Parker og haver i Lissabon

Den grønne lunge i Lissabon er Parque de Monsanto, et kæmpemæssigt rekreativt område i den vestlige udkant af byen, som er særligt populær blandt fodgængere og joggere. Men Portugals hovedstad har også mange mindre parker og haveanlæg, som indbyder til en spadseretur og en lille pause på en kulturrejse til Lissabon. Således er for eksempel miradouros, udsigtspunkterne i Lissabon, små smukt anlagte haver.

Cemitério dos Prazeres
Prazeres-kirkegården er med sine gader og monumentale grave en sand by for de døde. En tur gennem kirkegården er også en noget gysende oplevelse, for på mange grave findes påskriften abandonado, som betyder forladt. På kirkegården lå også Femando Pessoa begravet, inden han fik sin plads ved siden af de store i Mosteiro dos Jerónimos i Belém. I nærheden af indgangen er der en gravplads for kunstnere.

Jardim Botânico
Nord for den lille park Principe Real ligger denne have fra slutningen af 1800-tallet. På et areal på over 4 ha kan man her finde de herligste planter. Haven hører til Museu Nacional de História Natural og er en del af universitetet i Lissabon. Den botaniske have blev tidligere regnet for en af de smukkeste botaniske haver i Europa, og den er stadig et besøg værd.

Jardim da Esrela
Sikkert en af de smukkeste haver i byen over for Basilica da Esgtrela. Populært mødested for unge og gamle. Her kan man se pensionister spille kort og forelskede par på parkbænkene. Ud over en meget gammel bestand af træer er der damme og et cafeteria.

Jardim Gulbenkian
8 ha stor er denne have, som ejes af Gulbenkian-stiftelsen. Ud over en sø og de mange skulpturer er der også et lille amfiteater. Her spilles der af og til koncerter i sommermånederne.

Parque Eduardo Vll og væksthuset Estufa Fria
Parken, som blev indviet i 1888, ligger mellem Praca Marquês de Pombal og Rua Sidónio Pais. Her afholdes ud over udstillinger og koncerter også året rundt bogmesser i det fri. Væksthuset i den øvre ende af parken gemmer på et rigt udvalg af planter fra alle dele af verden. Hen mod aften må man dog regne med at blive antastet, for parken er et tilflugtssted for prostituerede.