Museer i Portugal

Portugal har en lang kulturhistorie, og det faktum afspejles også i et stort antal interessante museer. Her giver vi nogle bud på museer i Portugal, der giver et indblik i kunst og kultur og en mulighed for at komme hjem til en af fadoens store afdøde kvinder.

Museu Calouste Gulbenkian

Museu Calouste Gulbenkian har en imponerende samling fra den engang rigeste mand i verden: Calouste Gulbenkian (1869-1955), en armenier, som var født i Konstantinopel, og som i løbet af 2. Verdenskrig kom til Portugal. To år inden sin død grundlagde han Gulbenkian-stiftelsen. Udmærkede stykker af ægyptisk og græsk kunst, værdifulde mønter, tæpper, europæiske malerier og smykker – der er mere end 6.000 udstillingsgenstande på museet. Samlingen af smykkedesigneren og jugendstilkunstneren Lalique med 180 objekter er enestående.

Museu Arpad Szenes – Vieira da Silva

Dette museum har eksisteret siden 1994 og ligger i en tidligere silkefabrik og viser billeder af en af de mest kendte malere i Portugal, Vieira da Silva, og hendes livsledsager. Også skiftende udstillinger. Og hvis man nu alligevel er der, kan det også godt betale sig at slentre en tur gennem kvarteret med den dejlige lille park.

Casa Museu Amália Rodrigues

Casa Museu Amália Rodrigues er det tidligere hjem for den store dame inden for fadoen, og nu et museum. Kun grupper a 6 personer ad gangen kan få lov til at gå igennem divaens værelser og beundre erindringsstykker. Hun døde i 1999.