Hay-On-Wye-Festival og Hotel Llangoed Hall i Wales.

Hay-On-Wye-Festival og Llangoed Hall er to oaser for sjælen og kroppen. Vi befinder os i den sydlige del af Wales og planlægger du en kulturrejse til denne del af landet så læs mere i dette indlæg om festivallen og hotellet.

Litteraturfestival

Denne kompakte lille grænseby i Black Mountains hævder at være verdens hovedstad for antikviteter og er et monument over britisk snurrighed. Dette landbrugssamfund på 1300 sjæle, omgivet af fåregræssede højdedrag, har et sted mellem 20 og 35 boghandler (alt efter hvem man spørger) med millioner af titler på lager. Den årlige litteraturfestival er kendt af bogelskere overalt – romanforfattere og digtere kommer fra hele verden for at give oplæsninger og diskutere deres værker. Det er måske den mest prestigefyldte litteraturfestival i Storbritannien og i hvert fald den mest interessante. Tilhørerne ved nogle af de 150 programsatte arrangementer, der præsenterer over 250 forfattere på 10 dage, er en kyndig skare af højrøstede læsere og kritikere, der nyder at diskutere med forfatterne i disse charmerende landlige og endnu uspolerede omgivelser.

Hay-on-Wye Festival inder du omkring 25 kilometer øst for Brecon og ca. 30 kilometer vest for Hereford i  England. Festivallen finder sted sidste i maj og først i juni. Du kan læse mere om festivallen på www.hayfestival.co.uk

Hotel Llangoed Hall

Tag ind på Llangoed Hall i nærheden, en gammel favorit blandt festivaldeltagere. Dette hotel har en atmosfære af velhaverfamilie og er under diskret ledelse af dets ejer, Sir Bernard Ashley, hvis personlige samling af kunstgenstande og malerier er gavmildt fordelt overalt på dette behageligt fornemme herresæde fra 1600-tallet. Der er ingen reception, og gæster behandles som venner af familien og føres direkte op til overdådigt udstyrede værelser. De udstråler den umiskendelige flair, originalitet og gode smag, man længe har forbundet med Laura Ashley, det selskab, der blev grundlagt af Sir Bernard og hans nu afdøde hustru. Hotellet ligger på de græsklædte bredder af Wye-floden (som byder gæsterne på noget af det bedste lakse- og ørredfiskeri i Storbritannien) og har høstet stor anerkendelse, siden det åbnede i 1990, og med fuld ret, i betragtning af den 4 ha store, smukke have med udsigt til Black Mountains, det gennemprofessionelle personale, der sørger for Llangoeds “ligesom – derhjemme” – atmosfære, den fremragende servering fra et raffineret køkken, muligheden for at strække benene i den tilstødende, 1300 km2 store Brecon Beacons national Park og den afslappede stemning som ved et edwardiansk aftenselskab. måske er det her, man først rigtigt forstår, at udtrykket Croesco y Cymru (“Velkommen til Wales”) også betyder “Velkommen hjem”.

Llangoed Hall ligger i byen i Llyswen kun små 15 kilometer vest for Hay-on-Wye og ca. den samme afstand fra Brecon. The Royal Welsh Show i Builth Wells finder sted 4 dage fra midt til sidst i juli med landbrugs- og ridearrangementer. Brecon Jazz Festival 3 dage midt i august.

Læs mere om kulturrejser til Wales her på bloggen, du finder indlæg med emner om mad, kultur, historie, natur og meget mere. Du kan også læse om udvalgte hoteller i Wales og andre steder i verden.