Da den fallerede kretensiske købmand og jurist Minos Kalokairinos i 1878 gik rundt i det terræn, som vi i dag kender som resterne af oldtidsbyen Knossos, drevet af sin passion for arkæologi, fandt han på et tidspunkt i jorden to lagerrum med oldgamle kultobjekter.
En anden købmand
Otte år senere blev området besøgt af en anden købmand med arkæologiske ambitioner, denne gang en tysk af slagsen, Heinrich Schliemann, der tidligere var blevet berømt for sine udgravninger af det, som han formodede var det historiske Troja. Schliemann medbragte den tyske arkæolog og arkitekt Wilhelm Dorpfeld, der senere skulle blive betragtet som grundlæggeren af det moderne arkæologiske udgravningssystem. Sammen ville Schliemann og Dorpfeld lave omfattende udgravninger i området, hvorfor Dorpfeld straks ansøgte det tyske arkæologiske institut om midler og tilladelse dertil. Projektet blev dog aldrig til noget, da de tyrkiske myndigheder på øen prissatte deres tilladelse til udgravningerne så højt, at tyskerne gav op (øen var dengang en del af det ottomanske imperium).
Arthur Evans
I 1894 ankom den britiske museumsdirektør, antropolog og aviskorrespondent Sir Arthur Evans til øen i sin jagt på præ-græske skiftlige kilder. Den 23 marts, år 1900, begyndte han på en række omfattende udgravninger af Knossos, som fortsatte helt indtil 1914. Til at hjælpe sig med udgravningerne havde han 30 medarbejdere, der senere blev øget til 200, og sammen med dem afdækkede Evans på bare tre år hele 20.000 kvadratmeter af den gamle by med palads-komplekset i centrum for udgravningerne; palads-komplekset udgjorde i sig selv 14.000 kvadratmeter af dette areal. Da Evans ikke interesserede sig for den mykenske periode på det tidspunkt, undlod han at dokumentere disse lag i ruinerne, hvilket senere er blevet betragtet som en arkæologisk helligbrøde. Evans hang til idiosynkratisk navngivning af sine fund og en ofte meget egensindig rekonstruktion af paladset og oldtidsbyen – en idiosynkrasi og egensindighed, som efterfølgende har gjort det vanskeligt, hvis ikke umuligt for senere forskere at forske videre på de fundne objekter – har også mødt stor kritik blandt senere tiders arkæologer. Det anerkendes dog også, at Evans på mange måder var en pioner og et barn af sin tids arkæologiske ideologier, teknikker og metoder.
Beboet siden stenalderen
I dag antager man, at Knossos har været beboet siden stenalderen, idet man har fundet objekter, der kan dateres helt tilbage til 7000 f.Kr., dvs. i neolitisk tid. Højdepunktet nåede byen dog først i perioden fra 1900 f.Kr., hvor det første palads blev bygget, til omkring 1600 f.Kr. Omkring år 1900 f.Kr. menes paladset og den omkringliggende by at have huset hele 18.000 indbyggere, mens den på sit absolutte højdepunkt omkring 1700 f.Kr. menes at have huset helt op mod 100.000 mennesker. Paladset, der ikke blot var centrum for byen, men som også udgjorde det administrative, ceremonielle og politiske centrum for den såkaldte minoiske kultur, blev dog pludselig sat under brand og forladt. Det præcise tidspunkt og den præcise grund er ukendt, men det antages, at det skete mellem 1380 f.kr. og 1100 f.Kr. På dét tidspunkt var paladset og byen sandsynligvis allerede forladt af sine minoiske beboere og kommet under mykensk herredømme. Dette skyldtes, at Kreta i perioden fra 1700 f.Kr. til 1420 f.Kr. blev ramt af en række naturkatastrofer, blandt andet vulkanøen Theras eksplosion. I kølvandet på disse naturkatastrofer, der svækkede den minoiske kultur kraftigt, så de mykenske grækere deres snit til at invadere Kreta omkring 1420 f.Kr., hvilket bragte den minoiske kultur endnu tættere på dens uigenkaldelige forfald.
Kulturrejser til Kreta
Du kan finde inspiration til din kulturrejse til Grækenland her på siden
Det danske rejsebureau Hideaways arrangerer rejser til Kreta