Costa del sol – kyster og havet

I den vestlige ende af Costa del Sol finder man den britiske koloni Gibraltar, en lillebitte storby på en kæmpemæssig sandstensklippe, der stikker et godt stykke ud i Middelhavet. Nordspidsen af Afrika, der sædvanligvis ligger indhyllet i varmedis, ligger kun små 8 km borte på den anden side af det smalle Gibraltarstræde. Malaga, hovedstaden i provinsen af samme navn, er kystens geografiske midtpunkt, og området umiddelbart øst og vest for byen er de tættest befolkede.

Kysten øst for Malaga er knap så tæt befolket. Her bruges landet primært til landbrug og ikke turisme, og landskabet rundt om de stenede bugter er mest præget af avocado-, sukkerrørs- og ferskenplantager. I nærheden af Nerja rejser sig endnu en sierra eller bjergkæde. Sierra Tejeda strækker sig helt ned til kysten og reducerer de brede strande til små, stenede vige. Lidt fra kysten finder man de dramatiske drypstenshuler, der har gjort Nerja berømt, og i en af dem kan man se verdens største stalaktit. Strandene langs Costa del Sol varierer fra nogle temmelig kedelige striber med grå skærver i nærheden af Malaga til brede, indbydende sandstrande mod vest. Et af de store feriesteder, Torremolinos, er soldyrkernes drøm med to kæmpemæssige, halvmåneformede sandstrande, kantet med barer, restauranter og kulørte parasoller. Øst for Malaga er kysten mere stejl og stenet, og mulighederne for at svømme og snorkle er bedst i de små vige. I betragtning af, hvor mange mennesker, der bor og færdes i området, er havet overraskende rent, og adskillige strande er blevet tildelt EU’s blå flag for deres højre, miljømæssige standard.

Bjerge og floder på Costa del Sol

Selve Costa del Sol er en smal, frugtbar kyststrækning, der mod nord flankeres af høje bjerge og mod syd flader ud i brede sandstrande ud til Middelhavet. Om sommeren er bjergene solsvedne og pletvis bevokset med hårdføre buske, mens kystområderne derimod er velplejede, frodige og farverige. Langs kysten ligger stribevis af smaragdgrønne golfbaner, og mellem dem frodige haver med et væld af tropiske blomster i røde, purpur og orange farver, bananpalmer, appelsintræer og duftende jasminbuske.

Lige bag de bjergkæder, der ligger tættest på kysten, ligger den hvide floddal omkring floden Guadalquivir, der snor sig i alt 402 km fra kilden i Cazorla-bjergene ved Jaén, tværs over sletten og gennem byerne Sevilla og Córdoba, før den løber ud i havet. Guadalquivir har mange mindre bifloder, der har skabt dramatiske klippeformationer på deres vej gennem sandstensmassiverne. En af de mest fantastiske er El Chorro, en forreven bjergslugt omkring 50 km nord for Málaga, ikke langt fra El Torcal, et bjergrigt område med sære klippeformationer.

Bag Marbella ligger den stejle bjergkæde Sierra Bermeja, der markerer begyndelsen af det dramatiske område Serranía de Ronda. Sierra Bermeja rejser sig brat fra lavlandet ved kysten og er en af områdets mest naturskønne egne med dybe slugter, skove med sjældne fyrrearter og rivende strømme og bittesmå, hvidkalkede byer, der ligger som håndfulde af småsten, drysset ud over bjergsiderne. Klipper af sandsten er typiske for landskabet, og der er adskillige huler, der rummer fantastiske stalaktitter og stalagmitter og som er åbne for offentligheden.

Tejeda ligger for foden af Sierra Nevada, der med sine ca. 3.300 m er Spaniens højeste bjergkæde, og som ligger snedækket det meste af året. Men området rummer endnu flere geografiske kontraster, og længere mod øst skifter landskabet karakter. Sierra Nevada flader ud i de ørkenagtige områder ved Almería-provinsen, der har dannet kulisse for flere Hollywood-film.

Flora og fauna på Costa del sol

Vegetationen på Costa del Sol er typisk for det sydlige middelhavsområde. På skråningerne ses knudrede oliventræer med sølvskinnende, grønne blade, og kølige skove af fyr, korkeg og eg. I egnene omkring Jerez og Málaga dyrkes der vin, og på sletterne ved Guadalquivir-floden hvede og solsikker. Appelsin- og citrontræer ses både i plantager, i haver og rundt om torvene i byerne. Sletten ved kysten øst for Málaga er tæt beplantet med fersken- og kirsebærtræer, og der drives tomater på kæmpemæssige, plasticdækkede arealer. Mange dyrker frugt, bl.a. mango og chirimoya. I området rundt om Motril i Granada-provinsen ligger Europas eneste sukkerrørsplantager.

Inde i landet er store dele af bjergområderne blevet fredet som nationalparker, og en kort tur belønnes tit med synet af bjerghare, råvildt, rødhøne og spansk stenbuk, en art vild bjergged. Kongeørn og gåsegrib kredser på himlen over de højtliggende bjergpas i Serranía de Ronda, og i de fiskerige floder lever der odder, meget til de lokale landmænds fortrydelse.

Store dele af området omkring Ronda er omhyggeligt beskyttet, da det med sit enestående mikroklima er det eneste sted i verden, hvor nåletræsarten pinsapo gror (Abies pinsapo). Man mener, at træerne under istiden er blevet skubbet sydpå af ismasserne, og da isen trak sig tilbage, blev træerne stående.

Der er også overraskelser: Omkring 20 km nordvest for Antequera ligger Laguna de Fuente de Piedra, den største naturlige sø i Andalusien og Europas eneste yngleplads inde i landet for flamingo.

I Guadalquivir-dalen spiller opdræt af kvæg og heste en vigtig rolle. Men det er virkelig førsteklasses opdræt, og her avles nogle af Spaniens kostbareste og mest aggressive tyre til tyrefægtning. Det er også stedet, hvor de elegante, andalusiske heste opdrættes på store landsteder, fincas, enten til dressurridning eller som heste til brug i tyrefægterarenaen.

Læs også om klimaet på Costa del Sol