Beliggende øst for Funchals bycenter, var Santa Maria-området et af de første, der blev beboet i Funchal. Denne by stammer fra omtrent samme tid som konstruktionen af den første kirke i området i 1430. Er du på kulturrejse til Madeira vil du i Santa Marias historiske kerne finde en interessant arkitektonisk ensartethed, som står i stærk kontrast til den store sociale forskelligartethed blandt folk som bor her.

I det 16. århundrede – baseret på den voksende sukkerproduktion og eksport – blev Funchal en handelsby og Santa Maria området flyttede længere mod øst for at give plads til den nye attraktion, som var katedralen.

Siden 1986 har den historiske kerne af Santa Maria været klassificeret zone og den har underkastet sig mange restaureringer og genopbygninger siden da. Nye projekter, såsom svævebane, den nye grønne zone Almirante Reis, nye hoteller, banker, underjordiske parkeringshuse, etc. er alle nogle, som har bidraget til byfornyelsen. På grund af beboernes generelle økonomiske og sociale betingelser, blev dette område aldrig tvunget til at underkaste sig presset af en storstilet genopbygning og formåede derfor at bevare sin oprindelige charme.

Pestudbrud i Funchal
Mod slutningen af 1500 tallet og begyndelsen af 1600 tallet, voksede Funchals befolkning hurtigt. Og, som det var sædvane på den tid, var de hygiejniske forhold ikke tilstrækkelige gode til at klare den konstante befolkningstilvækst. Det resulterede i et pestudbrud, som hærgede på øen i årene 1521 til 1523.

I lyset af denne katastrofe, samledes byens myndigheder i januar 1523 for at vælge Funchals helgen-protektor. Lige som i et lotteri lagde man navnene på apostlene, Jomfru Mary og Helgen John The Baptist, i en børnehue. På denne måde blev Saint Tiago Monor (James den yngre) valgt til at beskytte byen Funchal og den 21. juli samme år blev hans billede båret på en pilgrimsfærd til et område østpå i byen, hvor bygningen af et lille kapel beregnet til ham allerede var påbegyndt. Nu blev bygningsarbejdet imidlertid forsinket og efter et jordskælv i 1538, brød pesten ud igen. Derfor besluttede man at foretage endnu en pilgrimsfærd den 1. maj for at lave en ny afstemning. Legenden siger, at der ikke udbrød nogen pest siden hen, og den 1. maj finder der stadig en pilgrimsfærd sted den dag i dag.

Santa Maria Maior i Funchal
Kirken Santa Maria Maior, som vi kan se den i dag, viser typiske momenter af en barok-konstruktion fra midten af det 18. århundrede, skønt den også viser karakteristisk enkelthed. Facaden består af gammelt stenarbejde, håndskåret på den traditionelle måde, og dørene, som stadig består af det oprindelige træ, repræsenterer et af de bedste træarbejder på øen. Nogle få trin fører op til en lille firkant med store træer med blade, som er forsynet med et vindue med jernstolper og som giver adgang til ”fællesskabets faciliteter” og til sognerådets bygning, hvor man finder arkitektoniske konstruktioner fra det gamle kapel fra 1600 og 1700 tallet.

Gennem århundrede har interiøret i dette kapel været under ombygning masser af gange, hvorfor det er meget lidt, der er efterladt fra det oprindelige kapel. Alt hvad der er tilbage er et stort eksotisk sølv træ-sakrament (sacrarium) og et kors fra det 16. århundrede, som blev givet til folk for at de kunne kysse dette under religiøse ceremonier. Korset er i dag udstillet på Sacred Art Museum (det hellige kunstmuseum).

Santiago Fortress i Funchal
Da portugiserne næsten fuldstændigt dominerede Nordatlanten på den tid, fandt man det ikke særligt vigtigt at forsvare Madeira. På grund af denne skødesløshed, led Funchal i 1566 under et frygteligt piratangreb, hvor mange folk blev slagtet. I lyset af en konstant fare for at blive angrebet, blev Santiago Fort bygget for at forsvare Funchal mod sørøverne.

I 1767 blev det udvidet og har udelukkende fungeret til militære formål indtil 1992, året hvor Madeiras regering besluttede at benytte stedet til kulturelle aktiviteter. I dag rummer denne fæstning et museum, en permanent og en midlertidig udstilling foruden en udmærket restaurant med en terrasse. På dette moderne kunstmuseum finder der forskellige kulturelle aktiviteter sted gennem året.

Corpo Santo Kapel i Funchal
Af det oprindelige kapel, som blev bygget af de lokale fiskere til at tilbede deres helgen, Sao Pedro Goncalves Telmo, i slutningen af 1500 tallet, finder man kun den gotiske indgang tilbage. Dette træskære-arbejde menes at være fra slutningen af det 16. århundrede og repræsenterer et af de mest bemærkelsesværdige håndværksmæssige arbejder af sin slags på øen. Det var også dette kapel, som dannede den ældste forening.

Foreningen arbejdede i fællesskab og støttede familier, som havde mistet manden på havet. Det omfatter også et hospital og en børnehave. I sakristiet kan man stadig se ”skrinet med de tre nøgler”, som benyttes af munke. Skrinet kan kun åbnes i selskab af præsten, lederen af foreningen og kassereren. Det mest interessante stykke at se indeni er det høje alter, som blev genopbygget omkring 1615 og 1616 og som omfatter en central planke, der viser helgenen der beskytter et portugisisk skib fra det 15. – 16. århundrede. Hele kancellier er dækket med billeder, på loftet og på væggene, sandsynlig udført af en regional kunstner, der viser de vigtigste ting fra en helgens liv og hans mirakler.

Boa Viagem Kapel i Funchal
Dette kapel, mest kendt som Boa Viagem Chapel (”God Rejse Kapel”) blev ifølge præsten Fernando Augusto da Silva, oprindelig stiftet i 1655 og var beregnet til Our Lady of Redemption. Imidlertid passer denne stiftelsesdato ikke med inskriptionen på kapellets portal, som viser 1683. I begyndelsen af det 20. århundrede, blev det overgivet til Funchals Kommune. Efter renoveringsarbejdet er afsluttet, fungerer det som udstillingssted for mesterværker af Henrique og Francisco Franco.