Udvalget af hoteller på Phuket er stort, og de ligger fordelt over det meste af øen. Hoteller på Phuket varierer i standard og gør det muligt for dig at vælge alt lige fra guesthouses til 5-stjernet luksus. Det er meget populært at vælge et af de mange hoteller på Patong-stranden. Selve stranden er dejlig, og der er rig mulighed for et hav af vandsportsaktiviteter. Om aftenen er det i Patong, du finder det vilde natteliv med diskoteker og barer.
Rejser du med børn er Kata eller Karon gode steder at kigge efter hoteller til din ferie på Phuket. Her er stadig masser af liv og mulighed for at gå ud om aftenen, men tingene foregår lidt roligere end på Patong. Strandene er fantastiske med fint hvidt sand og palmetræer, og du finder masser af gode restauranter at afprøve i løbet af ferien.
Vil du gerne væk fra mylderet på Patong og Kata, er Rawai eller Nai Horn en mulighed. Der er stadig mange hoteller på de to strande, godt udvalg af restauranter og masser at tage sig til. Du kan eksempelvis afveksle det afslappende strandliv med et kursus i thailandsk madlavning eller tage på en bådtur og nyde Thailands smukke koralrev.