Museu Calouste Gulbenkian i Lissabon

En milliardærs kunstsamling i sit eget museum, det er Museu Calouste Gulbenkian som ligger i Portugals hovedstad Lissabon, og som er værd at besøge på en kulturrejse til byen.

Da Calouste Gulbenkian, en hovedrig armensk oliemagnat, døde i 1955, skænkede han en af verdens fornemste private kunstsamlinger til Portugal, der havde været hans hjem siden 2. Verdenskrig. Art nouveau-smykker og -kunstgenstande af Gulbenkians ven René Laliique er nogle af højdepunkterne i denne enestående samling på over 6000 genstande, der blev opbygget gennem 50 års kyndig og passioneret kunstglæde. Mange af disse spektakulære arbejder blev indkøbt fra Eremitagen i Sankt Petersborg i 1920’erne, hvor Sovjetunionen havde brug for hård valuta. Samlingen dækker tidsrummet fra 2700 f.Kr. i Egypten til det tidlige 1900-tal og repræsenterer Gulbenkians brede interessefelt og dybe lommer. Fantastiske værker af Ghirlandaio, Rembrandt, Renoir og manet er udstillet side om side med utallige udsøgte kunstgenstande, der fangede denne kenders blik – heriblandt illuminerede middelalderhåndskrifter, antikke græske mønter og ægte tæpper. Du finder Museu Calouste gulbenkian på adressen Avenida de Berna 45-A, i Lissabon. Læs mere om kunst i Portugal her på bloggen om kulturrejser eller om Museu Calouste gulbenkian på www.museu.gulbenkian.pt. Vil du vide mere om museer i Lissabon så læs indlægget; udvalgte museer i Lissabon.