Sintra og Palacio de Seteais

Sintra ligger kun 30 kilometer fra Lissabon og er et must at besøge på en kulturrejse til dette område af Portugal. Sintra har været sommerresidens for det portugisiske kongehus i mange år og er i dag en lille oase fuld af historie og smuk natur.

Lord Byron havde allerede set store dele af Europa, da han i et brev til sin mor fra Sintra kaldte den “måske den dejligste (landsby) i hele Europa”. I dag byder det samme svale, blide klima og de omgivende haver, der gjorde dette til de portugisiske kongers foretrukne sommerresidens gennem mere end 500 år, både byens indbyggere og turisterne på et idyllisk alternativ til Lissabons hede og tummel. På den højeste klippetop ligger de maleriske ruiner af en maurerborg fra 700-tallet, Castelo dos Mouros, med en himmelsk udsigt over havet.

Palacio de Seteais

Man kan indkvartere sig i sit eget slot på Palacio de Seteais, et næsten drømmeagtigt slot fra 1700-tallet, opført af den nederlandske konsul i Portugal og med udsigt over vinmarker og appelsinlunde ned til tågerne over havet. Fællesarealerne og nogle af de ældre værelser er prydet af antikviteter; bladguldssmykkede krystallysekroner hænger ned som ankre fra lofterne højt oppe. Navnet Seteais hentyder til de syv suk, der efter sigende skulle have været reaktionen på en fredstraktat, der blev undertegnet her under Napoleonskrigene – en reaktion, der deles af mange af vore dages gæster, der er bjergtaget af slottets magi.  Hotel Palacio de Seteais ligger midt i den lille by og er nemt at finde, alligevel er her dog adressen Rua Barbosa do Bucage 8. Læs mere om udvalgte hoteller i og omkring Sintra her på bloggen om kulturrejser.