Tyrkiet – et historisk og kulturelt mekka

Med sin enestående transkontinentale placering mellem Europa, Mellemøsten, Det vestlige Asien og Kaukasus, og afgrænset af Middelhavet mod syd og vest og Sortehavet mod nord, betragtes Tyrkiet ofte som en grænse – eller et brohoved, alt efter synsvinklen – mellem øst og vest. En placering, der gør landet til ét af de kulturelt og historisk set mest interessante lande i verden at besøge.

Et historisk og kulturelt mekka

De mange kulturer, som landet gennem dets lange historie, er blevet påvirket af, har gjort Tyrkiet til et historisk og kulturelt mekka. Først var det de to ikke-indoeuropæiske folkeslag, hattierne, der menes at have beboet det centrale og det østlige Anatolien, og hurritterne, der menes at have beboet Anatolien og det nordlige Mesopotamien allerede 2300 f.Kr., der dominerede landet. Så var det den indo-europæiske folkestamme hittitterne, der overtog området mellem ca. 2000 og 1700 f.Kr., efterfulgt af frygierne og kimmerierne.

Fra omkring 1200 f.Kr. blev kyst-områderne i Tyrkiet domineret af de antikke græske folkestammer, ionerne og æolerne, som grundlagde flere store vigtige byer her, ikke mindst Byzantium (der senere kom til at hedde Konstantinopel og idag hedder Istanbul). I det sjette og det femte århundrede f.Kr. blev den indre del af landet erobret af det persiske achæmenide-dynasti, hvorefter som senere faldt til Alexander den store (334 f.Kr.).

Hellenistiske kongedømmer og romersk republik

Efter Alexander den Stores død i 323 f.Kr. blev Tyrkiet (eller rettere, det område, der i dag kaldes Tyrkiet) opdelt i en række hellenistiske kongedømmer, som senere blev del af den romerske republik. Og i 324 e.Kr. blev den romerske indflydelse endnu stærkere, idet den romerske kejser Konstantin I den Store valgte Byzantium som den nye hovedstad for det romerske rige, hvorved Byzantium (eller Byzántion, som den oprindeligt hed på græsk) nu skiftede navn til Konstantinopel. Efter den romerske kejser Theodosius I den Stores død i 395 e.Kr. blev Konstantinopel hovedstad i Det Østromerske Rige, også kaldet Det Byzantinske Rige.

Osmannerne og den tyrkiske republik

I 1453 blev landet erobret af osmannerne fra de byzantinske romere og bragte – ligesom romerne – både perioder med storhed og forfald. Forfaldet og nedgangen kulminerede i begyndelsen af det tyvende århundrede med først den ungtyrkiske revolution (i 1908) og til sidst virkningerne af 1. verdenskrig, der førte til at landet blev besat af franske, britiske og italienske tropper fra 1918 til 1923, inden Tyrkiet d. 29 oktober 1923 blev erklæret for en republik med Mustafa Kemal Atatük i spidsen.

Atatürks politiske vision var at omdanne Tyrkiet fra et islamisk rige til en verdslig, demokratisk og republikansk nationalstat; en vision, der i dag har vanskelige levevilkår.

Unikke historiske seværdigheder

Tyrkiets dramatiske kultur-historie kan stadig opleves mange steder i landet. F.eks. i Aspendos teatret, beliggende i Antalya-provinsen i den sydvestlige del af landet, der er ét af de bedst bevarede romerske teatre i verden. Eller i Celsus-biblioteket, beliggende i Selçuk-distriktet i den sydvestlige del af landet, der består af de unikke rester af et antikt, romersk bibliotek. Eller i den legendariske kirke Hagia Sophia, beliggende i Istanbul, der er et af Tyrkiets mest afbildede og besøgte monumenter. Eller i Den blå moské, eller Sultan Ahmet Camii, som er dens rigtige navn på tyrkisk, som også ligger i Istanbul og er den mest kendte moské i Tyrkiet. Mulighederne er mange på en kulturrejse til Tyrkiet og det er næsten kun varigheden af din rejse, der sætter begrænsningerne.