Den tyrkiske økonomi har gennemgået en voldsom udvikling siden Anden Verdenskrig, men landet er stadig det fattigset af de “rige” lande i samarbejdsorganisationen OECD.

De økonomisk mest udviklede områder er Marmara-regionen omkring Istanbul samt Izmir, Ankara og Adana-området ved sydkysten. Det østlilge og sydøstlige Tyrkiet er langt fattigere og mindre udviklet.

Men den tyrkiske økonomi har længe været plaget af ubalance. Der har været en høj vækst, men også en meget høj inflation – gennemsnitligt 60 procent om året fra 1980-2000. Der er et stort underskud på statsbudgettet, bl.a. på grund af et kostbart pensionssystem, tabsgivende statslige virksomheder og en enorm landbrugsstøtte. Det har ført til en ondsindet gældsspiral, hvor landet har måttet låne flere penge for at betale af på gamle lån. Den sorte, uofficielle del af økonomien står for en betydelig del af den samlede økonomi. Mange mennesker lever af forefaldende eller sort arbejde, gadesalg eller smugleri, og selvom de således tjener til dagen og vejen på den måde, går staten glip af store skatteindtægter.

Fra midten af 1990erne oplevede Tyrkiet en økonomisk vækst på næsten 7 procent om året frem til 1999, hvor der skete en tilbagegang. Det skyldes en kombination af økonomiske vanskeligheder i Rusland, der har været en af landets vigtigste handelspartnere, og et fald i turismen efter jordskælvet i Istanbul i 1999. For at sikre sig hjælp indgik den regering, der trådte til i juni 1999, hurtigt en aftale med Den Internationale Valutafond, IMF, om et lån. Til gengæld forpligtede Tyrkiet sig til at gennemføre en treårig reformpakke for at presse inflationen ned, øge skatteindtægterne og sætte tempoet i privatiseringen op.

I starten af 2001 blev Tyrkiet ramt af den værste økonomiske krise i 50 år. Regeringen blev tvunget til at lade kursen på den tyrkiske lira flyde. I maj 2001 bevilgede IMF Tyrkiet flere lån, men priserne blev ved at stige, lirens værdi faldt, og ved årets slutning var 1 mio. tyrkere blevet arbejdsløse. Efter årsskiftet fik Tyrkiet løfte om flere lån fra IMF, og valget i efteråret 2002, der førte Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, AKP, til magten, blev hilst af finansmarkederne med forsigtig optimisme, da AKP lovede at videreføre IMFs program.
Et par dage efter, at den USA-ledede alliances krig mod Irak var begyndt, faldt liraen til sit laveste niveau nogen sinde over for dollaren. Markedet faldt dog til ro, da USA stillede nye lån i udsigt.

I 2003 havde Tyrkiet en økonomisk vækst på 6 procent. Liraen stod stærkt, og inflationen var på vej ned. Fremskridtet tilskrives de reformer, IMF tog initiativ til i 2001 og 2002. Den positive udvikling fortsatte i 2004 med stigende private investeringer og voksende forbrug. Arbejdsløsheden er dog stadig høj.

• BNP/indbygger: 7300 US dollar (købekraftkorrigeret, skøn, 2002)
• Diverse sektorers andel af BNP: landbrug 14%, industri 26%, andet 61% (2001)
• Naturressourcer: krom, kobber, bauxit, jernmalm, mangan, bly, zink, kviksølv, salt, vandkraft, naturgas
• Årlig eksport: 35 mia. US dollar (2002)
• Årlig import: 50 mia. US dollar (2002)
• Vigtigste eksportvarer: tøj og tekstiler, elektriske og elektroniske produkter, biler, levnedsmidler, metalvarer
• Vigtigste improtvarer: maskiner, fabriksvarer, kemikalier, transportudstyr, brændstof
• Vigtigste eksportlande: Tyskland, USA, Storbritannien, Italien, Frankrig
• Vigtigste importlande: Tyskland, Italien, USA, Saudi Arabien, Frankrig, Rusland, Japan
• Valuta: 1 ny tyrkisk lira = 4,50 DKK (februar 2005)