Religion og uddannelse i Albanien

Albanerne blev kristnet i romertiden, men under det osmanniske styre (1468-1912) konverterede mange til islam. Efter 1945 har der ikke været nogen officiel statistik over albanernes religiøse tilhørsforhold, og nye skøn varierer meget.

Det store flertal er dog muslimer, og heraf er langt de fleste sunnitter Der er betydelige mindretal af ortodokse kristne, inklusive en albansk-ortodoks gren, og katolikker.

Diktatoren Enver Hoxha, der styrede landet fra 1944 til 1985, forbød i 1967 alle former for religiøs aktivitet, og Albanien blev udråbt til verdens første ateistiske stat. Moskeer og kirker blev lukket og bygget om til andre formål. Efter Hoxhas død i 1985 blev flere kirker og klostre dog givet tilbage til deres oprindelige ejere.

Lige siden Anden Verdenskrig var 80 procent af befolkningen analfabeter. Det kommunistiske regime højnede det generelle uddannelsesniveau markant, og i starten af 2000-tallet kunne flere end otte ud af ti albanere læse og skrive.

Børnene begynder i den otteårige obligatoriske grundskole, når de er seks år. Undervisningen er gratis, også på gymnasieniveau, hvor der er både erhvervsrettede og teoretiske linjer. De fleste børn begynder i skolen, men 2 procent går ud før tiden. Næsten tre ud af fire elever går videre til gymnasiet.

I de senere år er der åbnet en hel del private grund- og gymnasieskoler. De græske og makedonske mindretal har deres egne skoler med undervisning på deres sprog. Det gælder dog ikke sigøjnerne. Mange sigøjnerbørn går slet ikke i skole, og analfabetismen i denne gruppe er høj.

Universitetet i Tirana er den største af et dusin højere læreanstalter. Kun en ud af tyve albanere har en videregående uddannelse, og mange højtuddannede har forladt landet for at få mere attraktive jobs i udlandet.

I 1990’erne blev uddannelsessystemet reformeret, så der ikke længere undervises efter de marxistisk-leninistiske principper, som gjaldt under kommunismen. Hele skolesystemet var i kaos under den økonomiske og politiske krise 1991-92. Næsten en tredjedel af alle skoler blev udsat for hærværk, og tusinder af lærere forlod landet.

Mange af skolerne er siden blevet sat i stand med udenlandsk bistand, men der er fortsat stor mangel på lokaler, undervisningsmateriale og lærere, særligt på landet.