Madeira, Atlanterhavets perle ud for Afrikas kyst

Madeira i Portugal har i mange år været et populært rejsemål for kulturrejser og specielt for rejsende der rejser efter store naturoplevelser. Du finder mange indlæg om kulturen, naturen, maden, historien og meget mere om Madeira her på bloggen om kulturrejser. Madeira ligger “alene” i Atlanterhavet ca. 650 kilometer syd for Lissabon, og små 500 kilometer vest for Casablanca i Marokko. Madeira er verdenskendt for de mange forskellige festivaler og en af dem der hvert år tiltrækker mange besøgende er blomsterfestivalen. Druehøsten er på sit højeste midt i september, hvor den tre dage lange Festa doVinho madeira, Madeiras vinfestival, finder sted.

Denne vulkanske ø ud for Afrikas kyst med et subtropisk klima som følge af Golfstrømmen er Portugals egen flydende have. Madeiras opdagelse i begyndelsen af 1400-tallet af prins Henrik Søfareren var startskuddet til Portugals guldalder. Den blev “genopdaget” af de ferierende, vintertrætte briter i 1800-tallet. Den engelske loyalitet blev næsten legendarisk, så begejstrede var briterne for de frodige, stejle landskaber; det vilde bjergterræn, der er terrasseret og dyrkes af venlige og imødekommende mennesker; den mørke, søde vin – og “dage med evig juni”.

Levadas på Madeira

Maleriske bjergtoppe og et udbredt netværk af afmærkede vandreruter frister til udflugter i de grønne landskaber. En gammel favoritrute følger de gamle levadas – et menneskeskabt system af vandingskanaler, der førte vand fra bjergene ned gennem gårdbrugene til markerne og landsbyerne længere nede. Øens 58 gange 22 km (hvoraf 70 procent er nationalpark) byder på mere i sit kaotiske landskab end de fleste områder på fem gange denne størrelse. En biltur ad zigzagveje ind i dens pittoreske indre og opover dens knivskarpe rygrad, Serra de Agua, er en ren thriller, men med en utrolig udsigt til Pico Ruivo – med sine 1861 m Madeiras højeste bjerg.

Læs mere om vandre ferie på Madeira i indlægget: Lavadaer på Madeira

Reid’s Palace Hotel

Det ærværdige Reid’s Palace er den ubestridte dronning i Funchal, Madeiras hovedby, og det blev til for at opfylde enhver besøgende aristokrats behov, hvilket det har gjort siden dets åbning i 1891. Reid’s der ligger højt hævet på et forbjerg og byder på et fabelagtigt panorama over havnebyen og de forrevne, grønklædte bjerge længere væk, er omgivet af hektar efter blomstrende hektar af velplejede haver, en duftende overflod af blomster, palmer og paradisfugle. Winston Churchill, George Bernard Shaw og talrige andre dignitarer og berømtheder gjorde dette århundredgamle hotel til deres foretrukne fristed. Hotellets Les Faunes-restaurant anses for at være den bedste på øen, og te komplet – som de fleste ting i denne middelhavsvilla – er noget af en institution på øen. Reid’s Palace ligger i udkanten af Funchal i retning mod lidoen og du finder hotellet på adressen Estrada Monumental 139, Funchal. Du kan læse meget mere om udvalgte hoteller på Madeira her på bloggen om kulturrejser.