I modsætning til de store feriesteder er San Pedro de Alcántara vest for Marbella og Estepona, 20 km længere vestpå, ægte ”spanske” samfund med en afslappet livsstil. Der er masser af små torve, hvor de lokale nyder en kop kaffe eller en tidlig fino og læser avis i morgensolen.

Villa Romana de Rio Verde

På strandsiden af vejen mellem Puerto Banús og San Pedro (drej fra hovedvejen før Puente Romano Hotellet og følg skiltene) ligger resterne af en romersk villa fra det 1. årh. Huset indeholder et usædvanligt, sort og hvidt mosaikgulv, der er ualmindelig velbevaret.

Mosaikken er speciel, fordi den gengiver ting med forskellige kulinariske formål – potter og pander, vandkander og køkkengrej, samt fugle, fisk og et Medusa-hoved. Villaen blev opdaget i 1962 og menes at have haft tre korridorer og en patio, omgivet af fem rum.

Spørg om åbningstider i turistinformationen på Plaza de la Iglesia.

Basílica de Vega de Mar

På højre side af hovedvejen fra San Pedro til stranden finder man fundamentet til en betydningsfuld vestgotisk, kristen basilisk, der stammer fra det 6. årh. Basilisken, der er omgivet af en kirkegård, blev opdaget i det 10. årh. under arbejdet med at plante eukalyptusskove langs kysten. Nogle af de skatte, der er hentet op fra gravene, befinder sig på det arkæologiske museum i Madrid.

Bemærk døbefonten, de er over 1 meter dyb – vestgoterne døbte både børn og voksne ved at nedsænke dem helt i vand.

Las Bóvedas

Længere ude ad stranden fra Basilisken ligger resterne af et romersk badehus, der blev opdaget i 1926. De syv kamre, der tjente som dampbade i det 3. årh., er konstrueret rundt om en ottekantet patio over et centralt, ottekantet bad. En cirkelrund svalegang i første sals højde giver adgang til flere mindre rum. Der er en rimelig vished for, at det virkelig har været et badehus, men der er også teorier i retning af, at bygningsværket var et lukket vandresevoir, der transporterede vand til de omgivende akvædukter.

Der findes markeder hele vejen langs Costa del Sol hele ugen, og man kan ikke undgå at finde gode tilbud og masser af lokalkolorit. Barato betyder både ”krambod” og ”billig”, og rastro betyder loppemarked. De bedste loppemarkeder finder sted lørdag morgen rundt om tyrefægterarenaen i Nueva Andalucía. Her falbydes lædervarer fra Marokko, blondeværk, keramik, antikt og gammelt træskærerarbejder, hatte, T-shirts og smykker. I Puerto Sotogrande er der marked søndag morgen.

På feriestederne kan man købe alle de typiske, spanske vare som f.eks. keramik og lædervarer, og mange af varerne fremstilles i de hvide byer omkring Ronda. Perler fra Mallorca og porcelænsfigurer af mærket Lladró sælges over hele verden. Der er keramik-forretninger overalt, og kvaliteten svinger fra rå, uglaseret stentøj til udsøgt keramik fra fabrikken Cartuja de Sevilla. Vævede tæpper og kurve er også gode køb, men udvalget er dog større i landsbyerne omkring Ronda og i Las Apujarras syd for Granada, hvor varerne produceres. Traditionelle ting som kastagnetter, sjaler, flamenco-dragter og kamme kan virke som de rene klichéer, men deltager man i en fiesta, kan man se ved selvsyn, at disse ting virkelig bruges af spanierne og er en uundværlig del af lokalkulturen. De ægte vare findes i rigtig specialforretninger og ikke i souvenirboderne.

Spaniens solkyst løber langs den sydlige del af Andalusien og grænser op til Gibraltar mod vest og bjergene ved byen Almería mod øst. Med hele 320 solskinsdage om året og en endeløs perlerække af dejlige sandstrande kan det ikke undre, at over to millioner turister strømmer til hvert år og gør området til et af Europas suverænt mest populære feriemål.

Til trods for den rivende udvikling på turistområdet, der har sat sine spor langs kysten i form af høje hoteller og kæmpemæssige timeshare-komplekser, er Costa del Sol alligevel indbegrebet af Spanien: Duftende citrusplantager, sølvglimtende oliventræer, tyrefægtningens drama og flamencoens medrivende rytmer, musik og latter fra de små barer i sidegaderne, hvor de lokale nyder er glas, og duften af krydderier og hvidløg. Det er alle disse kontraster, der gør området så tiltrækkende. Nogle få minutters kørsel fra kysten finder man en del af Spanien, som de solhungrende charterturister kun sjældent får øje på. Der er mange muligheder: En gåtur i de gamle kvarterer i Malaga, hvor Picasso blev født, en tur i bil på de smalle bjergveje med mageløs udsigt over Middelhavet til Afrika, en tur langs “tyreruten” omkring Sevilla – eller måske friskfangede, grillstegte sardiner på en strandbar ved Torremolinos. Livet på Costa del Sol er meget afslappet, og de lokale beboere byder enhver turist velkommen, lige fra ejerne af de fashionable lystsejlere ved Puerto Banús til børnefamilierne, der tiltrækkes af de dejlige strande og de mange fritidsaktiviteter. Den internationale atmosfære virker som en magnet, og mange vender tilbage år efter år.

Costa del sol

Andalusien er det største og geografisk mest varierede område i Spanien, og landskabet langs kysten rummer alt fra høje, sneklædte bjerge til lange strækninger med hvide sandstrande og fra sumpet marsk til klippestrået ørken. Længere inde i landet afløses bjergene af et blødt kuperet landskab og vidtstrakte, opdyrkede marker, der om foråret står frodigt med lysende gule solsikker. Kyststrækningen er opdelt i adskillige costas, fra den næsten ukendte Vosta de la Luz mod vest til Costa de Almería mod øst. Den længste og tættest befolkede kyststrækning er Costa del Sol, der strækker sig fra den britiske koloni Gibraltar til området øst for Málaga. Den østlige del af Costa del Sol, der hører til den bjergrige Granada-provins, kaldes desuden Costa Tropical på grund af det fugtige mikro-klima.

Málaga-provinsen selv dækker omkring 7.254 km2 og er med sin beliggenhed lige nord for den 36. breddegrad et af Europas sydligste områder. Provinshovedstaden Malaga ligger sydligere end den græske hovedstad Athen og de nordafrikanske byer Alger og Tunis.

Besøg eventuelt Spaniens Turistbureau eller Costa del Sol turistside for mere specifik information.

Den vestligste del af Costa del Sol er mindre turistpræget vest for Marbella, og på begge sider af det eneste større feriested, Estepona, er bakkerne drysset med kridhvide urbanizaciones og velplejede golfbaner. Området er dog historisk og kulturelt meget spændende, og blandt seværdighederne kan nævnes nogle interessante romerske ruiner uden for San Pedro de Alcántara, den daglige fiskeauktion i Estepona, den skukke, hvide by Casares og de nye, kønne havneområder ved Estepona, Sotogrande og Duquesa.

Kysten er kantet af brede strande, og duftende fyrreskove og plantager af korkeg dækker bakkerne bag Sotogrande, et feriested og golfcentrum på den vestlige del af Costa del Sol. Gibraltarklippen rager op i baggrunde, og på den anden side af Gibraltarstrædet anes Marokkos blå bjerge gennem disen. ”The Rock” eller ”Gib”, som koloniens indbyggere kalder Gibraltar, har en meget spændende militærhistorie. Den britiske koloni er ikke bare et finanscentrum, men også toldfrit område, og det tiltrækker mange handlende.

Turister, der tager på endags indkøbstur til Tanger passerer Gibraltar på vej til den travle havneby Algeciras, hvorfra færger og hydrofoil-både afgår til Nordafrika. På den anden side af Algeciras ligger Tarifa, der har noget nær ideelle forhold for windsurfere, og som besøges af surfere fra hele Europa.

Estepona

Estepona er en behagelig by, der ligger 26 km vest for Marbella, og som har en lang strandpromenade med udsigt over en bred sandstrand. Esteponas centrum er Plaza de las Flores, et yndigt torv med caféer lige ved Calle Santa Ana. Den eneste arv fra den mauriske periode, der sluttede for 500 år siden, er resterne af de gamle slotsmure, de hvidkalkede bygninger med de røde tage og de geraniumsmykkede altaner. Estepona fungerer som havn for en stor fiskerflåde, og i havnen ligger de farverige fiskerbåde side om side med store lystyachter i millionklassen. Der er en livlig fiskeauktion hver morgen, men man skal tidligt op, for det hele er overstået kl. 7.00. Det overdækkede marked på Calle Castillo er også et besøg værd, og man kan købe et stort udvalg af frisk frugt og grønt og – naturligvis – fisk.

Sotogrande

Sotogrande er et velhavende beboelses- og marinekompleks med lejligheder, restauranter og hoteller, og det særlige ved stedet er, at det er centrum for den spanske polo-sport.

Mange gæster kommer for at spille golf på områdets fire eksklusive golfbaner, herunder Valderrama, der var vært for Ryder Vup i 1997, men en ny bølge af turister tiltrækkes af Spaniens eneste polobane. Gæsterne kan tage del i et polomiljø, der kan minde om Deauville eller Palm Beach, og der er flere matcher i juli, august og september samt prøvematcher i juni.

Rejser til Costa del Sol har længe stået højt på danskernes ønskeliste, når de har holdt ferie. Dette skyldes ikke mindst Costa del Sols fantastiske klima, med masser af soltimer året rundt, modereret af Middelhavets milde brise, de mange smukke sandstrande, og en velsmagende og meget sund gastronomi. Men senest er også kulturrejser til Costa del Sol blevet populære, hvilket hænger sammen med kystens gunstige beliggenhed tæt på Andalusiens historiske kulturbyer, såsom Granada, Ronda, Sevilla og Córdoba,

Det rige andalusiske køkken

Kulturrejser til Costa del Sol byder på delikat og nærende gastronomi, som er kendt for sin enkelhed med hensyn til ingredienser, spændvidden i sine retter og den usædvanlige smag, som opnås ved optimal udnyttelse af de fremragende råvarer, der dyrkes i det solrige kystklima. En kulturrejse til Costa del Sol bør inkludere smagsprøver på de berømte “pescaíto” (små stegte fisk), eller de mange retter med ansjoser, kulmule, jurelitos (makrel)), små blæksprutter, muslinger, og andre skaldyr, samt selvfølgelig “espetos de Sardinas” (spiddet sardin). En af de vigtigste retter på Costa del Sol er gazpacho, der er tilberedt koldt med en base af hvidløg, smuldret brød, olivenolie, vand, eddike, tomat og salt – eventuelt med peber og agurk. “Ajoblanco” og “porra” er andre former for kold gazpacho, som er typiske for Costa del Sol. Ajoblanco er en type gazpacho uden tomater, men som indeholder hakkede mandler, som sædvanligvis er serveret med pillede druer eller rosiner. Porrar er tykkere end gazpacho og er faktisk en blanding af gazpacho og “salmorejo” (en sauce lavet af olivenolie, eddike, peber og salt) og serveres sædvanligvis med kogte æg, serranoskinke og “torrezno” (stegt bacon). Der er kort sagt nok at tage fat på!

De historiske kulturbyer

Costa del Sol byder ikke selv på de helt store kulturbyer, med mindre man regner Malaga til en af disse, men til gengæld ligger Costa del Sol perfekt som et udgangspunkt for udflugter til de mest historiske kulturbyer i Andalusien, såsom Granada, der ligger mindre end to timers kørsel væk, Córdoba, Sevilla, Ronda, Jaén og Jeréz. I Malaga, Costa del Sols største by, finder man et hyggeligt og smukt gammelt bycentrum, med en arabisk fæstning, det berømte Picasso-museum, og en statue af H.C. Andersen, der besøgte byen på sin store Spaniensrejse, hvor Malaga begejstrede ham.

I Granada finder man den berømte maurerborg Alhambra, med den tilhørende have Generalife, samt de mauriske bydele Albaicin og Sacromonte. Byen rummer også de to floder Genil og Darro, en imponerende katedral opført af de katolske monarker, der sendte Columbus af sted, Ferdinand og Isabel, og et væld af små, charmerende pladser. Tæt på Granada ligger den spektakulære bjergkæde Sierra Nevada og Alpujarra-området med de smukke hvide byer og de særegne bjerglandskaber.

Córdoba, der engang var en af de folkerigeste byer i verden, byder på den berømte moske La Mezquita, og har en spændende historie som hovedstad i det mauriske kalifat Al-Andalus. I Ronda kan man opleve en af de ældste tyrefægterarenaer i Spanien, og den arena, hvor Hemingway fik sin egen loge tildelt. Det er også her, du kan opleve den berømte kalkstenskløft, der er 100 meter dyb, og adskiller den gamle bydel fra den nye.

I Sevilla, Andalusiens hovedstad, kan du opleve et væld af seværdigheder, blandt andet den imponerende katedral, tyrefægterarenaen, og det oprindeligt jødiske kvarter Santa Cruz, og i Jeréz findes en af Spaniens ældste og mest anerkendte rideskoler, samt fremstilingen af den legendariske sherry.

Det fantastiske klima

Costa del Sols klima er enestående: 330 solskinsdage om året og en gennemsnitstemperatur på 22 grader. Især om vinteren mærker man forskellen på at opholde sig inde i den bjergrige del af Andalusien, hvor temperaturen falder betragteligt om natten, aftenen og morgenen, og så at opholde sig på Costa del Sol, som normalt stadig er lunt at slentre rundt i januar og februar og som næsten aldrig bliver rigtig kold på grund af det milde middelhavsklima og bjergene, der giver læ for den nordlige vind. Costa del Sol byder også på nogle af Europas bedste strande, hvoraf den mest berømte, men også mest besøgte, er Marbella.

Costa del Sol er et ægte, kosmopolitisk samfund, der består af en kulørt blanding af fastboende udlændinge og spaniere. De fastboende udlændinge, hvoraf mange kommer fra Storbritannien og Tyskland, tiltrækkes af det varme klima, de ypperlige muligheder for at spille golf og bridge og den forholdsmæssigt højere levestandard. I mange lokalsamfund er der endda flere udlændinge end der er spaniere, f.eks. Mijas, hvor der også bor mange danskere. Spanierne har dog en afslappet holdning over for tilflytterne og er meget tolerante, og mange af dem lever af de forretningsmuligheder, som de årlige turistinvasioner giver.

Måske på grund af den dramatiske og til tider grusomme fortid går andalusierne helst ikke glip af en chance for at fejre livet, selvom dette ofte sker i dødsritualer som tyrefægtning og den dramatiske og lidenskabelige flamenco. Fattigdom er stadig et sørgeligt aktuelt tema, og til trods for sin succes som turistparadis har Andalusien stadig Spaniens højeste arbejdsløshed, i nogle områder mere end 25%. Til trods for dette er der ikke nogen særlig stor modvilje mod turisterne, og alvorlig kriminalitet mod turister er sjælden. Andalusierne er stolte og optimistiske, og selv med udsigt til økonomisk hårde tider lever de livet fuldt og helt.

Araberne herskede i al-Andalus i næsten 800 år fra det 8. til det 15. årh., og mens den voksende, arabiske befolkning, særlig i området omkring Marbella, ganske simpelt nyder det gode klima og livsstilen, er de spor, som maurerne satte i Andalusien for 500 år siden, synlige overalt, i arkitektur, stednavne, gastronomi, byplanlægning og kunst.

Sydspanien har desuden et stort antal sigøjnere, der aldrig helt er blevet integreret i samfundet. Sigøjnere følger deres egne traditioner og synes at foretrække livet i lukkede samfund, der er isoleret fra det øvrige Spanien. Det betyder desværre, at de ofte er dårligere uddannede og derfor har vanskeligere ved at finde arbejde.

Religion og sprog

Omkring 97% af spanierne bekender sig til den romersk-katolske tro, selvom der ingen statskirke er, og der er små protestantiske, jødiske og muslimske trossamfund. Overalt tales castiliansk, ”rigsspansk”. De nordspanske sprog baskisk, catalansk og galicisk tales ikke i de sydlige egne af Spanien. Mange steder på Costa del Sol kan man klare sig fint med engelsk eller tysk.