Selv de rejsende, der har fået set historiske seværdigheder nok for resten af livet, vil blive slået af forbløffelse over Palmyra (“Palmebyen”). “Den er vidunderlig og fantastisk og utrolig,” udbrød en begejstret Agatha Christie, der skrev Come, Tell Me How You Live, mens hun boede i Syrien. Palmyra er blevet omtalt i historiske optegnelser helt tilbage fra det 19. århundrede f.Kr., hvor den hed Tadmor. Den var et vigtigt raste- og vandingssted på Silkevejen og et helt afgørende bindeled mellem Middelhavsområdet og Kina. Palmyra blev ufattelig rig ved at lægge en høj told på karavaner, der transporterede deres værdifulde last på vej til og fra Den Arabiske Golf og endnu fjernere steder. De mageløse ruiner, der i dag breder sig over et 40 ha stort område, stammer fra storhedstiden i 2. århundrede e.Kr. hvor denne by havde 200.000 indbyggere, der oplevede stor fremgang og gjorde Rom rangen stridig, hvad angår pragt og storhed. Siden udgravningerne blev påbegyndt i 1924, er Beltemplet (ca. år 32 e.Kr.) og amfiteatret blevet delvist rekonstrueret. Den Store Kolonnade, Palmyras hovedgade og rygrad, er over 1 km lang og kranset af over 300 søjler. Et museum på stedet huser en fremragende samling af fundgenstande, mosaikker og statuer, der er fundet i området. Palmyras naturlige skønhed fremhæves ved det næsten totale fravær af moderne bygninger.
Palmyra ligger ca. 220 kilometer fra Damaskus. Den bedste tid at rejse på kulturrejse til stedet på er i perioden fra marts til november og sidst i december til først i januar.