Hoteller i Positano, elegance og luksus på Amalfikysten

Positano på Amalfikysten i Campanien i det sydlige Italien er en højborg for elegance og luksus når det gælder udvalget af hoteller. Skal du på kulturrejse til Amalfikysten og har råd, så giv dig selv en oplevelse for livet og bo på hotel i Positano. Et par dage er nok til at fornemme den helt specielle stemning, med mindre du altså har et rejsebudget uden loft!

Hotel le Sirenuse

I 1953 beskrev forfatteren John Steinbeck Hotel le Sirenuse som “et drømmeagtigt sted….ikke helt af denne verden” – og det er det stadig, som det ligger hævet over Positanos terrasserede huse og klædt i fuchsiaer, bougainvilleaer og kaprifolier. Slyngplanter indynder dig overalt, gulvene er belagt med kølige, håndmalede fliser, og et islæt af kostbare antikviteter fremhæver hotellets elegante, men komfortable præg. Le Sirenuse, der drives af en familie, hvis sommervilla det engang var, har en indbydende atmosfære, der gør det til noget helt særligt. Det samme gør et smalt bølgebassin med tilhørende udsigt og en lille, men veludstyret spa- og fitness-afdeling., tegnet af den berømte milanesiske arkitekt Gae Aulenti. Den røde pompejanske bygning fra 1700-tallet er navngivet efter sirenerne i Homers Odyssen, disse forførende væsener, halvt fugle, halvt kvinder, der efter sigende skal have boet på de små Li Galli-øer, man kan se fra terrassen.

Hotel San Pietro

En smule øst for byen ved den fabelagtige kystrute signalerer et lille kapel fra 1600-årene diskret tilstedeværelsen af Hotel le Sirenuses mangeårige, venskabeligt konkurrerende modstykke, det fleretages Hotel San Pietro, indbygget id en stejle klippevæg og et af verdens mest dramatisk beliggende hoteller, en triumf af menneskelig snilde og ren og skær ekstravagance. En elevator, der er udhugget i den massive klippe fører gæsterne ned til den luftige foyer, de terrasserede gæsteværelser og, sluttelig, ned til den lillebitte vig, hvor gæsterne kan svømme og solbade, ja, tilmed spille tennis. Ikke-overnattende gæster kan tilbringe en eftermiddag i den bougainviellea-dækkede restaurant 100 m over Det Tyrrhenske Hav, åben for svalende vinde, men beskyttet mod solen. Ved solnedgangstide kan man nyde en stille drink på den flisebelagte terrasse: Udsigten op og ned langs kysten er utroligt betagende.

I Positano som ligger ca. 60 kilometer eller en god times kørsel sydøst for Napoli, byder også på hoteller i en lidt mere behersket prisklasse. Læs mere om udvalgte hoteller i Positano og andre rejemål på Amalfikysten her på bloggen om kulturrejser.