Pousadaer på Setúbalhalvøen

Pousadaerne er en særlig del af kulturen i Portugal, og det er oplagt at lægge en kulturrejse forbi en af disse. Der er to pousader på Setúbalhalvøen, en i Setúbal og en i Palmela.

Begge pousadaer på Setúbalhalvøen er af meget høj klasse. Værelserne er stilfuldt og hyggeligt indrettet, medarbejderne venlige og udsigten imponerende. Aftensmaden på pousadaerne er desuden meget velsmagende.

Det er det velgjorte, traditionelle portugisiske køkken med grillet lam, helstegt kylling og egnens herligt cremede, smagfulde oste til en bid brød. Som ledsager til dette drikker man naturligvis lokale vine.

Pamela  på Setúbalhalvøen

Den lille by Palmela har ikke så forfærdeligt meget at tilbyde, men en morgenpromenade gennem gyderne, som snor sig mellem de hvidkalkede huse, er en god start på dagen. Find derefter tilbage op til pousadaen og nyd udsigten, så har du oparbejdet en solid appetit til morgenmaden, der bl.a. består af godt brød, oste og friske frugter. Der er også mange vingårde, og hoteller i området.

Mange er charmerende og ligger midt ude i vinmarkerne eller langs den smukke kyst.

På pousadaerne i Setúbal og Palmela på Sétubalhalvøen kan du smage det regionale køkken. Gå ikke glip af egnens specialitet, ”Tortas” fra Azeitao, med meget æg, sukker og kanel, der nydes til et glas Moscatelvin. I Sesimbra er der også flere hyggelige fiskerestauranter.