Udvalgte hoteller i London

Her på kulturrejser kan du læse om hoteller i London og på andre rejsemål i Europa. Nedenstående hoteller er ikke nødvendigvis hoteller vi vil anbefale men hoteller som har en kulturel historie.

Claridge´s Hotel

Det er lykkedes denne traditionens højborg at bevare en uformel atmosfære. Hotellet er så indgroet en del af fortidens samfund, at det fungerer som en slags anneks til Buckingham Palace og tjener som overnatningssted for alle statsoverhoveder. Indsnus lobby-atmosfæren, kig ind til eftermiddagste eller et glas portvin i The Reading Room, eller besøg Gordon Ramsays restaurant, en af Londons bedste og mest populære. Hotel Claridge ligger på adressen Brook St., Mayfair i London.

Blake´s Hotel

Den standard, alle andre boutiquehoteller skal måles efter. Dristige farveholdninger, elegant indretning, en luksuøs atmosfære af uforstyrrethed, et klientel lige ud af Den Blå Bog og en betjening i topklasse – og priser derefter. Blake´s Hotel ligger på adressen Roland Gardens, South Kensington i London.

Portobello Hotel

Et privatejet hotel med individuelt indrettede værelser i en elegant victoriansk husrække. Man vil enten elske eller hade den excentriske stil, fyldt med fund fra det nærliggende Portobello-marked. Portobello Hotel ligger på Stanley Gardens, mellem Notting Hill og Kensington i London.

James House

James House, et af Londons utallige B&B´er, vinder ved en bekvem beliggenhed, venlig vært og hyggelig indretning og ved sine lave priser – efterhånden et særsyn. Du finder hotel  James House på adressen Eburry St., nær Victoria Station i London.