Fado de Coimbra

Universitetsbyen Coimbra har langt tilbage i historien haft tradition for at være en meget musikalsk by. Allerede i sekstenhundredtallet havde studenterne ved Coimbras universitet tradition for at synge udendørs og synge serenader sent om aftenen – faktisk så livligt, at kong João d. III i 1539 sendte et brev til universitetets rektor og bed ham om at stoppe gadens larm i nattens løb.

Coimbras fado hører til Portugals mest traditionelle, og skal du på kulturrejse i byen, bør fado’en absolut være på programmet. Traditionen går langt tilbage, og man oplever den stort set uforandret i dag. Man samledes tidligere primært på gader for at synge og danse, og derfor er den oprindelige form for Fado de Coimbra, der næsten altid bliver sunget udenfor, tæt forbundet med middelalderens musikalske traditioner.

Stadig i dag samles musikere og fado-sangere ved Santa Cruz klostrets trappe eller ved den gamle katedral. Guitarerne man bruger, stemmes anderledes end dem i Lissabon, dvs. i en lavere tone og med det formål at tilpasse klangen til udendørs sang, og også fordi Coimbras fado-sangere har en dybere stemme, der minder om en opera-tenor. Når man synger fado, skal det være i dyb stilhed, så man lytter til den sublime symbiose mellem sangeren og musikere. I Coimbra synes fadoen kun af mandlige studerende iført universitetets traditionelle sorte dragt.

Fado de Coimbra  – med politiske budskaber

Teksterne kan tit være politisk orienterede, meget lærde eller handle om kærlighed. I 1950’erne, mens Salazars diktatur styrede landet, opstod der blandt en af universitetets studentergrupper, der var imod regimet, en måde at bekæmpe og kritisere systemet gennem fadomusikken. En del sangere blev fængslet af samme årsag, herunder Zeca Afonso, der blev en af Portugals største sangere.

Universitets og Portugals ældste, akademiske afslutningsfest ”Queima das Fitas”, der foregår 2. uge i maj, afsluttes med en ”Serenata de Coimbra”. Ud på natten samles tusindvis af studerende ved den gamle katedral og en gruppe studerende spiller og synger: ”Coimbra tem mais encanto, na hora da despedida”- Coimbra har mere charme når tiden kommer til at sige farvel.

Særligt Artur og hans søn Carlos Paredes udviklede og ændrede den måde musikerne spiller guitar på, og især Carlos Paredes udbredte guitarens alsidighed således, at dette portugisiske musikinstrument blev verdenskendt og var han en respekteret guitarspiller.