Østrig er en forbundsstat med ni delstater (Länder). Landets præsident vælges i direkte valg for en mandatperiode af seks år og kan genvælges en gang. Præsidenten har primært repræsentative opgaver såsom at udpege regeringslederen, forbundskansleren, og på dennes forslag også de øvrige ministre i regeringen.
Parlamentet har to kamre: nationalrådet med 183 medlemmer, der vælges i direkte forholdstalsvalg for en mandatperiode af fire år, og forbundsrådet med 64 medlemmer, som udpeges af delstatsparlamenterne. Forbundsrådet har til opgave at repræsentere delstaternes interesser over for forbundsstaten. Forbundsrådet kan udskyde vedtagelsen af lovforslag, som er blevet godkendt af nationalrådet, men har ikke vetoret. Valgretsalderen er 18 år.
Der skal afholdes folkeafstemninger om større ændringer af forfatningen. Det samme gælder for mindre forfatningsændringer, såfremt mindst en tredjedel af nationalrådet kræver det.
De ni delstater, Burgenland, Kärnten, Niederösterreich, Oberösterreich, Salzburg, Steiermark, Tirol, Vorarlberg og Wien har omfattende selvstyre med egne parlamenter og regeringer. De regionale regeringer ledes af en Landeshauptmann. Delstaterne er inddelt i by- og landkommuner.
I et halv århundrede efter afslutningen af Anden Verdenskrig var østrigsk politik domineret af to partier; det borgerlige Folkeparti (Österreichisches Volkspartei, ÖVP) og Socialdemokratiet (Sozialdemokratische Partei Österreichs, SPÖ). I 1990erne gennemgik det politiske system imidlertid store forandringer. De to store partier gik kraftigt tilbage. SPÖ mistede vælgere på grund af de store sparerunder og nedskæringer i velfærdssystemet i perioden, og ÖVP havde problemer med svage ledere og hyppige afhopninger. Samtidig voksede De Frie (Freiheitliche Partei Österreichs, FPÖ) sig stærkere og stærkere.
De Frie har rødder i den tyske nationalisme og har samlet personer med ofte stærkt varierende synspunkter. Da Jörg Gaider blev partileder i 1986, stillede FPÖ sig ud på den yderste højrefløj. Denne politik førte bl.a. til, at fem af partiets parlamentsmedlemmer i 1993 brød ud og dannede Liberalt Forum (Liberales Forum, LF). I maj 2000 gik Haider af som partileder, men har stadig stor indflydelse bag kulisserne.
Partiets voksende popularitet førte det til magten i februar 2000 i koalition med ÖVP, og de to partier dannede også regering efter parlamentsvalget i 2002. Men vælgernes støtte til FPÖ er faldet, og valget i 2002 gav kun 18 mandater – en stor nedgang i forhold til de 52 mandater fra valget i 1999. ÖVP styrkede derimod sin position og fik sit bedste valg i 36 år.
De Grønne (Die Grünen) har været repræsenteret i parlamentet siden 1986. Partiet har oplevet stigende vælgertilslutning i de senere år.
Kendetegnende for det politiske system i Østrig er, at alle arbejdsmarkedets parter er involveret i den politiske beslutningsproces på det økonomiske og sociale område. Gennem dette “sociale partnerskab” har den økonomiske og politiske stabilitet og ikke mindst freden på arbejdsmarkedet kunnet bevares.
Lønmodtagerne repræsenteres i partnerskabet af den faglige centralorganisation ÖGB samt Lønmodtagerkammeret. De har traditionelt stået SPÖ nær. Arbejdsgiverne repræsenteres af to kamre, et for landmænd og et for virksomhedsledere, der begge er knyttet til ÖVP. Kamrenes hovedopgaver er at vurdere lovforslag og derigennem varetage medlemmernes interesser.
Det østrigske retssystem består af lokale domstole, provins- og distriktsdomstole. Der er også fire højere provinsdomstole i Wien, Graz, Innsbruck og Linz. Øverste retsinstans er højesteret, en forfatningsdomstol og en domstol for forvaltningsanliggender.