Kulturrejser til Kvarnerbugten

En kulturrejse til Kvarnerbugten, beliggende i den nordlige del af Adriaterhavet mellem halvøen Istrien og fastlands-regionen Hrvatsko Primorje, byder på naturskønne, ubeboede øer, charmende kulturbyer, duftende haver, champagne fra havet, lækre fiske- og skaldyrsretter, et skønt og mildt klima og, som rosinen i pølsenden (hvis du er heldig), det sjældne syn af delfiner!

Her i det følgende vil vi gerne dig nogle tips om de seværdigheder, steder og aktiviteter, du kan opleve, hvis du tager på en kulturrejse til Kvarnerbugten. God fornøjelse!

Rab by

Denne meget smukke by, der ligger på øen af samme navn, har en spændende historie, der går helt tilbage til det sagnomspundne indoeruopæiske folk illyrerne, omkring 360 år før Kristus. Byen har i dag kun omkring 8000 indbyggere, men den var engang en vigtig by i den dalmatiske del af det romerske imperium og var den første by, der blev udnævnt til såkaldt “felix” i den historiske kroatiske region Dalmatien.

Ud over dens åbenlyse skønhed og dens rige historie byder byen på en række interessante kirker, såsom Skt. Maria Den Velsignede fra det trettende århundrede, Skt. Justine, der rummer et kunstmuseum, og Skt. Kristoffer-kapellet, der er tilegnet øens skytshelgen af samme navn.

Baška

Byen Baška, beliggende på den sydøstlige del af øen Krk, lokker med et smukt gammelt bycentrum med stenhuse og snævre gader, et arkæologisk område, der vidner om en tidlig kristen bebyggelse fra det femte århundrede, den berømte Baška-tavle, der ofte betegnes som det kroatiske sprogs juvel (fordi den er en milepæl i udviklingen af det kroatiske sprog), ruinerne af en romersk bebyggelse, samt en række interessante kirker og kapeller.

Byen byder også på den 1800 meter lange strand Vela plaža, der sammen med de andre sandstrande omkring byen gør området til et populært rejsemål for en kombineret by- og badeferie.

Vrbnik

Byen Vrbnik, der ligesom Baška ligger på den østlige del af øen Krk, er kendt for sin spektakulære placering, bygget på et fremspring af kalksten 50 meter over havet. Byens ældste del stammer fra middelalderen og har oprindeligt været beskyttet mod pirater og andre fjender af høje mure fra denne tid.

Blandt byens seværdigheder er Vitezić-biblioteket, et gotisk kapel, og en række historiske dokumenter skrevet i det ældst kendte slaviske alfabet (det såkaldte glagolitiske alfabet, der blev anvendt fra omkring år 800 til år 1200 e.kr.), som opbevares i byens sognekirke. Desuden er byen kendt for sin populære – og lokalt producerede – hvidvin, kaldet Žlahtina.

Oplev delfiner i Kvarnerbugten

Der gøres meget for at bevare og studere delfiner i Kvarnerbugten. Du kan være heldig at se delfiner ved alle øerne i bugten, da der er en bestand på hele 180 individer i området – som alle er en del af det såkaldte Lošinj delfin-projekt – men der er især gode chancer for at kunne få øje på en delfin i Cres-Lošinj-området.

Feriebolig eller hotel på din kulturrejse i Kvarnerbugten

Der findes flere og flere danske rejsebureauer, der arrangerer rejser til Kvarnerbugten, i takt med, at danskerne har fået øjnene op for de mange kroatiske perler. Et af dem er rejsebureauet Hideaways, der har specialiseret sig i personligt udvalgte hoteller og ferieboliger i Sydeuropa. Du kan se udvalget af ferieboliger og hoteller i Kvarnerbugten her.