Plazzo Ducale i Mantova

Plazzo Ducale ligger i byen Montova i regionen Lombardiet og er en hyldest til renæssancens pragt. Der er ikke mange som bor i Mantova på en kulturrejse til Italien og det er en skam for det er en interessant og hyggelig by, med en spændende historie.

Mantova er en by, der er dybt præget af sin fortid – rigt udstyret med kunst og historiske minder om de 400 år, hvor den blomstrede under ledelse af den magtfulde Gonzaga-familie, som var for Montova, hvad Medicierne var for Firenze. Deres Palazzo Ducale med sine 500 værelser og 15 gårdspladser, bygget mellem 12- og 1700-tallet, er så ubegribelig luksuriøst udsmykket, at en eftermiddags besøg her næsten hensætter en i bedøvet tilstand. Vældige forgyldte haller og enorme sale er fyldt med livfulde lærreder af renæssancens mestre, navnlig Andrea Mantegna, hvis udsmykning af audiensgemakket i denne fyrsteborg, Camera degli Sposi, 1472-74 er stedets absolutte højdepunkt.
Dette vendepunkt i renæssancens forestillingsverden er Mantegnas største mesterværk og hans eneste bevarede fresko-cyklus, en betydningsfuld del af Gonzaga-dynastiets uforlignelige efterladte kunstskatte.

Efter at være vaklet bedøvet ud fra Palazzo Ducales betagende pragt og storhed skal man på en eller anden måde skånsomt tilbage til denne verden. Man kan spise som hertugerne Il Cigno, hvor opskrifter fra Gonzaga-hoffets køkken her århundreder senere holder gæsterne tryllebundet.

Palazzo Ducale ligger i centrum af Mantova på adressen Piazza Sodello 40. Skal du på udflugt til Mantova og kommer fra Milano er der ca. 150 kilometer. Er du på kulturrejse til Venedig skal du regne med at kørerturen til Mantova tager små to timer. Læs mere om Mantova her på bloggen om kulturrejser eller om Palazzo Ducale på www.mantovaducale.beniculturali.it/.