Dubai & Emiraterne er både sol og kultur

Kultur, afslapning, eventyr og storbyliv, det er en ferie i Dubai

Eksotiske Emiraterne byder på alt det gode fra den moderne tid med luksus en masse, antastiske restauranter, hvide sandstrande, himmelstræbende skyskrabere og enorme shoppingcentre. Samtidig bevarer Emiraterne sine ben i den traditionelle kultur og indbyggernes kærlighedsforhold til ørkenen og dens fascinerende natur.

Palm Islands i Dubai

Dubai – ørkenens Manhattan

Dubai er for dig, der vil ha’ det hele på én ferie og ikke flyve i en evighed for at få det! Og hvem vil i grunden ikke det? Måske derfor er det inden for de seneste 10 år kun gået én vej for Dubai, og det er op – både hvad bygninger og turisme angår.

Skyer over Dubai

Emiratet med det uofficielle motto “more is more” er et helt fantastisk sted at holde ferie. Selv om det vrimler med Bentley’er, Farrai’er og Range Rovers er der sørget godt for turister, der kan suse byen rundt i billige taxaer, den nye velfungerende metro eller i busser med tilhørende busstoppesteder med aircondition! Og der er nok at se og opleve: Dejlige Jumeirah Beach ud for verdens eneste syvstjernede hotel Burj al Arab, verdens største shoppingcenter, Dubai Mall, verdens højeste bygning, 828 meter høje “Burj Khalifa”, og det mere traditionelle Dubai i områderne Deira og Bur Dubai, hvor du kan sejle en tur på creeken og besøge de forskellige souk’er med krydderier, nødder og guld.

Abu Dhabi og Yas Island

Abu Dhabi er naboemirat til pulserende Dubai, der ligger blot 45 minutter væk, og er Emiraternes pengetank. Abu Dhabi bliver kaldt for Emiraternes svar på Beverly Hills, en betegnelse der giver god mening. I Abu Dhabi er der ekstremt eksklusivt med storslået arkitektur, cool storbyliv, smukke strande, lækre beach clubs og fantastisk shopping.
Et af de mest populære områder i Dubai er Yas Island, der huser nogle af Abu Dhabis mest luksuriøse design- og familieressorter, lækreste strande og største oplevelser.
På Yas Island kan du f.eks. besøge verdens største, indendørs temapark, Ferrari World, der blandt andet har den 2,7 kilometer lange “Fomula Rossa”, verdens hurtigste rutsjebane med sine 240 km/t. og besøge Aby Dhabis Formel 1-bane. En anden oplagt udflugt for familier er det gigantiske Yas Waterworld Aby Dhabi.

Abu Dhabi er også spændende kultur- og ørkenoplevelser, og i Heritage Village, et levende museum, kan du opleve Aby Dhabi som det var, før olien blev opdaget. En af de mest imponerende, moderne bygninger i Abu Dhabi er den majestætiske Sheikh Zayed Moske – den tredje største i verden opkaldt efter Sheikh Zayed bin Sultan Al Nahyan, den første præsident for De Forenede Arabiske Emirater. Falkejagten holdes også stadig i live i Emiraterne, ikke længere som en nødvendig jagtmetode, men som en stolt og vigtig kulturarv.

Ras Al Khaimah

Det lille, lækre emirat, Ras al Khaimah, er det perfekte sted for dig, der har brug for sol, strand og afslapning. I Ras al Khaimah cirka 90 kilometer nord for Dubai er hotellerne placeret ved lange sandstrande lige ud til Den Persiske Bugts turkise hav. Her kan du sætte verden på standby og dase dagen væk i en solstol, nyde de skønne golffaciliteter eller smage på lokale specialiteter på nogle af de mange restauranter.
Er du eventyrlysten er Ras al Khaimah dog også den perfekte destination. Det er nemlig udgangspunkt for mange kombinationer af rejser i Emiraterne og nabolandet, sultanatet Oman.

Du kan derfor tage på forskellige udflugter og for eksempel nappe et par storbydage i Dubai, et romantisk ophold i Dubais ørken på det eksklusive Al Maha Desert Resort Et Spa eller tage på et eventyrligt cruise i fjordene ud fra Musandam-halvøen i Oman.

Information om Dubai

  • Ét af i alt syv Forenede Arabiske Emirater. De andre emirater er hovedstaden, Ajman, Fujairah, Ras Al Khaimah, Sharjah og umm Al Quwain.
  • Dubai grænsende op til Oman, Saudi-Arabien og Qatar. De Forenede Arabiske Emirater har små 3 millioner indbyggere.
  • Det bedste tidspunt at rejse til Dubai er i perioden fra oktober til påske, hvor temperaturen er når ca. 25 grader
  • Flyrejsen fra Danmark til Dubai er kun 6 timer fra Danmark.

Rejser til Dubai

Det er nemt at rejse til Dubai fra Danmark for der er fly hver dag fra København og fra lufthavnene i Billund og Aalborg er der gode forbindelser til Dubai via f.eks Amsterdam og Istanbul. Et af de rejsebureauer som tilbyder billige rejser til Dubai er TripX Rejser.

Få inspiration til en ferie i Dubai, se de mange flotte foto