Kulturrejser til Bourgogne

Bourgogne ligger i midt Frankrig og er kendt som hjertet af Frankrig. Regionen har 3 storbyer Macon, Beaune og Dijon, hvor sidstnævnte er hovedstaden. Tager man på kulturrejse til denne del af Frankrig, kan man ikke undgå at tale om vin, og det er da også på grund af vinen, at netop Bourgogne regionen er velkendt af de fleste danskere.

Mad og vin i Bourgogne

Bourgogne er opdelt i de fire områder Yonne, Côte-d’Or, Nièvre og Saone-et-Loire. Nogle af verdens bedste vine bliver produceret i Bourgogne regionen, og for vinelskere er området derfor et særlig attraktivt rejsemål.

Den middelalderlige juvel Beaune er centrum for vinproduktionen i Bourgogne. Hvert år til november holder Trois Glorieuses vinauktion sted for at skaffe penge til velgørenhed, og auktionen har stor indflydelse på prisen for forårets høst.

Byen Chablis er blevet synonym for hvidvin, men byen er kun en ud af mange byer i Bourgogne hvor hvidvin er raison d’être (en fransk sætning som betyder “grunden til at eksistere”), af andre byer kan man nævne Pouilly-sur-Loire og Auxerre.

De 3 forskellige druer Pinot Noir, Gamay for rødvin og Chardonnay til hvidvin er nøglen til meget af Bourgognes succes med vinproduktion. Det største vinproducerende distrikt i Bourgogne strækker sig hele vejen fra Dijon til Macon og er hjemsted for nogle af verdens mest berømte vine som f.eks. den fløjlsbløde Côtes de Nuits, den frugtagtig Côtes deBeaune, Châlon og Mâcon, som alle er opkaldt efter deres oprindelsessted.

Den gyldne port

Fra Syd Saône-et-Loire og Rhône kommer Beaujolais og Côte de Brouilly, som har en kort gæring og derfor gør det til en dejlig frugtagtig vin og er en af de få rødvine, som kan drikkes ved en kølig temperaturer. I nord har vi Bourgognes “gyldne port” mellem Auxerre og Tonnerre hvorfra vinen Chablis kommer, som er en tør hvidvin. Mod vest er Pouilly sur Loire, som laver vine af Loire og Coteaux du Giennois, blandt andet den frugtagtige og bløde Pouilly Fumé og Pouilly Fuissé.

Maden i Bourgogne kan beskrives som traditionelt fransk mad med retter som coq au vin (kylling kogt i rødvinsauce), escargots Jambon persillé (snegle med lufttørret skinke) og bouef bourguignon (oksekød kogt i vin og svampe).

Historie og spændende seværdigheder

Det er dog ikke kun den verdensberømte vinproduktion, som gør Bourgogne til et interessant rejsemål. Her findes også flere interessante historiske og kulturelle seværdigheder. Bourgognes historie strækker sig tilbage til romersk Gallien. Dengang var Bourgogne synonym med magt, pragt og nåde. Dijon som er en de to hovedstader, er måske mest kendt for deres krydrede sennepper, men var rent faktisk hovedstad for hertugerne af Bourgogne. Paladset der strækker sig over en mil, husede europas med magtfulde fyrster, herunder også den kendte Karl den dristige. Paladset er sidenhen blevet omdannet til et storslået kunstmuseum, der huser nogle af hertugernes skatte og en storslået samling af malerier og statuer.

Skulle du få lyst til at besøge Dijon fra Paris tager det kun tager 1,5 time med TGV (tog som forbinder Paris med andre byer i Frankrig).