte sted at nyde en solnedgangsdrink, mikset med raki, den lokale, aniskrydrede brændevin. Hotel Kismet finder du på adressen Gazi Begendi Bulvari i Kusadasi. Læs om udvalgte hoteller i Tyrkiet her på bloggen om kulturrejser. Du kan se foto i billedgalleriet og priser i hotel oversigten.

Kariye museet i Istanbul

Et besøg i denne lidet kendte moske, der i dag er museum, slår den besøgende med forbløffelse. Det har til huse i det, der oprindeligt var Den Hellige Frelserkirke i Chora (“ude på landet”), en lidt afsides beliggenhed i Istanbuls vestlige udkant. Selve bygningen blev opført i 400-tallet og siden ombygget utallige gange. En stor del af den nuværende bygning og dens prægtigt udsmykkede interiør blev fuldført i 1321 af Theodoros Metochites, statsminister og bannerfører for den kunstneriske og intellektuelle renæssance, der forvandlede det sene Byzans. Kariye-museet rummer beundringsværdige mosaikker og freskoer fra 1300-tallet med gengivelser af bibelske scener fra Adam til Kristi liv, og desuden nogle af de vigtigste og største byzantinske malerier i verden. Alligevel har den besøgende ofte stedet helt for sig selv., hvilket dog blot bidrager til følelsen af ærefrygt. Bagefter kan man få hold på tankerne igen på haveterrassen, hvor der serveres te. En række historiske osmanniske huse i nærheden udgør en romantisk tidslomme fra det gamle Istanbul i skyggen af byens mur fra 400-tallet (opført mindre end 100 år efter kejser Konstantin), der er flere etager høj med en tykkelse, der nogle steder når op på 6 m. Kariye museet ligger lige ved Edirneporten i den gamle bydel i Istanbul.

Hotel Pera Palas i Istanbul

Hotel Pera Palas i Istanbul har igennem tiderne været mødested for spioner og berømtheder, men du behøver ikke bo på hotellet på din kulturrejse til Istanbul, du kan nøjes med at kigge forbi og fornemme historiens vingesus!

Kig indenfor til te på dette århundredgamle hotel, der oser af historie og nostalgi. Hotel Pera Palas blev bygget i 1892 til indkvartering af de overvejende europæiske gæster, der ankom til Konstantinopel med Orientekspressen (og blev transporteret til hotellet i bærestole). Dets gæstebog er som en fantasiens Blå Bog, hvor Mata Haris navnetræk ses i selskab med Agatha Christies, da sidstnævnte skrev en stor del af Murder on the orient Express (på dansk: Mordet i Orientekspressen) på værelse 411 i 1930’erne. Tyrkiets nationalhelt, Mustafa Kemal Atatürk (som senere skulle blive landets første præsident, da det blev republik i 1923), foretrak værelse 101, der er blevet bevaret, præcis som da han boede her, og i dag er et lille museum. Faktisk er der bestræbelser i gang på at omdanne hele hotellet til museum, hvilket forklarer, hvorfor en hårdt tiltrængt restaurering først nu er blevet igangsat. Gæster fra hotellets første tid ville stadig kunne genkende den originale elevator, der minder om et forgyldt fuglebur, og foyerens 6 m høje vægge af koralrød marmor. Det vidunderligt art déco-prægede interiørs let falmede stemning har gjort det til en favorit blandt briter og blandt filmhold, der prøver at indfange en atmosfære, som kun virkelighedens verden kan udstråle. Men gæsterne får lov at betale for nostalgien her, så mange søger andre steder hen og lader det blive ved en kop kaffe i den fornemme salon eller en drink i baren. Hotel Pera Palas finder du på adressen Mesrutiyet Caddesi i Istanbul, men du kan også læse om andre udvalgte hoteller i Istanbul her på bloggen om kulturrejser, også hoteller der ligger i et lidt billigere pris-niveau end Hotel Pera Palas.

Süleymaniye Moskeen i Istanbul

Süleymaniye Moskeen er den største og efter manges mening også den smukkeste moske i Istanbul. Besøg moskeen på din kulturrejse til Istanbul og få et indblik i den tyrkiske kultur og historie.

Sultan Süleyman 1. Qanunis (“Lovgiveren”) moske (Süleymaniye Camii), kendt for sine yndefulde minareter, sine glasmalerier og sin fremragende akustik, er den største og almindelig anerkendt som den smukkeste blandt alle Istanbuls mange moskeer. Den knejser på toppen af en bakke med sin umiskendelige silhuet og er Istanbuls lettest genkendelige vartegn, hvilket præcis var, hvad bygherren havde i tankerne. Süleyman 1., den største, rigeste og mægtigste af osmannernes sultaner, skabte dette monument over sig selv mellem 1550 og 1557, og han blev begravet her (sammen med sin yndlingshustru, der i Vesten er kendt som Roxelana, “Russeren”) blot ni år efter dens fuldførelse. I nærheden af deres kunstfærdigt fliseudsmykkede, ottekantede gravmæler (spørg efter türbeler) finder man det beskedne gravsted for Mimar Sinan, Tyrkiets største arkitekt, som var ansvarlig for dette enestående bygningsværk. Selv om Süleymaniye er den mest overdådige (og, som det skulle vise sig, berømteste) af de mange tributter, Sinan ydede til sin velynder, mente han selv, at hans mesterværk var Selimiye-moskeen i Edirne nordvest for Istanbul nær grænserne til Bulgarien og Grækenland. Süleymaniye Moskeen ligger på adressen Hesapcesme Caddesi, Beyazit i Istanbul. Læs mere om kulturrejser til Istanbul her på bloggen.

Hagia Sophia i Istanbul

Hagia Sophia i Istanbul, er Byzans’ fornemste arv og et must at besøge på en kulturrejse til Istanbul i Tyrkiet.

Hagia Sofia

Den vældige kuppel og de fire elegante minareter på Hagia Sofia, som på dansk betyder, den hellige visdoms kirke, hæver sig over kaosset og trængslen i Istanbuls centrale bydel og har gennem mere end et årtusind været den mest imponerende silhuet på asiens skyline. Men forlad den nådesløst brændende sol, og find dens væsens kerne i den betagende skønhed i dens dunkelt oplyste indre, et af de største lukkede rum i verden. Den byzantinske hovedstad, Konstantinopel, nærmede sig hastigt sit højdepunkt som Romerrigets religiøse, kommercielle og kunstneriske centrum, da kejser Justinian i det 6. århundrede e.Kr. påbegyndte arbejdet på denne bygning ved Bosporus, der med tiden skulle blive til den fornemste kirke i hele det gamle Byzans og symbolisere dets herskeres magt og rigdom. Desværre blev meget af kirkens originale guld og marmor og dens 1½ ha med kunstfærdige mosaikker røvet under korstogene i 1204 og bortført som bytte. I 1453 blev Konstantinopel erobret af osmannerne, og kirken blev omdannet til moske. I 1934 blev den ribbet for alle religiøse betydninger og funktioner, men den vil for altid være en åndelig oase og forblive det fornemme bygningsværk, der har overlevet fra senantikken.

Four Seasons Hotel

Ikke langt herfra byder værelserne og restauranterne i Four Seasons Hotel på udsigt til denne kirke og desuden til den elegante Blå Moske og dens seks minareter, bygget af sultan Ahmed 1. og påbegyndt i 1609. Ironisk nok fungerede Four Seasons-bygningen gennem mange år som fængsel, hvor systemkritiske tyrkiske forfattere og politikere fra 1917 blev indespærret under langt mindre overdådige forhold end dem, man finder i dag. De ville sagtens kunne se ironien ,men aldrig genkende de rummelige værelser, den elegante indretning og bestemt ikke de forførende dejlige badeværelser. Den indre gård, der i dag er fyldt med planter og fuglesang, er en sval, væksthusagtig oase, hvor en restaurant byder på måltider, der ikke på mindste måde minder om fængselsmad. En kop tyrkisk kaffe eller en solnedgangsdrink på tagterrassen med udsyn til Istanbuls spir er den fængslende ramme om en fredfyldt stund ….og så tændes lysene og fremhæver Istanbuls smukke bygninger mod den blæksorte aftenhimmel, og man vil føle sig som en glædens fange, denne gang i en romantisk stemning og opvartet af et personale, som sultanerne kun ville have kunnet drømme om. Four Seasons Hotel ligger på adressen Tevkifhane Sokak 1, Sultanahmet-Eminonu i Istanbul, men der findes naturligvis mange andre gode og billige hoteller i byen. Læs om udvalgte hoteller til en kulturrejse i andre indlæg her på bloggen om kulturrejser.