Det catalanske køkken dækker over mad og drikke med oprindelse i Països Catalans; det vil sige Catalonien, de baleariske øer (Mallorca, Ibiza og Menorca) en stor del af Valencia, noget af Aragon, Andorra, og en lille del af Sydfrankrig øst for Pyrenæerne tæt ved Perpignan. Tilsammen udgør de ét af de mest velsmagende, mest anerkendte og sundeste køkkener i verden.

Overordnet set hører det catalanske køkken ind under vestlig middelhavskost. De fleste har derfor stiftet bekendtskab med catalansk mad, måske uden at vide det. Det catalanske køkken bygger ikke overraskende i høj grad på ingredienser, man finder langs netop middelhavskysten. Nogle splitter det catalanske køkken op i det catalanske “havkøkken” og det catalanske “bjergkøkken”, der er mere fokuseret på råvarer fra land. I de indre områder af Catalonien er svin ofte en central del af maden, mens fisk udgør en væsentlig del langs kysten.

Af andre centrale ingredienser kan nævnes; tomat, hvidløg, aubergine, rød peber (en større og mere smagfuld udgave end den vi kender i Danmark), oliven(olie), masser af frugter og grøntsager, lufttørret kød og fisk, oste, sardin, ansjoser og andre “stærke” fisk, tun og torsk, lammekød og fjerkræ, druer og vin, eddiker og så videre. Cataloniens køkken er også kendt for sine smagfulde stuvninger og gode pølser, og i det hele taget er køkkenet kendetegnet ved en stærk umami-komponent.

Calçots

Calçot (udtales kalzots) er en aflang grøn pepper, der minder lidt om en porre. Calçots spises, når de aflange frugter er klar, typisk i marts, når vinteren er ovre. Tilberedningen foregår over kul som ved grill, og spisningen er en social begivenhed, hvor familie og venner samles. Begivenheden kaldes calçotada. Der drikkes vin eller cava til, og efter tilberedningen af Calçots bruger man grillen til brød og kød

Calçots spises ved, at man trækker de yderste lag løg af. Den inderste delikate del dyppes så i en specielt sauce lavet til anledningen, og man sænker hele Calçot’en langsomt ned i sit tilbagelænte gab, som var man en sabelsluger. Det ser ret sjovt ud!

Esqueixada de bacallà

Esqueixada er en slags torskesalat. Den består af flået, tørret og afsaltet torsk blandet med tomat, løg og pebre. Dressingen består af olivenolie. Sommetider drøjes salaten med hele oliven og hårdkogte æg. Esqueixada de bacallà er en sommerret. Tørret, flået torsk indgår i flere forskellige catalanske retter, et andet eksempel er salvitxada.

Pa amb tomàquet

Pa amb tomàquet er en grundsten i det catalanske køkken. Som navnet antyder, er der simpelthen tale om brød med tomat. Man tager et stykke frisk, godt brød – for eksempel en baguette – og deler det på langs. Så gnubber man lidt hvidløg over, derefter indersiden af nogle tomater indtil brødet har optaget væden fra tomaterne. Til sidst lidt god olivenolie hen over og salt til smag.

Alioli

Alioli er en catalansk hvidløgsmayonnaise, der bruges i mange sammenhænge. Blandet andet sammen med patatas bravas. Saucen tilberedes af hvidløg, olivenolie og som regel også æg, for at få mere konsistens. Saucen varieres af og til med forskellige andre ingredienser, for eksempel sennep. Navnet alioli er en sammenskrivning af de latinske ord for hvidløg og olie.

Patatas bravas

Patatas bravas er en catalansk tapas, der mætter mere end de fleste andre tapas. Spiser man tapas i Catalonien, er patatas bravas ofte en af dem, ligesom vi i Danmark også spiser kartofler i forskellige former til meget af vores mad. Patatas bravas serveres som regel med to saucer; alioli, og salsa brava som er mere stærk.

Cava er en helt central del af catalansk kultur, og hvis du rejser til Barcelona, bør du bestemt besøge en Cava-gård. Du kan her læse om den berømte spanske vin, der ligner champagne og ofte forveksles med champagne, men som har sin helt egen historie og sine helt egne kriterier, samt få gode tips til, hvordan du kan opleve vinen på tæt hold.

Cava´ens produktionsmetode

Cava er en mousserende vin, der primært produceres i Catalonien. Vinen produceres efter samme metode som Champagne, men der bruges nogle andre druer. Der er strenge krav til produktionsmetoden for Cava: Andengæring skal foregå i flasken, kun en række godkendte druesorter må benyttes og druerne skal være fra en af de seks godkendte vindistrikter. 95 procent af al Cava produceres i Penedès mindre end en times kørsel syd for Barcelona.

Cava er som oftest baseret på enten hvid- eller rosévin. Den hvide Cava er generelt mere tør, mens cava rosé er en smule mere sødlig. Du kan altid se på flasken, om din cava er tør eller sød. Cava spænder fra brut nature og brut som er ret tørre over sec som er tør til semisec en halvtør cava og endelig dolsec som er sød. Derudover findes nogle af de traditionelle kvalitetskategorier som reserva og gran reserva. De største producenter af Cava – Codorníu og Freixenet – ligger inde med et bredt sortiment af Cava-varianter.

Cava-bodegaer i Sant Sadurní d’Anoia

Mange af Cataloniens Cava-bodegaer ligger i Penedès syd for Barcelona, nærmere betegnet i landsbyen Sant Sadurní d’Anoia, der er centrum for den catalanske produktion af Cava. Den lille by er nem at nå frem til med tog eller bil fra Barcelona, og her ligger Cava-bodegaer fra både små og store producenter af Cava i Penedès. Byen er også så lille, at man sagtens kan nå rundt til fods og nyde stemningen og – ikke mindst! – smage på de våde varer.

Besøg Cava-gården Freixenet

I Danmark er Freixenet nok den mest kendte Cava. Vi kender alle den sorte tunge Cordon Negro flaske, som mange danskere nyder nytårsaften eller ved andre festlige lejligheder. I Catalonien har du mulighed for at komme ud og se, hvor Freixenet fremstilles, du kan nemlig bestille tid til en rundvisning på Freixenet. Der er naturligvis også mulighed for at købe Cava og smage på den.

Rundvisning på Freixenet, der er den næststørste producent af Cava i verden, giver dig også adgang til de store kældre under jorden, hvor Cava’en opbevares og modnes, og du får den fabrik at se, hvor Cava’en hældes på flasker. Freixenet Cava-gård ligger lige overfor togstationen i Sant Sadurní d’Anoia

Andre Cava-gårde ved Barcelona

Udover Freixenet holder også Codorniu – der er verdens største producent af Cava – også åbent for besøgende. Det gør Juve´y Camps, kendt for sine high end Cava’er og Cava Colomer Bernat også. Det er en god idé enten at tage med på en organiseret tur eller selv sætte sig godt ind i tingene.

Catalonien har en rig kultur og er nok den region i Spanien med den rigeste nyere kunsthistorie. Rejser man til Catalonien, har man gode muligheder for at opleve provinsens mange kunstskatte.

I Catalonien er det nemt for turister og besøgende at se den megen kunst med mange museer fordelt rundt om i byerne, de fleste beliggende i Barcelona, men der ligger også en del gallerier og museer i de andre byer langs kysten og i Lleida, Andorra og Girona, byer der ligger mere ind i landet.

Dalí-museet i Figueres

Salvador Dalí, en af det 20. århundredes mest opsigtsvækkende kunstnere, blev født, levede det meste af sit liv og døde i Figueres på den catalanske nordkyst, Costa Brava. Og her finder vi i dag også det museum, der ligger inde med den største samling af hans kunst.

Der er også mulighed for at besøge Dalís private bolig i Port Lligat ved Cadaqués, hvor han boede frem til 1982, da han efter sin kones dødes flyttede til et slot ved Púbol i nærheden af Girona, også i Catalonien. Det er også muligt at opleve dette slot, som i dag er omdannet til en slags museum.

Miró i Barcelona

Joan Miró i Ferrà blev født i Barcelona i 1893. Han begyndte tidligt at tegne, men havde først ikke meget succes med sin kunst, så han måtte ernære sig som bogholder. Efter et nervesammenbrud besluttede han sig dog alligevel for at satse 100 procent på kunsten, hvilket kunstelskere i hele verden i dag er taknemmelige for.

For Miró fik sidenhen en meget international karriere som kunstner, men der er ingen tvivl om, at Catalonien satte sig præg på Miró – og omvendt. I dag kan man flere steder i Barcelona opleve Mirós værker, som strækker sig fra tegninger over malerier, skulpturer, keramik, mosaikker og senere også til gobeliner.

Picassos Museum i Barcelona

Pablo Ruiz Picasso kom som 13-årig med sin familie til Barcelona fra Malaga. Han faldt godt til og opfattede ved lejligheder Barcelona som sit egentlige hjem, måske også fordi hans far lejede ham et eget værelse, hvor han kunne arbejde i fred med sin spirende kunst.

Som mere etableret kunster delte Picasso sin tid mellem Barcelona og Paris. I dag har Museu Picasso de Barcelona en imponerede samling af Picassos kunst, og Picasso foretrak selv, at hans Museum skulle ligge i Barcelona, selvom hans kunst nu kan findes på mange museer verden over.

Catalanerne er vilde med kultur, og Catalonien er helt sikkert et af de mest kulturelle områder i hele Spanien. Både blandt befolkningen og regeringen hersker en lyst og beslutsomhed: Catalanerne vil kulturen.

Rejser du til Catalonien, kommer catalanernes forkærlighed for kultur også dig til gode. Catalanernes store passion for kunst og kultur kommer til udtryk mange forskellige steder. Lige fra de mange mennesker, der læser bøger i metroen til de mange museer i Barcelona og andre steder i Catalonien.

Catalonien er også stærkt repræsenterede i den nittende og tyvende århundredes kulturliv. Dali boede her. Picasso også i en periode. Også den verdensberømte arkitekt Gaudí var catalaner og hans mesterværker kan stadig opleves rundt om i Barcelona. Størst af hans kunstværker er nok den fascinerende kirke La Sagrada Familia, som den dag i dag stadig er under opbygning. Så avanceret er den, at det tager årtier og atter årtier at færdiggøre den – mange år efter arkitektens død. Men catalanerne giver ikke op. De vil bygge den færdig, for de tager kunst og kultur dybt alvorligt.

Dalí-museet i Figueres er også en stor oplevelse, der giver adgang til en stor kunstners meget specielle og til tider surrealistiske indre univers som udtrykt gennem hans kunst, der er samlet på museet — der i øvrigt snarere er en form for helhedsoplevelse end et museum i traditionel forstand. Her hænger kunsten ikke på væggene, nej hele bygningen er et stort kunstværk og en rejse gennem sindet på en toneangivende og excentrisk kunster, der mere end de fleste kunstnere nåede at opleve både berømmelse og rigdom i sin egen levetid.

Andorra i det nordlige Catalonien

Men kunst og kultur er ikke alting – heller ikke for catalanerne. Natur, skønne bjerge, wellness og afslapning i smukke omgivelser er en form for opladning catalanerne kender godt. Den smukke natur i det lille fyrstedømme Andorra i den nordlige del af Catalonien trækker mange rejsende til.

Denne perle blev opdaget af de lokale catalanere for mange år siden, og de besøger stadigt lystigt den lille stat, når der skal slappes af og handles ind af alkohol og andre luksusvarer, og når den storslåede natur skal nydes eller der skal stås på ski i Pyrenæerne. Men i dag har kendskabet til Andorra bredt sig, og folk, der rejser rundt i Catalonien helt fra Danmark, lægger gerne ruten ind om den lille bjergland i Pyrenæerne.

Skal du rejse til Catalonien på kulturrejse og er interesseret i kunst, så læs indlægget: Kunst i Catalonien

Hvis man tager på en kulturrejse til Catalonien, er en af de store kulturelle seværdigheder castellerne. Et castell er et levende tårn bygget af mennesker, der står på skuldrene af hinanden. Traditionen stammer da også oprindeligt fra Catalonien i nærheden af byen Tarragona, og det er også her, man i dag bedst oplever den.

Der er mange regler og skikke forbundet med den særprægede catalanske tradition, og det er ikke nok at få tårnet op at stå. Det skal også “skilles ad” igen på den helt rigtige måde, før øvelsen omkring tårnet anses som fuldendt. Der er flere forskellige måder at gøre dette på, afhængig af hvor i Catalonien man befinder sig. Hele opbygning og “dekonstruktionen” skal dog foregå i en sammenhængende og nogenlunde flydende proces.

Tårnene bliver op til ti “etager” høje, hvor hver etage består af en kreds af mennesker. På øverste “etage” står dog kun en enkelt person – altid et barn. Opbygning af tårnet regnes for at være færdiggjort, når dette barn står på toppen og rækker en hånd med fire udstrækte fingre i vejret. Fingrene symboliserer striberne i det catalanske flag. Nederst dannes en slags krans af mennesker, der dels støtter tårnet og fungerer som nederste “etage” og dels tager fra som “sikkerhedsnet”, hvis nogen fra de øvre etager falder ned.

Det er en nervepirrende oplevelse, men også spændende at se, hvor meget de lokale går op i det. Koncentrationen er høj og samarbejdet perfekt koordineret. Derfor er uheld også sjældne, men der har været enkelte episoder, hvor deltagere er faldet ned og er blevet dræbt. Traditionen er en så central del af den catalanske kultur, at disse uheld ikke har medført forbud.

Klædedragt og catalansk kultur

Med til oplevelsen hører også tårnbyggernes iøjnefaldende klædedragt. Den består som regel af hvide bukser, mens resten varierer alt efter, hvilken by eller egn i Catalonien det pågældende hold stammer fra. For eksempel har tårnbyggerhold fra Barcelona røde skjorter på, mens det kendte team fra Vilafranca har blå skjorter.

Casteller har været en del af catalansk kultur siden slutningen af 1700-tallet, hvor traditionen opstod i nærheden af Tarragona, men i dag kan traditionen opleves mange forskellige steder i Catalonien, og en del hold rejser også rundt i verden og laver opvisninger og fortæller om catalansk kultur samtidigt.

Styrke, balance, mod og fornuft

Der findes statuer af casteller flere steder i Catalonien – blandt andet en stor, flot en i Tarragona. Disse vidner om den betydning casteller har for kulturen i Catalonien og for catalonierne selv. Castell betyder ‘slot’ på catalansk og tårnbyggernes motto er “Força, equilibri, valor i seny”, der betyder “styrke, balance, mod og fornuft”. Casteller er af UNESCO udpeget til et menneskeligt mesterværk.

Hovedstaden Vic i Osona-området, midtvejs mellem havet og Pyrenæerne, er en af de mest betydningsfulde byer i Cataloniens indland og en af regionens skjulte kulturperler. Man kan ikke undgå at bemærke Vic’s lange historie i byens gader og på dens pladser, som samtidig er en dynamisk og kosmopolitisk handelsby.

Den smukke Rådhusplads er den gamle bys hjerte, hvor der hver lørdag afholdes markedsdag. Den imponerende katedral er en blanding af forskellige stilarter, lige fra romansk til neoklassisk. Inde i katedralen bør man bemærke Josep Maria Sert’s vægmalerier fra 1930’erne hvis gyldenbrune farver giver stedet et storslået særpræg. Tæt herved ligger Museu Episcopal, hvor man finder en samling af arkæologiske fund og andre værdifulde genstande fra bispedømmet.

Helgernes by

Byens tilnavn ”Helgenernes By”, henviser til bl.a. San Miguel de los Santos, San Antoni M. Claret og Santa Joaquina de Vedruna, der i sin tid kom til byen. Byen er også filosoffen Jaume Balmes’ hjemsted, og der findes her et museum, der er dedikeret hans liv og levned. Blandt byens museer skal også nævnes Museu de l’Art de la Pell, som viser skind- og læderarbejdets historie.

Siden 1989 holder Vic en interessant musikfestival i slutningen af oktober måned. Det kendte Mercat de Música Viva samler her alle mulige grupper, som præsenterer deres nyeste arbejde.

Ripoll

30 km nord for Vic og 110 km fra Barcelona ligger Ripoll, også kendt som ”Cataloniens vugge”.

Byens berømte benediktinerkloster var et af Cataloniens vigtigste klostre i middelalderen og også det ældste, idet det blev grundlagt i 879 af den første catalanske greve. Det gamle abbedi blev restaureret i slutningen af det 19. årh. og bevarer stadig sin imponerende indgangsportal, som er det bedste eksempel på romansk billedhuggerkunst i Katalonien, samt den smukke klostergård i to etager. Ripollés-området byder på smukke landskaber, såsom Núria-dalen, som man kun kan komme til via en tandhjulsbane.