Flere rejser til Piedmont i Italien om sommeren

Piedmont i det nordvestlige Italien har meget kultur at tilbyde turister og andre, der holder ferie i Italien. Både hvad angår mad og vin, kan regionen måle sig med de andre mere besøgte områder i Italien som for eksempel Toscana. Det gør Piedmont helt oplagt som rejsemål for dem, der gerne vil have lidt mere ro og fred på deres ferie.

Klimaet er også mere mildt end længere sydpå, hvilket gør Piedmont oplagt til mere aktive ferier med vandring og andre fysiske udfoldelser, og det nordvestlige Italien er da også allerede en populær destination om vinteren, hvor området byder på alpint skiløb i verdensklasse.

Turismeorganisationer i Piedmont arbejder i disse år på at trække flere besøgende til området om sommeren. “Kroer, charmerende hoteller og bondegårdsferie – det er, hvad vi kan tilbyde. Ikke masseturisme,” har Maria Elena Rossi, der leder turismeafdelingen i Piedmont, tidligere udtalt til pressen.

Piedmont satser på mad og vin

Piedmont har en stolt gastronomisk tradition, og et tiltag, der skal trække flere rejsende til regionen, er en satsning på lokal mad og vin. Piedmont har mange gourmet-restauranter, der ofte ligger i maleriske omgivelser i det bakkede landskab omkring Torino.

Mad og vin trækker året rundt, mens sne kun trækker om vinteren og sol kun om sommeren, er håbet bag planen om at gøre gastronomien frem i forreste linje i bestræbelserne på at tiltrække flere turister på flere tidspunkter af året. Planen ser allerede ud til at have haft en effekt, og i år forventes 10 procent flere turister end forrige år.

Besøgende, der kommer for maden og vinen, bruger ofte også næsten dobbelt så mange penge i Piedmont end den gennemsnitlige turist. Derfor er der dobbelt gevinst ved at tiltrække de gastronomisk interessede – og Piedmont har meget at tilbyde disse.