På kulturrejse til Hardangerfjord

Bo på Norges ældste hotel ved de blomstrende bredder langs Hardangerjorden på din kulturrejse til vores naboland og oplev noget af den smukkeste natur man kan forestille sig.

Af de utallige fjorde, der danner Norges stærkt indskårne kyst, anses Hardanger-fjorden – eller Norges Havefjord – normalt for en af de smukkeste. Terrasserede frugthaver dækker dens frodige bredder over hele dens 180 km lange forløb ind i landet. Den er et særligt søgt rejsemål i æble- og kirsebærtræernes blomstringstid og forvandler sig til et bølgende tæppe af lyserøde og hvide blomster sidst på foråret, hvor folk derfor kommer rejsende hertil fra nær og fjern.

Hotel Utne

Det perfekte udgangspunkt for udforskning af dette dejlige hjørne af de vestlige Norge finder man ved foden af Hardangerfjordens stejle bredder: Det lille Utne Hotel, der har taget imod gæster fra hele verden siden 1722. Dette indbydende hotel, der er Norges ældste, blev drevet af samme familie gennem fem generationer, indtil det i 1996 blev erhvervet af en kulturfond, der hermed sørgede for, at dets smukke historiske møbler og tekstiler (for slet ikke at tale om dets gæstfrihed og charme) er sikret bevaring langt ud i fremtiden.

Hotellets opmærksomme og elskværdige personale drager omsorg for, at her altid er hyggeligt og rart i den bedste landlige tradition. Det typisk norske interiør med bemalet træ og smuk folkekunst er den enkle og lette baggrund for familiens antikviteter og fotos og for værker, skænket af de kunstnere, der har foretrukket dette sted siden sidst i 1800-tallet.
Utne ligger kun ca. 40 kilometer syd for Voss, omkring 150 kilometer sydøst for Bergen, starter du din kulturrejse i Oslo har du næsten 400 kilometer i bil til Utne.
Den bedste til at besøge området på er i perioden fra maj til september og i april da kirsebærtræerne blomstrer sidst på foråret.

Hardanger Folkemuseum

I nærheden ligger Hardanger Folkemuseum, byens ypperlige kulturelle frilandsmuseum, der bl.a. rummer et gårdkompleks, bestående af bygninger fra 1800-tallet.

Læs meget mere om kulturrejser til Norge og andre lande i Europa her på bloggen. Er du interesseret i den smukke natur, så læs f.eks indlægget om Hurtigruten og Nordkap