For ca. 1.200 år siden skal kejser Karl den Store have haft en åbenbaring, hvori han så ”en vej af stjerner”, der førte fra Friesland og sydpå over Pyrenæerne helt ud til det fjerne Galicien i det nordvestlige Spanien. Siden er det ikke kun Karl Den Store, der har set lyset i det fjerne Galicien, men nu tusinder af besøgende, der hvert år tager på pilgrimsrejse til Santiago de Compostela. Du kan dog også vælge af opleve byen på en mere afslappende ferie i det nordlige Spanien.
Santiago de Compostela – et af kristendommens vigtigste pilgrimsmål
Især fra det 11. århundrede, da der for alvor kom gang i den kristne tilbageerobring af det maurisk dominerede Spanien, er pilgrimme i hobetal strømmet til apostelgraven, der med Jerusalem, Rom og Canterbury hørte til kristenhedens allervigtigste valfartsmål. For mange af pilgrimmene har rejsen været en bod for begået synd. Andre er draget afsted i håb om hjælp fra himlen eller for at takke f.eks. for en helbredelse. Atter andre har blot været drevet af eventyrlyst og af trangen til at opleve den store verden.
Hvad enten motivationen var af den ene eller den anden art, var rejsen farefuld og strabadserende. En pilgrimsvejledning fra 1100-tallet fremhæver gode herberger, klostre, veje og broer, men advarer også mod røvere og svindlere: ”Forbandet være færgemændene ved Sorde! De kræver samme betaling af rig som af fattig, de tager alt for mange pilgrimme i deres båd, så den kæntrer; pilgrimmene drukner, og færgemændene kan røve deres ejendele. I Roncesvallespasset er der toldopkrævere, der også kræver pilgrimme, hvad der er ulovligt; ja, forbandet skal de sandelig være! De går løs på de vejfarende med stokkeslag og ukvemsord, tager folks penge, roder i tasker og lommer, det er skrækkelige folk. Den ublu told bringer de til greverne, også til kongen af Aragonien. De skulle alle lyses i band!”
Eller lyt engang til prilgrimsvejledningens karakteristik af baskerne: ”Disse folk er sorte og grimme, ondskabsfulde, troløse, falske, grusomme, perverse, udsvævende, lastefulde – ja, de ligner saracenere i skændighed. For en skilling er de rede til at myrde en franskmand, og Navarra-folkene boler i flæng med deres mulddyr og deres kvinder”.
Pilgrimsruten: Eventyr og rig historie
Det er en rute, der for den opmærksomme rejsende kilometer for kilometer også i dag leder tankerne hen på fromme pilgrimme og eventyrlystne riddere, betydningsfulde historiske begivenheder og livlig udveksling af tanker, religion, kultur og handelsvarer på tværs af landegrænser. Og som noget af det mest fascinerende: Langs hele vejen fra Bourgogne/Auvergne til Santiago ligger pragtfulde kirker, klostre, borge, broer og andre bygningsværker som perler på en snor i enestående smukke landskaber. Ingen steder i denne verden gives der bedre muligheder for at opleve den på en gang enkle og raffinerede romanske billedkunst og arkitektur end netop her.
Santiago de Compostelas “hellige år”
1181 gav pave Alexander III det særlige privilegium til Santiago de Compostela, at byen må fejre ”helligt år”, når apostlens fest den 25. juli falder på en søndag. For den valfartende, der henholder sig til den kirkelige tradition, betyder det, at besøg ved apostelgraven et sådant år forbindes med særlig stor guddommelig nåde og kirkelig aflad. Flere end sædvanligt valfarter da til Santiago især naturligvis den 25. juli, men også den 23. marts, når man fejrer slaget ved Clavijo i 844, ved hvilken lejlighed Sankt Jakob ifølge legenden kom til syne på en hvid hest og var med til at sikre de kristne en vigtig sejr over maurerne.
