For ca. 1.200 år siden skal kejser Karl den Store have haft en åbenbaring, hvori han så ”en vej af stjerner”, der førte fra Friesland og sydpå over Pyrenæerne helt ud til det fjerne Galicien i det nordvestlige Spanien. Siden er det ikke kun Karl Den Store, der har set lyset i  det fjerne Galicien, men tusinder af besøgende drager nu hvert år på en kulturrejse til Santiago de Compostela.

Santiago de Compostela – et af kristendommens vigtigste pilgrimsmål

Især fra det 11. århundrede, da der for alvor kom gang i den kristne tilbageerobring af det maurisk dominerede Spanien, er pilgrimme i hobetal strømmet til apostelgraven, der med Jerusalem, Rom og Canterbury hørte til kristenhedens allervigtigste valfartsmål. For mange af pilgrimmene har rejsen været en bod for begået synd. Andre er draget afsted i håb om hjælp fra himlen eller for at takke f.eks. for en helbredelse. Atter andre er måske især blevet drevet af eventyrlyst og af trangen til at opleve den store verden.

Hvad enten motivationen var af den ene eller den anden art, var rejsen farefuld og strabadserende. En pilgrimsvejledning fra 1100-tallet fremhæver gode herberger, klostre, veje og broer, men advarer også mod røvere og svindlere: ”Forbandet være færgemændene ved Sorde! De kræver samme betaling af rig som af fattig, de tager alt for mange pilgrimme i deres båd, så den kæntrer; pilgrimmene drukner, og færgemændene kan røve deres ejendele. I Roncesvallespasset er der toldopkrævere, der også kræver pilgrimme, hvad der er ulovligt; ja, forbandet skal de sandelig være! De går løs på de vejfarende med stokkeslag og ukvemsord, tager folks penge, roder i tasker og lommer, det er skrækkelige folk. Den ublu told bringer de til greverne, også til kongen af Aragonien. De skulle alle lyses i band!”

Eller lyt engang til prilgrimsvejledningens karakteristik af baskerne: ”Disse folk er sorte og grimme, ondskabsfulde, troløse, falske, grusomme, perverse, udsvævende, lastefulde – ja, de ligner saracenere i skændighed. For en skilling er de rede til at myrde en franskmand, og Navarra-folkene boler i flæng med deres mulddyr og deres kvinder”.

Pilgrimsruten: Eventyr og rig historie

Det er en rute, der for den opmærksomme rejsende kilometer for kilometer leder tankerne hen på fromme pilgrimme og eventyrlystne riddere, betydningsfulde historiske begivenheder og livlig udveksling af tanker, religion, kultur og handelsvarer på tværs af landegrænser. Og som noget af det mest fascinerende: Langs hele vejen fra Bourgogne/Auvergne til Santiago ligger pragtfulde kirker, klostre, borge, broer og andre bygningsværker som perler på en snor i enestående smukke landskaber. Ingen steder i denne verden gives der bedre muligheder for at opleve den på en gang enkle og raffinerede romanske billedkunst og arkitektur end netop her.

Santiago de Compostelas “hellige år”

1181 gav pave Alexander III det særlige privilegium til Santiago de Compostela, at byen må fejre ”helligt år”, når apostlens fest den 25. juli falder på en søndag. For den valfartende, der henholder sig til den kirkelige tradition, betyder det, at besøg ved apostelgraven et sådant år forbindes med særlig stor guddommelig nåde og kirkelig aflad. Flere end sædvanligt valfarter da til Santiago især naturligvis den 25. juli, men også den 23. marts, når man fejrer slaget ved Clavijo i 844, ved hvilken lejlighed Sankt Jakob ifølge legenden kom til syne på en hvid hest og var med til at sikre de kristne en vigtig sejr over maurerne.

For Jakob den Ældre er både apostel, pilgrim og korsridder!

Det er en oplevelse ud over det sædvanlige at gå pilgrimsruten gennem Nordspanien til den hellige by Santiago de Compostela i Galicien. Der er ikke mange måder, hvorpå en Spaniens-entusiast kan få et mere fuldt udbytte af det smukke land, og komme tættere på både den storslåede Nordspanske naturrigdom, de bemærkelsesværdige historiske og religiøse seværdigheder og den lokale kultur. Få inspiration til en kulturrejse på Pilgrimsruten til Santiago de Compostela

Siden 1000-tallet har folk gået pilgrimsruten til Santiago de Compostela, hvor en af Jesu 12 apostle, Jakob, ifølge legenden ligger begravet. Ruten er stadig elsket og populær blandt såvel religiøse pilgrimme, der søger nærhed til Gud og bekræftelse af deres tro, som blandt mere almindelige rejsende, der søger en anderledes, smuk og udfordrende oplevelse, som de aldrig vil glemme.

Historien om pilgrimsruten gennem Spanien til Santiago de Compostela

I Middelalderen mødtes de pilgrimme, der skulle gå ruten til Santiago de Compostela, normalt på et af fire forskellige, hellige steder: Tours (ved Paris), Vézelay, le Puy-en-Velay og Arles, blev i en bog fra 1200-tallet, “Guide til pilgrimme”, nævnt som steder, hvor munke og andre pilgrimsrejsende samledes inden de drog afsted mod målet i Galicien.

Langs de gamle ruter var der klostre, hvor pilgrimmene kunne hvile, og hospitaler drevet af munke og nonner, hvor man tog sig af de pilgrimme, der blev syge, overbelastede eller kom til skade langs med ruten. Der var ligeledes hospices for de gamle pilgrimme, der måtte sande, at deres tid på jorden ville rinde ud, inden de kunne nå til Santiago.

De forskellige etaper af ruten blev markeret af hellige steder, hvor man byggede altre og placerede relikvier, og hvor pilgrimmene kunne samle spirituelt mod til vejen foran sig.

I løbet af Middelalderen smeltede disse fire, gamle ruter sammen til en: Camino Francés (den franske rute), og selvom dele af de middelalderlige spor, der udgør denne rute, i dag er blevet til moderne veje, fornemmes historiens vingesus stadig. Camino Francés kan gås uden de store problemer, og den går igennem nogle af de smukkeste og mest historisk interessante landskaber og steder i Frankrig og Spanien, inden den når ud til Galicien ved Atlanterhavet – et område med sin helt egen, distinkte arkitektur, kultur, historie og natur.

Den mest populære pilgrimsrute: Camino Francés

Der er også i dag flere forskellige pilgrimsruter til Santiago de Compostela, men Camino Francés er stadig den mest populære. Over 65.000 mennesker i alle aldre, fra alle nationer og med alle slags baggrunde går, cykler eller rider denne rute hvert år. Den er omkring 778 km. lang, løber igennem et smukt, varierende landskab, og den spanske del af ruten går igennem så forskellige og seværdige steder som Pamplona, Puente la Reina, Estella, Logroño, Burgos, León, Astorga, Ponferrada og Sarria.

Ruten er godt markeret med gule pile malet på sten, træer, bygninger mv., og dens mangeårige popularitet gør det nemt at finde steder at hvile og overnatte på turen. Der er utallige hoteller, Bed and Breakfasts, campingpladser, klostre, hostels og pensionater langs med ruten.

Alternativet for den eventyrlystne pilgrimsrejsende: Kystruten

Et ofte anbefalet alternativ til Camino Francés er kystruten eller nordruten, Ruta de la Costa eller Los Caminos del Norte. Også denne rute stammer helt tilbage fra Middelalderen, fra den tid, hvor den muslimske dominans over Spanien var nået nordpå, og det derfor var farligt for kristne at gå pilgrimsruten via Camino Francés.

Kystruten er blevet mere og mere populær i de senere år, og kan være meget travl om sommeren. Ruten går parallelt med havet, hvilket betyder, at der er mange floder, der skal krydses – dette giver både ekstra oplevelser og ekstra udfordringer. En stor del af vejen bevæger man sig igennem bjerglandskaber, for eksempel på hele den del af pilgrimsruten, der går mellem Irun ved grænsen til Frankrig og Bilbao i Spanien.

Når man befinder sig langt over havoverfladen er der unikke naturoplevelser at hende, men luften er også tynd, og selvom ruten ikke involverer mere gang end Camino Francés, er den noget sværere at tackle. Dog oplever man fabelagtige udsigter over havet, der er alle besværlighederne værd. Men det kræver tålmodighed, for der kan være langt imellem de storeslåede havudsigter, og man skal være beredt på, at der er lange stræk, hvor man slet ikke kan se havet.

Før i tiden var det en udfordring at finde steder at overnatte langs med kystruten, men det er blevet væsentligt forbedret de senere år. Især på den vestlige del af turen er der mange muligheder; både hoteller, klostre og campingpladser tilbyder overnatningsmuligheder. Det er dog essentielt at huske en måtte og en sovepose. På steder, hvor det ikke er oplagt, hvor man skal tilbringe natten, vil det ofte være muligt at tage en bus eller et tog til en nærliggende by, hvor man kan finde et sted at bo. Næste dag kan man så tage tilbage og genoptage ruten fra det sted, hvor man var.

Uanset hvilken pilgrimsrute, man vælger, vil oplevelsen blive storslået og uforglemmelig.