Longueville House ligger i Mallow, Cork i Irland og har et slogan der siger; hver dag et festmåltid på egen avl.
Longueville House
Mange hævder, at køkkenchefen William O’Callaghan er den vigtigste inspirator for det irske køkken i dag. Derfor er det et held, at han har fået frie hænder på Longueville House, hans families georgianske herresæde. O’Callaghan familien har på denne gamle ejendom med 200 ha tilliggende skabt en sand overflodens have. Longueville er enestående ved, at næsten alt er af egen avl, opdrættet og fremstillet her, bl.a. lam, grøntsager, krydderurter, frugt, laks, ost – ja, selv chokolade. De få ting, man er nødt til at købe, skal køkkenchefen ikke gå langt efter. indtil for nylig kunne Longueville bryste sig af at have Irlands eneste vingård med sin egen begrænsede produktion af en fin Riesling-type i dette land, hvor øl og whisky ellers er i højsædet. Hele O’Callaghan-familien er beskæftiget i denne yderst professionelle virksomhed. Longueville er både veldrevet og afslappet. Hotellets prisbelønnende restaurant, President’s Room, er fyldt med portrætter af Irlands tidligere statsoverhoveder; de af dem, der stadig er i live, møder personligt op, når de er på disse kanter. Det finere selskab bliver ikke skuffet, og heller ikke de, der ønsker en weekends forkælelse eller virkelig har brug for at rulle sig ud. Dette prægtige herresæde har været i O’Callaghan-familiens eje siden 1720. Før da boede deres forfædre, Ua Ceallachain-klanen, i det slot fra 1500-tallet, hvis ruiner kan ses ved foden af en græsbevokset bakke nær bredden af Blackwater-floden, “den irske Rhin”. Longueville House ligger blot nogle få kilometer vest for Mallow, og ca. 30 kilometer nordvest for Cork. Er du i Shannon er der omkring 90 kilometer til Longueville House. Læs mere om udvalgte hoteller i Irland her på bloggen om kulturrejser.