Selv de rejsende, der har fået set historiske seværdigheder nok for resten af livet, vil blive slået af forbløffelse over Palmyra (“Palmebyen”). “Den er vidunderlig og fantastisk og utrolig,” udbrød en begejstret Agatha Christie, der skrev Come, Tell Me How You Live, mens hun boede i Syrien. Palmyra er blevet omtalt i historiske optegnelser helt tilbage fra det 19. århundrede f.Kr., hvor den hed Tadmor. Den var et vigtigt raste- og vandingssted på Silkevejen og et helt afgørende bindeled mellem Middelhavsområdet og Kina. Palmyra blev ufattelig rig ved at lægge en høj told på karavaner, der transporterede deres værdifulde last på vej til og fra Den Arabiske Golf og endnu fjernere steder. De mageløse ruiner, der i dag breder sig over et 40 ha stort område, stammer fra storhedstiden i 2. århundrede e.Kr. hvor denne by havde 200.000 indbyggere, der oplevede stor fremgang og gjorde Rom rangen stridig, hvad angår pragt og storhed. Siden udgravningerne blev påbegyndt i 1924, er Beltemplet (ca. år 32 e.Kr.) og amfiteatret blevet delvist rekonstrueret. Den Store Kolonnade, Palmyras hovedgade og rygrad, er over 1 km lang og kranset af over 300 søjler. Et museum på stedet huser en fremragende samling af fundgenstande, mosaikker og statuer, der er fundet i området. Palmyras naturlige skønhed fremhæves ved det næsten totale fravær af moderne bygninger.

Palmyra ligger ca. 220 kilometer fra Damaskus. Den bedste tid at rejse på kulturrejse til stedet på er i perioden fra marts til november og sidst i december til først i januar.

I 1909, før han endnu var blevet Lawrence of Arabia, rejste den 20-årige T.E. Lawrence rundt til snesevis af Det Hellige Lands korsfarerborge, og han beskrev Krak des Chevaliers som “den fornemste borg i verden. Og helt bestemt den mest maleriske, jeg nogensinde har set – helt vidunderlig.” Med sin isolerede beliggenhed som et mægtigt slagskib på en uindtagelig bjergudløber, højt hævet over en vældig slette, er den den mest storslåede middelalderborg i verden. Det meste af den blev beundringsværdigt opbygget og udvidet af johanniterordenen fra 1144 og fremefter. De valgte at opføre den i den eneste betydelige afbrydelse i bjergkæden mellem Tyrkiet og Libanon på en ældgammel karavanerute mellem Damaskus og det indre af Syrien. Så mægtig var denne voldgravskransede bastion med sine dobbeltsystemer af fæstningsmure, forsynet med 13 udkigstårne, at den aldrig blev indtaget. Den frygtede, men ridderlige Saladin, skulle efter sigende blot have kastet et enkelt blik på den og derefter trukket sig tilbage uden blot det mindste forsøg på at angribe. I begyndelsen af 1800-tallet beskrev den schweiziske opdagelsesrejsende Johan Ludwig Burckhardt, der senere skulle opdage både Petra og Aby Simbel, Krak des Chevaliers som “et af de fineste bygningsværker fra middelalderen, jeg nogensinde har set.” Den er stadig imponerende velbevaret, takket være en let restaurering, udført af franskmændene i 1936.

Er du på kulturrejse til Syrien bør du afsætte tid til at besøge Krak des Chevaliers. Det godt nok en lang, men gennemførlig endagstur fra Damaskus i retning mod Aleppo.

Fascinationen ved at fare vild i baggyderne i Damaskus’ gamle bydel er grund nok til at opholde sig et par dage i byen. Som en ledestjerne i dette romantiske kvarter og dets overdækkede handelsgader ligger Umayyade-moskeen, et af den islamiske verdens mest storslåede bygningsværker. Den er et eksotisk og fængslende syrisk mikrokosmos, et helligt bedested for kvinder, hvis slør kan dække over smart europæisk modetøj, og for mænd i djellabah’er eller erhvervsledertyper på vej til nye møder. Som en af kandidaterne til titlen “Den ældste uafbrudt beboede by” kan Damaskus føre sin forhistorie helt tilbage til 3. årtusind f.Kr. ifølge udgravninger, foretaget i Umayyade-moskeens forgård. Ud fra et mere nutidigt synspunkt er denne svale marmorgård det kønneste sted i byen at søge tilflugt fra dagens hede og trængsel. Her lå engang Johannes Døber-kirken (denne helgens hoved menes at ligge begravet i moskeens bedehal), indtil muslimerne erobrede området i år 636. Moskeen ligger ideelt, hvis man har behov for en rolig, eftertænksom stund efter at have maset sig gennem Souq al-Hamadiyyeh, hovedmarkedet lige vest herfor – det perfekte sted til en tidsrejse.

Mandlige og kvindelige turister er velkomne til at gå ind i moskeen gennem porten i nordmuren ved Bab al’Amarah.

Aleppos overdækkede basarer i Syrien er et must at besøge på en kulturrejse til Syrien.

Siden Romerrigets tid har Aleppo været et betydelig center på handelsruten mellem Asien og middelhavsområdet med et stort kontingent af europæiske købmænd, der drev deres forretninger i de lokale basarer. Man kan stadig fornemme den tidløse energi af handel og en mærkbart europæisk atmosfære i den fantastiske labyrint i byens overdækkede basarer. Dette er formentlig et af de allerbedste steder i mellemøsten at opleve svundne tiders kaotiske basarliv. Basarerne i dette ældgamle handelscenter falbyder stadig kanel ,safran, spidskommen, koriander, gede- og lammekroppe, ristede nødder og de lækre pistacienødder, som Aleppo har været berømt for i århundrede. Under stenhvælvinger, bygget af osmannerne, udfolder der sig i de tilsammen 30 km overdækkede passager et travlt handelsliv med transaktioner mellem arabere, kurdere, armeniere, tyrker og iranere. Da Orientekspressen havde endestation i Aleppo, var der kun ét sted at indkvartere sig, nemlig på Baron Hotel, der åbnede i 1909. Terrassen er stadig et velegnet sted at lade op efter en formiddag i verdens første indkøbscenter. Det var netop, hvad et klientel af rige og kendte personligheder gjorde – Lawrence of Arabias ubetalte regning er stadig udstillet i foyeren.

Baron Hotel ligger på adressen Baron Street, vest for klokketårnet, nær Yarmouk Street. Læs mere på hotellet på Wikipedia. Den bedste periode at besøge Syren på er i perioden fra marts til maj, og igen fra august – november.

Aktuel situation i Syrien

Der er krig i Syrien og i skrivende stund frarådes enhver rejse til landet. Følg med i rejsevejledninger om Syrien fra Udenrigsministeriet