I 1909, før han endnu var blevet Lawrence of Arabia, rejste den 20-årige T.E. Lawrence rundt til snesevis af Det Hellige Lands korsfarerborge, og han beskrev Krak des Chevaliers som “den fornemste borg i verden. Og helt bestemt den mest maleriske, jeg nogensinde har set – helt vidunderlig.” Med sin isolerede beliggenhed som et mægtigt slagskib på en uindtagelig bjergudløber, højt hævet over en vældig slette, er den den mest storslåede middelalderborg i verden. Det meste af den blev beundringsværdigt opbygget og udvidet af johanniterordenen fra 1144 og fremefter. De valgte at opføre den i den eneste betydelige afbrydelse i bjergkæden mellem Tyrkiet og Libanon på en ældgammel karavanerute mellem Damaskus og det indre af Syrien. Så mægtig var denne voldgravskransede bastion med sine dobbeltsystemer af fæstningsmure, forsynet med 13 udkigstårne, at den aldrig blev indtaget. Den frygtede, men ridderlige Saladin, skulle efter sigende blot have kastet et enkelt blik på den og derefter trukket sig tilbage uden blot det mindste forsøg på at angribe. I begyndelsen af 1800-tallet beskrev den schweiziske opdagelsesrejsende Johan Ludwig Burckhardt, der senere skulle opdage både Petra og Aby Simbel, Krak des Chevaliers som “et af de fineste bygningsværker fra middelalderen, jeg nogensinde har set.” Den er stadig imponerende velbevaret, takket være en let restaurering, udført af franskmændene i 1936.

Er du på kulturrejse til Syrien bør du afsætte tid til at besøge Krak des Chevaliers. Det godt nok en lang, men gennemførlig endagstur fra Damaskus i retning mod Aleppo.