Belgien – informationer og fakta

Skal du på kulturrejse til Belgien kan du i dette indlæg få nogle få informationer og fakta. Læs meget mere om Belgien i andre indlæg her på bloggen om kulturrejser, f.eks om historien, naturen og kulturen.
Der er få steder, hvor man føler sig så meget i hjertet af Europa som i Belgien, et multi sproget land som “banker” midt i Vest Eruropa. Det hollandske flamsk-talende mod nord kaldes België, det fransk-talende Walloons mod syd kaldes La Belgique. Mod forventning er det virkelig dette nord-syd, kulturelle og de mange forskellige sprog, der gør dette usædvanlige intime land, med et utrolig trist vådt vejr, så fascinerende. Gå midt i vellystig art-nouveau arkitektur i denne hovedstad. Smut forbi EU’s hovedkvarter; overgiv dig til Europas fineste søde forførende chokolade; tag til bal i Antwerpens avant-garde mode- og danseklubber; drik en dejlig lokal øl eller tre: og husk dette er hvad belgiere nord- og sydpå kalder det gode liv.
Bedste tidspunkt at besøge landet på er i perioden fra maj til september
Hovedstad: Bruxelles, Befolkning: 10.414,336 millioner, Areal: 30.528 kvadratkilometer, Officielle sprog: Hollandsk, fransk og tysk

Ting man bør se i Belgien

  • Bruxelles’ rådhus bygget af middelalderlige håndværkere på Grand Place
  • St. Hubert gallerierne, de majestætiske indkøbsarkader fra det 19. århundrede, og den nærliggende rue des Bouchers med dens råbende gadehandlere og flokke af spisesteder
  • Den middelalderlige Brugge
  • Tag den med ro i Ghent – udforsk den på cykel
  • I Antwerpen, Belgiens største gotiske domkirke Onze Lieve Vrouwekatedraal , hvor man finder fire malerier af Rubens

Ting man bør gøre i Belgien

  • Besøg art-nouveau bevægelsen i Musée Horta, Bruxelles
  • Svælg i dyre og enestående brændte mandler og trøfler lavet af den præmierede chokolade-mester Pierre Marcolini
  • Køb modeting af lokale designere, spis en god middag og dans til den tidlige morgen i Antwerpen
  • Få kuldegysninger i den fransktalende by La Roche-en-ardenne
  • Deltag i øldrikkernes pilgrimsvandring i In de Vrede – Westvleteren trio bryg er Belgiens bedste

Få Belgien ind under huden

  • Læs: to muntre kapitler om Belgien af Bill Bryson i Neither Here nor There
  • Lyt: til for fuld drøn til harmonika virtuos Toots Thielemans som spiller Belgiens bedste jazzmusik – Hard to Say Goodbye – The Very Best of Toots Thielemans
  • Se: Le Silence de Lorna (Lorna’s tavshed) – en uhyggelig fortælling om en albansk pige, der vokser op i Belgien – af filminstruktørerne – belgiske brødre – Jean-Pierre og Luc Dardenne
  • Spis: En dampende kedel af muslinger kogt i hvid

Léon de Bruxelles i Bruxelles, Belgien

Muslinger og pommes frites er en national lidenskab i Belgien og skal du rejse til Bruxelles på kulturferie så få stillet sulten hos Léon de Bruxelles en af de mest kendte restauranter i Bruxelles.
Pommes frites, det højtelskede tilbehør, der er kendt verden over, stammer fra Belgien. De indtages på alle tidspunkter af dagen, pakket i et kræmmerhus af pap og sammen med en stor portion mayonnaise, men de er også perfekte sammen med Belgiens anden kendte specialitet, moules (muslinger), en kombination, der er lige så værdsat og almindelig, som burgere og pommes frites er det i USA. Den velkendte Léon de Bruxelles (indtil for nylig kendt som Chez Léon) er det typiske sted at spise muslinger og pommes frites. Denne ærværdige, gammeldags restaurant, der langsomt har opbygget sit ry over 100 år, har i dag hjemme i en række på otte gamle huse og til forveksling ligner en turistfælde, er en labyrint af rum, fyldt med muslingespisende bruxellois. Les frites – to gange friturestegt og lette som fjer – har længe været kendt som byens bedste. Blåmuslingerne tilberedes på 14 forskellige måder, men der er tillige andre regionale specialiteter på menuen, som f. eks. ål i grøn sauce (anguilles au vert), tilberedt med skovsyre, kørvel og persille.

Information og adresse

Adresse: Léon de Bruxelles: 18, Rue des Bouchers
Læs mere om restaurant Léon de Bruxelles på deres hjemmeside her

Mary Chocolatier i Bruxelles, Belgien

Skal du på kulturrejse til Bruxelles i Belgien, og har hang til søde sager så så vejen forbi Mary Chocolatier. Hvis Marys hjemmelavede chokolader er de fineste i et land, der hævder at fremstille verdens bedste, gør det så Marys til de bedste overhovedet? Én bid, og man må slutte sig til de hengivne gennem fire generationer, herunder det belgiske hof, der mener ja. Denne elegante butik med dens indretning i blåt fløjl og Louis Seize-møblement minder mest om en fornem juvelerbutik, og med himmelsk velsmagende godter fra 200 kr. kiloet og opefter befinder vi os, rent finansielt, i samme liga. Alle disse kunstfærdige chokoladejuveler fremstilles på stedet, bl.a. de berømte belgiske pralines i 70 forskellige versioner, fyldt med alt fra karamel til delikate likører. Her vil selv den mest chokolade-resistente blive omvendt.

Information og adresse

Adresse: Mary Chocolatier: 73, Rue Royale, lige foran Kongressøjlen
Læs mere Mary Chocolatier om på deres hjemmeside her

Smag øl på Abbaye D’orval i Belgien

For mange er øl måske ikke kendetegnende med kultur, men lige netop på en kulturrejser til Beligen kan man sagtens forsvarer at lade et besøg på Abbaye Abbaye D’orval indgå som et kulturelt indslag.

Traditionen for ølbrygning i et lille land som Belgien er imponerende. Løseligt anslået fremstiller hundredvis af bryggerier 300, måske op til 1000, forskellige slags øl. Mange af dem er lokale og findes kun i Belgien eller i den by, de stammer fra. Det er almindelig kendt, at trappistmunke har en århundredgammel tradition for brygning af unikke og fremragende øltyper: Af de seks trappistbryggerier i verden ligger de fem i Belgien (det sjette ligger på den anden side af grænsen, i Holland). Normalt er bryggerierne ikke åbne for publikum, men munkenes gyldne dråber kan nydes i utallige barer og taverner overalt i Bruxelles og resten af landet (og efterhånden stadigt hyppigere i udlandet).
I de skovklædte højdedrag i Ardenner-regionen (hvor det store slag sidst i 2. Verdenskrig fandt sted) ligger det berømte Abbaye d’Orval. Dets ruiner stammer helt tilbage fra cisterciensernes ankomst i 1110 (den endnu strengere trappist-munkeorden brød ud fra cistercienserordenen i 1600-tallet); andre bygninger stammer fra 1600-årene. Her værner et munkesamfund pietetsfuldt om de smukke haver, urtegårde med lægeurter og et apotek, hvor man kan købe den berømte Orval-øl sammen med brød og ost – ingredienser til en himmelsk picnic.

Ønsker man indkvartering i mere verdslige omgivelser, ligger en af Belgiens ypperste landrestauranter og smukkeste hoteller, Auberge du Moulin Hideux, blot 25 km væk. Dette landlige hotel, smukt beliggende blandt skovbevoksede højdedrag, der strækker sig helt ned til den ombyggede kornmølle, er selve indbegrebet af landlig elegance. Kilometervis af smukke vandrestier gennem tætte løvskove giver mulighed for lidt motion efter de pragtfulde måltider, der trækker stedets tro støtter til fra Bruxelles, Paris og endnu fjernere egne.

Information om Abbaye D’orval
Orval ligger ca. 180 km sydøst for Bruxelles, du kan læse mere om Abbaye D’orval på  Villers-devant-Orval