Den 6 oktober 1889 – omkring et halvt år efter at ledende franske regeringsmedlemmer havde indviet Eiffeltårnet ved til fods et bestige samtlige 324 meter til toppen (da der endnu ikke var nogen elevator) – åbnede den katalanske entrepenør Joseph Oller – eller Josep Oller, som han hed på katalansk – et foretagende, som snart skulle påkalde sig det rastløse parisiske borgerskabs opmærksomhed og umættelige hang til adspredelse fra en helt anden synsvinkel end den, de fik ved at stirre ned fra det høje Eiffeltårn.
Hanekamp og væddemål
Joseph Oller, der var dette nye foretagendes skaber, var kommet til Frankrig med sin familie som barn, men rejste senere tilbage til Spanien, hvor han efter nogle universitetsstudier, der fortaber sig i mørket, blandt andet udviklede en forkærlighed for hanekamp og væddemål. Interessen for væddemål førte til, at han opfandt en ny måde at gøre indsatser på, som han efterfølgende indførte på franske racerbaner. Ollers opfindsomhed blev dog ikke belønnet af de franske myndigheder, der satte ham 15 dage i fængsel for ulovlig gambling. Dette var i 1874. Fra 1876 og frem koncentrerede Oller alle sine kræfter om underholdningsindustrien, som han tidligere havde gjort bekendtskab med, da han – på flugt fra den fransk-preussiske krig (1870-71) – bosatte sig i London. Tilbage i Paris forsøgte han sig senere med flere forskellige projekter inden for denne branche, herunder Fantaisies Oller, La Bombonnière, Théâtre des Nouveautés, Nouveau Cirque og Montagnes Russes. Gennembruddet kom dog først med Moulin Rouge i 1889.
La Belle Époque
Ollers nye projekt blev bygget ved foden af en 130 meter høj bakke i det attende arrondissement på den højre bred af floden Seinen (Rive Droite). Bakken er naturligvis ikke en hvilken som helst bakke, men martyrernes bjerg, helliget skytshelgen Saint Denis – også kendt som Montmartre. Montmartre var på det tidspunkt på vej til at udvikle sig fra et urbant landdistrikt til et i stigende grad kunstnerisk og forlystelses-betonet boheme-kvarter. Med åbningen af det nye underholdningssted – der blev opkaldt efter den efterligning af en rød mølle, som knejsede på dens tag – føjede Oller og hans manager Charles Zidler endnu et kapitel til dét, der i eftertiden blev betegnet som La Belle Époque: den gyldne velstandsperiode i Frankrigs historie, som affødte en bølge af videnskabelig, teknologisk og kunstnerisk foretagsomhed og som verdensudstillingen – L´exposition Universelle de Paris – samme år blev et spektakulært symbol på.
En succes
Moulin Rouge blev hurtigt en succes. Satsningen på den benspjættende – og på det tidspunkt stadig delvist skandaløse – variete-dans can-can bar øjeblikkeligt frugt og spredte sig snart til andre kabareter rundt om i Europa i en sådan grad, at nogle i dag betragter Moulin Rouge som den moderne can-cans åndelige hjem, selv om dansen allerede optrådte første gang i nogle af de parisiske balsale i 1830´erne; måske endda før. Med til succesen bidrog også en revolutionerende scene-arkitektur, der tillod hurtige ændringer i scenografien til hver forestilling; de såkaldte “champagne-aftener”, hvor publikum havde mulighed for at danse, mens de blev underholdt af et skiftende repertoire af underholdningsshows; tilknytningen af nogle af tidens berømte dansere, såsom la Goulue, Jane Avril, la Môme Fromage, Grille d’Egout m.fl.; og den franske maler Henri Marie Raymond de Toulouse-Lautrec-Monfas populære plakater med motiver fra Moulin Rouges verden, der hjalp med at sprede kendskabet til den nye kabaret ikke bare i Frankrig, men i hele Europa.
Rejser til Paris
I dag er Moulin Rouge en eftertragtet turist-attraktion for tilrejsende fra hele verden. Du kan her læse mere om stedet på teatrets officielle hjemmeside.
Du kan her finde inspiration til en kulturrejse til Frankrig.
Det danske rejseselskab Hideaways arrangerer rejser til Frankrig.