Kulturrejser til Bouches-du-Rhone

Bouches-du-Rhone området i Frankrig ligger i den vestlige Provence-Cote d’Azur region, centreret omkring byen Marseille. Denne vestligste provencalske egn, Bouches-du-Rhone, byder på afvekslende landskaber, som hver især har deres eget særpræg og specielle charme, som kan udforskes på en kulturrejse.

Mod sydvest ligger det flade marskområde Camargue, der er bedst kendt for sit dyreliv og Camargue hestene, og som sædvanligvis udforskes fra kystbyen Saintes Maries de la Mer. Ved kysten øst for Camargue ligger havnebyen Martigues.

Nord for Camargue ligger den pulserende by Arles, en by med en udpræget ”provencalsk” stemning og bedst kendt for sin forbindelse til Van Gogh, og de imponerende romerske monumenter ved Arles.

Smukke landskaber og hyggelige landsbyer

Fortsætter man længere nordpå mod Beaucaire og Tarascon kan man begynde at ane landskabet ved Alpilles, med de forrevne klippefremspring. Tag en tur gennem den dejlige by Fontvieille og fortsæt til Les Baux-de-Provence, den vestligste af alle de højtliggende landsbyer i Provence, for at se dette landskab fra sin pæneste side.

Besøg også landsbyen Saint Remy-de-Provence og den nærvedliggende arkæologiske plads ved Glanum. Idet man passerer gennem Salon-de-Provence mod det østlige Bouches-du-Rhone skifter landskabet igen karakter, og bliver mere til det landskab, man forbinder med ”Provence-billedbogen”.

Regionen mod øst i en zone gennem Aix-en-Provence og Marseille (gennem Aubagne) byder på et mere dramatisk sceneri, med et stigende antal bjerge, stenede dale og kalkstensskrænter. Det naturskønne drama kulminerer i den yderste sydøstlige ende af Bouches-du-Rhone området med den storslåede kyst rundt om havnebyen Cassis, der byder på både den betagende Calanques (vig) ved Marseille og kystvejen mod vest, Route des Cretes, der byder på en enestående udsigt langs den stenede kystlinje.