Tre historiske hoteller i Venedig

Hoteller i Venedig er dyrt, men det er også en oplevelse at bo i byen og mærke den hyggelige stemning efter kl. 16 når alle endags turisterne har forladt Venedig. Der findes et hav af hoteller i Venedig og mange betaler man efter min mening alt for meget for i forhold til kvalitet, derfor er det en god ide at gører sit hjememarbejde ordentlig når du skal vælge et hotel i Venedig til en kulturrejse til byen. Nedenstående hoteller er ikke de hoteller jeg normalt vil anbefale i Venedig, men jeg skriver en ganske kort omtale da disse hoteller har haft en historisk betydning. Du kan læse om andre hoteller i Venedig og på flere andre spændende rejsemål i Italien i indlæg her på bloggen om kulturrejser, priser kan du desuden se i hotel oversigten.

Hotel Danieli

Hotel Danieli, der betragtes som et af verdens historisk rigeste hoteller, har til huse i en tidligere doges 1300-talsbolig ud til en kanal. Dens lukkede gård er i dag hotellets flotte foyer med dens indbydende Bar Dandolo. Det er et spændende opholdssted for såvel hotelgæster som nysgerrige besøgende – de førstnævnte trækker sig med glæde tilbage til de prægtige suiter med udsyn til Canal Grande. (Et tip: Værelser uden udsigt til kanalen er ikke den høje pris værd). Hotel Danieli ligger på Riva degli schiavoni, Castello i Venedig.

Hotel Flora

Selv inden man er gået ind ad glasdørene til dette hyggelige, stemningsfulde hotel, kan man se den frodige gårdhave, der har givet det dets navn. Når det er varmt i vejret, tilbringer gæsterne det meste af deres tid i denne lille grønne oase, hvor man kan spise morgenmad, drikke te eller nyde en aperitivo i fredfyldte omgivelser blandt yppige slyngplanter og smukke blomster. De bedste værelser har udsyn til dette dejlige haveanlæg, men den allerbedste udsigt har man fra hjørneværelset på øverste etage, hvorfra man kan se det, der efter sigende skulle være det palazzo, hvor Desdemona fra Shakespeares tragedie Othello levede. Er Venedig ikke bare romantisk? Hotel Flora finder du på adressen Calle Larga XXII Marzo, San Marco, i venedig

Hotel Ai Do Mori

Hotel Ai Do Mori ligger på en femstjernet adresse og kendes ved at værelser på øverste etage er på tæt hold af de løgformede byzantinske kupler på Markuskirken. Hotellets hovedattraktion er Kunstnerværelset på øverste etage, hvis private terrasse ligger så tæt på bronze-maurene i Markuspladsens kampanile, at man næsten kan række dem en hjælpende hånd med timeslagene. Man skal dog være sikker på, at knæene kan klare alle trapperne: Hotellet har ikke elevator. Hotel Ai Do Mori ligger på adressen Calle Larga San Marco, San Marco.