Madeiras opdagelse

Madeiras opdagelse er nøje forbundet med Portugals storhedstid. Vi bringer her den spændende historie om, hvordan en af nutidens mest populære ferieøer kom på landkortet.

Da den unge Dom Henrique, bedre kendt på dansk som navigatøren Henrik Søfareren, samlede Portugals fineste kartografer og navigatører i begyndelsen af 1500-tallet, var det hans plan at udvide kendskabet til Vestafrikas kyst. Kun bevæbnet med skibe med gammeldags rigning, kompas, timeglas og astrologisk laboratorium, var den fremsynede søkaptajn utrolig handicappet i sine bestræbelser. Men på baggrund af dette projekt fulgte den bedste periode i portugisernes maritime historie og bragte lykke og større rigdom end videnskab og logik.

Porto Santo opdages

To unge søofficerer, Joao Goncalves Zarco og Tristao Vaz Teixeira, kom ud af kurs på deres rejse rundt om Afrikas kyst og efter flere dage på havet opdagede de land på en lille ø, som de kaldte Porto Santo – den absolut første af mange opdagelser gjort af Henrik Søfarerens navigatører. Efter at have rapporteret til Henrik Søfareren blev de hurtigt beordret til at vende tilbage og kolonisere øen. Det var i året 1419.

Forførende som det charmerende gyldne sand ved Porto Santo er, synes det utroligt i dag, at det tog yderligere et år før den næste opdagelse blev gjort. Kaptajnerne havde rapporteret om en masse synlige sorte skyer på den sydlige horisont. De blev nu opmuntret til at udforske denne ubekendte masse. Med hensyn til teorier omkring vejrforhold havde verden et falsk syn på sagen, og man skulle nu til at modbevise disse fakta fuldstændigt. Det krævede enorme kræfter at få bragt tillid til disse nye opdagelser.

Madeira opdages

Da de nærmede sig, fandt de enorme rullende bølger langs med nordkysten og den ”kogende” uro af den modgående strøm ved Ponta de Sao Lourenco kan ikke have gjort det lettere for flokken af overtroiske søfolk. Men da de rundede hovedlandet, opdagede de bugten Machico, tærsklen til den robuste ø, som de kaldte Madeira. Henrik Søfareren organiserede øjeblikkelig koloniseringen af øen. De første familier kom fra Algarve, den sydligste region i Portugal.

I dag ser statuen af Zarco ned på efterkommerne af de første kolonister på hjørnet foran ”the Bank of Portugal” midt i byen Funchal. Da de portugisiske oversøiske besiddelser er skrumpet ind, er interessen for disse første opdagelser blomstret op og har opnået en stor betydning. At finde en nål i en høstak kan være anstrengende, men at finde Porto Santo i en storm i Atlanterhavet var virkelig en heldig gevinst.