Oplev Faials festivaler

Det er oplagt at planlægge kulturrejsen, så den overlapper med de mange spændende festivaler på rejsemålet. Læs her om de spændende festivaler på Faial.

Den traditionelle og karakteristiske Holy Ghost (helligånds) festival, som går tilbage til middelalderen, afholdes i næsten hvert eneste sogn på øen Faial fra pinse til slutningen af august, med farverige ceremonier og mange traditionelle lokale retter.

St. John festivalen på Faial

St. John festivalen den 24. juni tiltrækker pilgrimme fra hele øen til Largo Jaime Melo parken, hvor folk nyder deres madkurve til lyden af musik, spillet af forskellige bands og grupper med strengeinstrumenter. Her er altid dans og en rigtig god stemning.

Havets festival på Faial

Under Havets festival på Faial er havnen fuld af sejlskibe med farverige sejl og flag. Glad musik fra bands og strengeinstrumenter høres overalt i byen, folkemusikgrupper synger og danser, der er velgørenhedsarrangementer, smagsprøver på lokale kulinariske specialiteter, der sælges kunst og kunsthåndværk – i det hele taget en god stemning overalt i byen.

Men det er først og fremmest havets festival, og der afholdes derfor en regatta på Faial-Pico kanalen, samt konkurrencer i sejlsport, windsurfing, svømning og fiskeri, og ikke at forglemme vandsport-konkurrencer for børnene. Havets festival finder sted hvert år fra den første søndag til den anden søndag i august og understreger, at Horta lever af og for havet og er en kosmopolitisk by.

Patron Saint festival på Faial

Hver landsby har sin egen skytshelgen, som den er særligt knyttet til. Hvert år, især i sommermånederne, bliver et billede af den pågældende skytshelgen båret i procession gennem byen. Dette kalder man for Patron Saints  (skytshelgen) festivalen.