Oplev kulturen på Faial

Azorernes traditionelle, lidt sørgmodige musik lyder lidt anderledes, og måske lidt mere charmerende på Faial. Og denne musikform er en helt central del af kulturen på Faial. En kulturrejse til Faial bør indbefatte øens særprægede musik og kunsthåndværk. Her vil vi forsøge at bekrive nogle af de mange kulturoplevelser på Faial, der venter på en ferie på øen.

Øens beboere holder meget af musik, hvilket også afspejles i de syv bands, som spiller ved festivaler og først og fremmest i holder fast i den traditionelle musik med de specielle strengeinstrumenter, som alle Azoernes beboere elsker. Denne kærlighed til musik har også givet anledning til en pudsig ceremoni til ære for Skt. Cecilia, musikernes skytshelgen, som knytter alle øens musikere sammen i Hortas sognekirke.

Kunsthåndværk på Faial

Kunsthåndværk fra Faial er lige så bedårende, som øen selv. Der er fine og sarte broderier på tyl, blomster lavet af fiskeskæl, papirklip, fine hæklede arbejder med karakteristiske motiver i helt tynde kvaliteter. Eller stråhatte som kan klare flere års sol og regn. Den mest aristokratiske stråhat er lavet af lyse, faste strå og minder om tidligere tiders elegante stråhatte. Desuden vævede tasker af strå med dekorative remme, samt også kunsthåndværk i pileflet.

Helt unik kunsthåndværk lavet af figentræ. Kunsten at lave vidunderlige små miniature figurer af figentræ har været praktiseret på Faial siden midten af det 19. århundrede og er sandsynligvis påbegyndt af fingernemme nonner i klostrene. Den mest kendte ekspert var Euclides Rosa, som omformede figentræ til de fabelagtige figurer, som nu er Horta Museets stolthed. Figentræet skæres i tynde, gennemsigtige strimler, som med fingernemhed og tålmodighed og ganske lidt lim formes til huse og vindmøller, blomster og dyr, skibe og fine, skrøbelige figurer.

Udskæringsarbejder

Det var fordums barske hvalfangere, som bragte udskæring af hvaltænder, havets elfenben, til Azorerne. De skar skibe med fulde sejl, fristende sirener og hvalfangst scenerier. Hvalfangerne er borte, men den vanskelige udskæringskunst eksisterer stadig på nogle af øerne i øgruppen. Dygtige, hårdtarbejdende håndværkere anvender århundrede år gamle teknikker og illustrerer fortidens fangstscener på de værdifulde og sjældne hvaltænder og bevarer således med fantasi og kunstnerisk snilde en fortid, som bliver stadig mere fjern.

Den mærkelige ’capote-e-capelo’

Oprindelsen af den store kappe, ’capote-e-capelo’, som dækkede kvindens skikkelse og kun tillod et glimt af hendes ansigt, er usikker. Nogle mener, at den kom fra Flandern, medens andre hævder at den er en videreudvikling af en frakketype, som var på mode i Portugal i det 17. og 18. århundrede. Under alle omstændigheder var ’capote-e-capelo’en et typiske beklædningsstykke for kvinder på Azorerne. Snittet kunne variere fra ø til ø, og hætten kunne være arrangeret på forskellige måder. Den var typisk syet af kraftigt blåt stof, som dårligt kunne slides op, og den gik derfor ofte i arv fra mor til datter. Kvinderne på Azorerne ophørte med at bare denne kappe omkring 1930-40.

Havet og søsportsaktiviteter er hovedattraktionen for de, der ønsker en aktiv ferie på Faial. Horta-bugten og Faial-Pico kanalen er de foretrukne områder til sejlsport, windsurfing og roning. Den forrevne kyst, vulkankraterne og den rige flora og fauna byder på uendelig mange timers oplevelser for dykkerne. Men det er nok lystyachterne, som er allermest glade for Faial.

Horta – et stop på ruten for mange yachter.

Søfart har altid haft en stor betydning for udviklingen på Faial og er en central del af øens maritime kultur. I moderne tid har øen fungeret som havn for masser af store yachter.

Nu er der yachter i hundredevis, som anløber Horta som et fast stop-over på vej over Atlanten, eller som et yderpunkt på en rejse i en trekant, der slutter i Amerika eller Europa. Mange nyder kulturrejsen på Faial med udgangspunkt i øens marinaer.

Berømte navne som Joshua Slocum, den første styrmand, som sejlede alene rundt om jorden, Sir Francis Chichester, Malinovsky og Fougeron, alle har ankret deres både op i havnens blå vand på deres historiske rejser. Og Horta har været anløbshavn eller mellemstation ved internationale regattaer. En ny marina har udvidet kapaciteten til at modtage og forsyne alle yachter, som anløber Horta, og har således understreget byens maritime tradition og forstærket den rolle som en sikker og hyggelig havn i Nordatlanten.

Seværdigheder på Faial

Her har vi samlet en række seværdigheder på Faial, som vi gerne vil anbefale til din ferie på Faial. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til artiklen, er du meget velkommen til at skrive til os.
Cabecao Gordo – 1043 m højt, beliggende midt på øen, har en fantastisk udsigt til naboøerne Pico og Sao Jorge.

Caldeira – også en stor attraktion, et enormt krater med en diameter på 2 km og 400 m dybt. Området er klassificeret om et naturreservat.

Monte da Guia – et bjerg, hvorfra man kan se ud over byen. Også et naturreservat.

Ponta dos Capilinhos – en af Faials hovetattraktioner. Her kan man se resultatet af vulkanudbruddet i 1757/58, som forandrede landskabet, begravede marker og huse. Det gamle fyrtårn eksisterer stadig.

Llajinha og Ponta Furada – store seværdigheder p.g.a deres huler og spektakulære lavaformationer, hvor havet ofte slår hårdt mod klipperne.

Vale de Flamengos – et indbydende område med farvestrålende planter, blomster og charmerende huse.

Scrimshaw Museet – en privat samling, som tilhører ejeren af den populære Peter’s Cafao. Her er udstillet over 100 effekter, som bl.a. relaterer til sejlskibe, havfruer og hvalfangst.

Horta Museet – indrettet i en tidligere jesuiter-skole – er kendt for sin samling af figentræs genstande, som er et af øens traditionelle kunsthåndværk.

Havnen i Horta – anlagt i 1876 og en vigtig anløbshavn for mange transatlantiske yachter. Muren omkring havnen er særlig interessant, da den rummer hundredevis af malede billeder og beskeder fra de mange rejsende, som har besøgt havnen.