Sport på kulturrejsen til Portugal

Sport er i dag en vigtig del af enhver kultur – det gælder ikke mindst i Portugal. De fleste portugisere er vilde med sport.Portugal er en meget sportsglad nation, som gennem tiderne har produceret mange store sports- og idrætsudøvere inden for så forskellige sportsgrene som basketball, svømning, atletik, tennis, gymnastik, hockey, volleyball, rugby, og ikke mindst fodbold.

Stor succes med sport i Portugal

Portugal har især en storslået tradition indenfor atletik, og har været fødested for legender som Rosa Mota, Carlos Lopes, Fernanda Ribeiro og Manuela Machado. Rui Silva, som har konkurreret inden for mænds atletik, har vundet adskillige guld-, sølv- og bronzemedaljer i Europa- og Verdensmesterskaber, samt i de Olympiske Lege.

Francis Obikwelu og Naide Gomes er andre store portugisiske elite-atleter, der har vundet adskillige medaljer. I triatlon har Vanessa Fernandes vundet en lang række af medaljer og større konkurrencer, herunder i 2008, hvor hun vandt sølvmedalje ved de Olympiske Lege. Nelson Évora er verdensmester og olympisk mester i trespring.

Inden for vandsport, såsom surfing, windsurfing, kitesurfing, kajak-roning og sejlrace, har landet også vundet adskillige titler. Her er de største navne Manuel Centeno, Justin Mujica og Tiago Pires.

Rugby og rally er stor sport i Portugal

Også inden for rugby har landet gjort sig gældende. Det nationale rugbyhold blev i 2007 det første amatør-hold i verden, der kvalificerede sig til et verdensmesterskab i sportens professionelle æra. Den portugisiske ligas syv hold er blevet så stærke, at nogle af dem nu er mellem de stærkeste i Europa, og har været europæiske mestre ved flere lejligheder.

Portugal har store traditioner inden for rally med et af de mest berømte rallyløb i verden, kaldet Rally of Portugal. Rallyløbet på Madeira er også berømt. Off-road-løb, som f.eks. Lisabon-Dakar, har også opnået international anerkendelse.