Katedralen i Toledo

På grund af sine kunstskatte kunne Toledo, der inspirerede El Greco så dybt, friste til en hektisk endagstur fra Madrid – den gennemsnitlige tid, uforberedte turister kan afse. Men det er bedre at bruge lidt mere tid i byen og oplagt at bo her et par dage hvis du rejser på kulturrejse til dette område af Spanien.

Ethvert besøg, kort eller længeer, bør begynde ved Toledos berømte katedral. Den regnes blandt verdens fornemste gotiske bygværker og blev opført mellem 12- og 1400-tallet på det sted, hvor der havde ligget en gammel arabisk moske. Det er denne lagdeling og sammenblanding af Toledos katolske, mauriske og jødiske samfunds kunstneriske, arkitektoniske og historiske fortid, der gør byen så fascinerende. Katedralen i Toledo er ikke til at undgå at se, men her kommer alligevel adressen, Plaza Mayor Toledo. Rejser du til Toledo i juni kan du opleve Kristi legemsfest (der ofte falder i juni) føres et 225 tungt relikvieskrin af guld, der efter sigende skulle være guld, som Columbus bragte med sig tilbage fra Den Nye Verden, i optog gennem gaderne.

Kulturrejse til Toledo

Efter at Alfonso 6. havde erobret Toledo fra maurerne i 1085, indtrådte et fem århundreder langt kosmopolitisk, tolerant klima, der fremmede den intellektuelle udveksling og handelen. Den efterfølgende velstand og Toledos rolle som center for kultur og lærdom fyldte byen med mesterlige håndværkere, hvis enestående talenter kan beundres i katedralens udsøgte detaljer. El Grecos mest berømte maleri, Grev Orgaz’ begravelse, hænger i den nærliggende kirke Iglesia de Santo Tomé (St. Thomaskirken), men sakristiet her rummer næsten 30 andre af hans malerier ud over værker af Velázquez, Tizian og Goya. Toledo ligger kun ca. 90 kilometer fra Madrid, så hvis du ikke vil bo i byen på din kulturrejse kan du. f.eks sagtens lave en dags udflugt, dog vil jeg som skrevet i indledningen anbefale du bor i byen et par dage hvis tiden tillader det.

Læs mere om rejser til Toledo i indlægget: Kulturrejser til Toledo

Hostal del Cardenal

Toledos bedste restaurant(i 2010), Hostal del Cardenal, har til huse i et elegant 1700-tals kardinalspalads, og her findes tillige det mest charmerende sted at tilbringe natten med garanti for den luksus at se denne spændende by før og efter den daglige syndflod af endagsrejsende. Hostal Del Cardenal finder du på adressen Paseo de Recaredo 24 i toledo. Læs mere om mad og vin i Spanien i andre indlæg her på bloggen om kulturrejser eller om restaurant Hostal del Cardenal på hostaldelcardenal