På museum i Madrid

Medbring sko, som er behagelige at gå i – Madrid er en by, hvor livet foregår udendørs!

Læs også: udvalgte seværdigheder i Madrid

Besøg museerne langs Paseo del Prado

Et besøg til Madrid er ikke fuldkomment uden en slentretur langs en af byens mest billedskønne boulevarder – som tilfældigvis også er centrum for Madrids kunstscene. Fra Paseo de Recoletos boulevard begynder du ved Prado Museet, Spaniens største kunstmuseum, hjemsted for værker af El Greco, Goya, Rubens og Velázquez, inklusive sidstnævntes Las Meninas. Foruden Nationalbiblioteket kan du også besøge Thyssen-Bornemisza museet, som rummer en af de største private kunstsamlinger i verden, inklusive flere værker af Rubens samt vigtige værker fra det 20. århundrede af kunstnere som Monet, Dalí og Hopper, og CaixaForum, som er designet af Herzog og de Meuron. Men vi advarer dig, du kan ikke se det hele på én dag – du skal bruge en måned for at nå det!

Matadero Contemporary Art Center

Navnet på denne forholdsvis nyankomne deltager på Madrids kunstscene kan oversættes til “slagteriet”, da det ligger i det, som var byens slagteri. Her fokuserer unge, talentfulde kunstnere på nutidig kunst. De dækker visuel kunst, cinematik, musik, design og arkitektur – og især forholdet mellem disse discipliner. Nylige begivenheder omfatter et kig på kvindelig skønhed fra Venus til Beyoncé, og installeringen af en japansk have.

Læs mere om Matadero Contemporary Art Center på deres hjemmeside

Opdag Sorolla Museet

Lidt afsides fra de større attraktioner har Madrid et antal mindre institutioner, hvor du kan fortabe dig selv. Nogle af dem nævnes ikke ret tit i guiderne. Der er for eksempel Sorolla museet, som er dedikeret til værker af den spanske kunstner Joaquín Sorolla (1863-1923), kendt for sine kæmpestore malerier, især af stranden ved Valencia. Museet ligger i malerens tidligere hus, og det giver dig en mere umiddelbart og intimt indtryk af byen.

Besøg Sorolla museet hjemmeside

Gallerierne i Calle del Doctor Fourquet

Der er mange kommercielle kunstgallerier i nabolagene Chamberí, Chueca og Salamanca, men jeg vil anbefale Calle del Doctor Fourquet, som ligger i nærheden af Reina Sofía. Denne afsidesliggende gade er blevet transformeret i de senere år, og den er nu smækfuld af nogle af byens bedste gallerier, inklusive Maisterravalbuena, García Galería og Espacio Mínimo, som alle specialiserer sig i nutidig kunst.

Arkitekturen i Madrid de los Austrias

Det er tid at finde de behagelige sko frem og gå en tur i gaderne syd for Calle Mayor: Madrids gamle centrum, der er kendt som Madrid de los Austrias. Der er områder i byen, som er blevet påvirket af yngre arkitekter, men Madrid de los Austrias skal bare ses. Af særlig interesse er Casa de la Villa, Madrids ældste rådhus, beliggende på en af byens ældste pladser. Hold også øje med gadernes navne, mange af dem er opkaldt efter den håndværker, som forsynede kongefamilien – som f.eks. Calle Bordadores eller Quilters Street.

Besøg

Reina Sofía

Min sidste anbefaling er, selvfølgelig, Reina Sofía, som ligger i bunden af den “Gyldne trekant” i nærheden af Atocha banegård. Museet er byens kunsttempel. Besøgende ser ikke blot spansk kunst, de får også et indtryk af, hvordan vi ser verden herfra, og hvordan kunstnerne ser os. Museet kan altid prale af fem eller seks midlertidige udstillinger, mens den permanente samling omfatter det, som kaldes Spaniens mest berømte kunstværk: Picassos Guernica Intet kunne få mig til at gå glip af det.

Besøg Reina Sofia hjemmside