Er du på Madeira, bør du smage på den berømte Madeira-vin. Ikke bare fordi den smager godt, men fordi den er en vigtig del af øens kulturhistorie. Ligesom man ikke kan forlade det sydlige Spanien uden at have smagt lufttørret jamón ibérico, chorrizo eller sherry fra Jeréz, eller Italien uden at have smagt parma-skinken, grappa-vin og espresso-kaffe, så kan man ikke have været på kulturrejse på Madeira uden at have smagt Madeira-vinen!
 

Madeira-vinen – en velsmagende del af Madeiras historie

Madeira-vinen har ofte været mere kendt end selve øen Madeira. Helt tilbage på Shakespeares tid kendte man til vinen, som Shakespeare bragte referencer til i sit skuespil Henrik 4. Nu om dage er Madeira-vinen kendt over hele verden som en speciel og udsøgt hedvin, med en fyldig og sød smag, som vidner om alle de mange soltimer dens druer har opsamlet, inden den blev brygget.

Da Madeira blev koloniseret i begyndelsen af 1400-tallet, plantede nybyggerne de vinstokke, som senere gav råstoffet til Madeira-vinen. Vinstokkene var skud fra den berømte malvesia-drue på Kreta – og herefter gik det hurtigt: Allerede 50 år efter, at disse vinstokke var kommet til øen, var Madeira-vinen blevet til en særdeles populær drikkelse blandt visse europæiske aristokratier, ikke mindst det engelske, der på grund af sin søfart, sine handelsruter og sine kolonier havde tætte kontakter til øen. 

I 1700-tallet gjorde man ved en tilfældighed en opdagelse, som fik stor betydning for Madeira-vinen. Efter sigende var det en almindelig matros, som havde æren for den epokegørende opdagelse, da han havde hyre på et skib fra Funchal til Hong Kong. Ombord på skibet var en række vinfade med Madeira-vin. Af endnu uopklarede grunde blev vinen ikke accepteret i Hong Kong og kort inden skibet vendte tilbage til Funchals havn, beordrede skipperen fadene med vinen kastet overbord. Da den pågældende matros fandt, at det ville være spild at kaste vinen ud, åbnede han et fad med vine og smagte på den – hvorved han fandt ud af, at vinen nu smagte meget bedre end før!

Siden er der opstået mange teorier om, hvad det var ved denne rejse der frembragte den nye smag: Var det selve rejsen over ækvator? Var det forskellene mellem dag- og nattetemperaturer? Var det havvandet, der var trængt ind i fadene? Eller var det skibets bevægelser, der havde fremkaldt den nye Madeira-vin? Endnu i dag er der intet klart svar på disse spørgsmål, men måske var det en kombination af disse faktorer.

I året 1800 førte endnu en tilfældig opdagelse til en forbedring af vinen. Det skete, da Napoleons bror Joseph besatte hele den Iberiske Halvø for at blokere englænderne søvejen til Madeira og dermed ødelægge en del af englændernes voksende handel. På grund af denne blokade blev vinlagrene i Funchal hurtigt fyldt op, og i frygt for at miste de dyrebare dråber af den rige vin, begyndte vinhandlerne at eksperimentere med forskellige måder at forlænge vinens holdbarhed på. Èn af metoderne var at tilsætte vinen alkohol – en metode, der viste sig at have yderst gunstige resultater. 

Det held, man havde opnået med denne forbedring blev imidlertid ødelagt mellem 1872 og 1873, da en vinpest, der stammede fra Amerika, ødelagde alle vinplanter på øen. Kun ved at lave hybrider mellem forskellige vilde, amerikanske og europæiske sorter overlevede de maderianske vinproducenter vinpesten – men med en faldende kvalitet som følge, der har forfulgt vinen siden.
 

Madeira-vinen – med danske aner?

Madeira-vinen har også en dansk reference. En dansk vandrehistorie fortæller nemlig, at danske sømænd tog stiklinger med hjem fra Madeira og plantede dem på Holmen i København. Efter at vinpesten havde ødelagt store dele af vinstokkene på Madeira, tog de stiklinger med tilbage til øen. Denne del af historien skulle være rigtig nok. Men at disse stiklinger, der skulle være blevet sendt fra Botanisk Have i København, førte til andet end spisedruer, er til gengæld mere end tvivlsomt.  

Nu om dage er Madeira-vinen genstand for en raffineret fremstillingsproces, som blandt andet involverer en opvarmningsproces, der karamelliserer vinen og en modningsproces i tønder af amerikansk og polsk egetræ. Hele fremstillingsprocessen bliver systematisk overvåget af Instituto do Vinho da Madeira, den statslige vininstitution, der blev oprettet i 1979, og som følger fremstillingsprocessen fra udplantningen af vinstokkene til proppen i flasken er sat i.