Kulturrejser til Cote d’Azur

Cote d’Azur i det sydøstlige Frankrig, kendt som den franske riviera, huser nogle af de mest kendte byer i Frankrig, såsom Nice, Antibes, Saint-Tropez og Cannes. Byer som er blevet en legeplads for de rige og kendte. Er man på kulturrejse i Cote d’Azur, kan man dog også vælge at udforske nogle af de mindre byer langs kysten, hvis glamouren bliver en smule trættende. Ikke mindst fordi de mindre byer er utroligt hyggelige, og man her mødes af en meget gæstfri lokalbefolkning.

Saint Tropez, engang en søvnig fiskerby

Saint tropez startede ud med at være en søvnig fiskerby, men har aldrig været det samme siden Hollywood fik øjnene op for byen i 50’erne og 60’erne. Selvom Saint tropez har gennemgået en stor forvandling kan man stadig se den søvnige fiskerby. De smalle gader og husene som er i enkel fiskermands stil malet i pastelfarver, vidner om den gamle levestil.

Gå en tur i Saint tropez’ smalle gader og spis eventuelt på en af de mange gode restauranter, der er blevet plads til. Glem heller ikke at gå forbi borgen, som blev bygget i det 16. århundrede under religionskrigene. Udover selve den smukke borg, er der herfra en helt utrolig udsigt over Saint Tropez.

Nice – porten til Cote d’Azur

Nice er det største feriested i Cote d’Azur. Selvom mange af de andre byer langs den franske riviera er godt besøgt, er der dog ingen som slår Nice. Nice er den 5. største by i Frankrig, med en historie som går helt tilbage til romerne. Byen står for enden af en bakke, som er kendt under navnet Slottet. Nice er kendt for at have noget for enhver smag. Blandt de ting du kan opleve i Nice er store arkitektoniske monumenter, et stort udvalg af museer, mange gode restauranter, barer og selvfølgelig stranden, som ligger ved den kendte Strandpromenade.

Den gamle bydel i Nice ligger bag havnen og er stedet du skal tage hen, hvis du vil udforske smukke bygninger, flotte facader og nogle af byens vigtige monumenter. De gamle fiskehytter som ligger tæt på strandpromenaden, er lavet om til restauranter og butikker, kendt som Ponchettes.

Fréjus – gammel romerske by

På en kulturrejse til Cote d’Azur bør du også besøge Fréjus, som ligger omtrent midt imellem Cannes og St-Tropez i departementet Var. Byen, som er den ældste romerske by i Gallien, har et væld af spændende historiske seværdigheder. Besøg for eksempel den middelalderlig domkirke og dåbskapellet, la Baptistère, som stammer fra det 4. århundrede og er et af Frankrigs ældste.