Mad og drikke på Sardinien

Maden på Sardinien tilfredsstiller den mest krævende gane med sine enkle og naturlige ingredienser, og et væld af spændende lokale opskrifter. Læs lidt om mad og drikke på Sardinien her og find inspiration til din kulturrejse til den smukke italienske ø.

Hveden

Hovedingrediensen er hvede, der bruges til at lave det berømte pane carasau (fladbrød), men også den velkendte malloreddus pasta, culurgiones ravioli og fregola. Man bør ikke forlade Sardinien uden at have smagt savoury porceddu, en grillet pattegris, der serveres på korkfade, og er dækket med myrtegrene.

Fisk og sardinsk fåreost

Når det kommer til fisk, så er hummer fra Alghero, sølvmulterogn fra Cabras og Carloforte tunfisk absolut fremragende. Andre eksklusive fiskeretter er muslingesuppe og spaghetti med søpindsvin. Pølser og oste er nogle af de mest velsmagende lokalprodukter på Sardinien, og sardinsk pecorino-fåreost er uden tvivl den mest berømte.

Folk på Sardinien spiser deres mad ledsaget af fremragende vine som Vermentino di Gallura eller Cannonau. Myrtelikør er også meget udsøgt.