Når talen falder på Aosta-dalen, så tænker man umiddelbart på skiløjperne ved Cervinia, Cormayer og Pila, som er berømte over hele Europa. Men dalen har meget andet at byde på, blandt andet fantastisk natur og skjulte historiske perler.
Aosta tilbyder utrolige naturattraktioner, men gemmer også på andre kulturelle og traditionsrige skatte. Kommer man sydfra, er der mulighed for at beundre den symbolske indgang til Pont Saint Martin, hvor vejen der går ind i den smukke Gressoney-dal starter. Den romerske bro fra det 1. århundrede f.Kr., hvor den gamle konsulære vej til Aosta går, er et eksempel på den romerske indflydelse på dette område.
Langs dalen, der strækker sig fra Pont Saint Martin til Courmayer, kan der tælles godt 82 bygninger, der står i dalen som vagtposter, blandt primitive befæstninger, militære borge, residenser og udkigstårne, der bevidner Aosta-regionens rige feudale historie – en utrolig charmerende og interessant rute.
Slotte og gamle monumenter
Det mest berømte slot i Aosta-dalen er Castello di Fénis, der umiddelbart ser spartansk ud, men som faktisk rummer den bedste forsvarsteknik fra den periode; slottets raffinerede indre afslører de tidligere beboeres rigdom. Andre smukke slotte er Issogne, Sarriod de la Tour, Sarre, Saint-Pierre, Ussel, for blot at nævne nogle få. Vejen, som slottenes placering udtegner, går til Aosta, en blanding mellem romersk og middelalderlig historie, beriget af maleriske traditioner. Denne romerske by viser tydelige tegn på den periode med betydningsfulde monumenter som Augustusbuen, Den prætorianske indgang og murene, hvorpå man kan tage en lang og behagelig spadseretur, næsten i hele murens længde. Santa Maria Assunta-katedralen er særlig interessant, med de arkæologiske udgravninger, der kan besøges under kirkens nuværende gulv, og den monumentale bygning Sant’Orso Kollegiale Kirke, der kan dateres tilbage til det 11. århundrede.
Det lokale marked
Det marked, der foregår hvert år i Aosta i slutningen af januar, er også dedikeret til Sant Orso. Tusindvis af turister fylder op i de udsmykkede gader i den gamle by, der her fremviser de ældste håndværk fra Aosta-dalen, og som inkluderer skulptur- og træarbejde, smedejerns-, læder- og fletarbejde, uldstoffer, kniplinger, og spil og masker.