Les Calanches på Korsika

Les Calanches, ad hårnålesving langs kysten på Korsika. Skal du på kulturrejse til Korsika i Frankrig og rejser på egen hånd, så lej en bil og opleve den fantastiske natur langs Les Calanches i området Ajaccio.

Når man ser bort fra østkystens 320 km med hvide og gyldne sandstrande, ligner Korsika et bjerg midt i havet. Grækerne kaldte øen for Kallisté, “den smukkeste”. Les Calanches har taget navn efter de vejrbidte granittinder og næsten uvirkelige geologiske formationer, hvis farver ændrer sig fra alle tænkelige nuancer af orange og lyserødt til cinnoberrødt i takt med dagslysets skiften. Forfatteren Guy de Maupassant beskrev disse eroderede former, med deres bratte fald på op til 1000 m til det glitrende, dybblå hav nedenunder, som “et mareridtsagtigt menageri, forstenet af en ekstravagant guds vilje”. Bortset fra slutningen af juli og august, hvor øen oversvømmes af besøgende fra Europa, er vejene prisværdigt lidt trafikerede. Hvad enten man tager den smalle vej, der snor sig gennem Les Calanches’ tunneler, eller en, der slynger sig dybt ind i øens øde, forrevne indre, fremtræder Korsikas landskab enestående naturskønt. Dens charme bringer mindelser om det gamle middelhavsområde af i går og er hverken fransk, endsige europæiske præget. Hotellerne er små, individualistiske og rustikke, bortset fra luksusbadehotellet Le Maquis, opkaldt efter den tætte buskvækst af timian, lavendel og salvie, der dækker øens vildsomme indre som en vellugtende kappe – og har givet Korsika dens tilnavn “den duftende ø”.

Les Calanches begynder 80 km fra Ajaccio. Følg kystvejen fra Ajaccio nordpå mod Calv. Le Maquis ligger små 20 kilometer syd for Ajaccio i Porticcio. Den bedste tid at besøge Korsika på er i perioden fra slutningen af april til udgangen af maj og så igen i efteråret
i september og oktober. Vilde blomster dækker øen i april og maj.