Den græske økonomi er domineret af handel, turisme og søfart. Turismen bidrager ifølge visse kilder med op til en femtedel af BNP og beskæftiger ca. samme andel af arbejdsstyrken. Landbruget har også en stor økonomisk betydning, sammenlignet med de øvrige EU-lande.
Grækenland er blandt de EUs fattigste lande (regnet før EU-udvidelsen i 2004) med en indkomst per indbygger på 70 procent af unionsgennemsnittet. Der har i flere årtier været underskud på statsbudgettet, hvilket bl.a. skyldes store udgifter til den offentlige sektor, især bureaukratiet og forsvaret. Arbejdsløshed og inflation har traditionelt ligget højt, mens væksten og produktiviteten har været i bund, og skatteopkrævningen ineffektiv.
Ved midten af 1990erne begyndte det dog at gå bedre på flere områder. Motivationen var regeringens mål om at komme med i den Økonomiske og Monetære Union, ØMUen. Det blev nået i 2001 takket være en række økonomiske stramninger. Statsfinanserne blev saneret, hvilket var et krav fra EU, og der blev skåret ned i den offentlige sektor, bl.a. gennem fyringer og lønstop. Budgetunderskuddet faldt fra over 9 procent af BNP i 1995 til 1,5 procent i 1999, altså pænt under ØMU-grænsen på 3 procent. Det styrkede tiltroen til den græske økonomi og fik inflationen til at falde fra over 8 procent i 1996 til 2 procent i 1999. Den økonomiske vækst var højere end 3 procent om året i gennemsnit i anden halvdel af 1990erne.
Sideløbende har staten solgt ud af sine aktiver. Den græske stat har traditionelt kontrolleret en stor del af den økonomiske aktivitet, men siden 1998 er denne andel faldet betydeligt. Statslige selskaber inden for telekommunikation, olie- og energisektoren er delvist kommet på private hænder.
Trods privatiseringer er den offentlige sektor dog stadig alt for stor og dyr. Løn- og pensionsudgifter er atter stigende, og bureaukratiet er kringlet og korrupt, hvilket skræmmer udenlandske investorer væk. I 2003 lå arbejdsløsheden på over 9 procent, og statsgælden var samme år over 100 procent af BNP.
Indtægterne fra den vigtige turisme faldt under den internationale økonomiske afmatning efter 2001, og høje oliepriser har gjort, at inflationen i 2002 nærmede sig de 4 procent, et godt stykke over EU-gennemsnittet. Den økonomiske vækst var god, omkring 4 procent.
I september 2004 kom det frem, at den tidligere PASOK-regering havde opgivet falske økonomiske nøgletal til EU (størrelsen af budgetunderskuddet) for at komme med i ØMUen så hurtigt som muligt. Budgetunderskuddet var i 2003 over 3 procent. Det gav også anledning til bekymring, at statens udgifter til OL i Athen i sommeren 2004 blev over dobbelt så store som beregnet.
Grækenland har konstant underskud på handelsbalancen, hvilket primært skyldes den store olieimport. Indtægterne fra turismen, fra handelsflåden og grækere i udlandet samt EU-tilskud opvejer dog en del af dette underskud.
- BNP/indbygger: 19.100 US dollar (købekraft korrigeret, skøn, 2002)
- Diverse sektorers andel af BNP: landbrug 8%, industri 21%, service og andet 71% (2001)
- Naturressourcer: bauxit, chromit, marmor, brunkul, magnesit, jern, nikkel, mangan, guld
- Årlig eksport: 10,3 mia. US dollar (2002)
- Årlig import: 31,2 mia. US dollar (2002)
- Vigtigste eksportvarer: levnedsmidler, vin, bomuld, tobak, tekstiler, malm og metaller, cement, kemiske produkter
- Vigtigste handelspartnere: Tyskland, Italien, Storbritannien, Frankrig, USA, Japan
- Valuta: 1 EUR = 7,44 DKK (oktober 2002)