Eugénie-Les-Bains

Eugénie-Les-Bains ligger i Aquitaine i Frankrig og bliver kaldt; fitness-køkkenets landlige vugge. Eugénie-les-Bains ligger ca. 140 kilometer syd for Bordeaux og omkring 120 kilometer nordøst for Biarritz.

Denne lillebitte by uden for lands lov og ret, hvis varme kilder og landlige omgivelser fortryllede kejserinde Eugénie, som den blev omdøbt efter, henlå glemt af tiden og turismen, indtil mesterkokken Michel Guérard og hans kone, Christine, ankom hertil. Guérard var skaberen af enhver gourmands hedeste drøm, cuisine minceur (“fitness”-køkkenet, som bidrog til fremkomsten af det revolutionerende nouvelle cuisine i 1970’erne, og hvor gæsterne på én gang kan spise kongeligt og holde sig i form). De, der blæser højt og flot på kalorierne, kan gå om bord i Guérards overvældende cuisine gourmande-menu. Hvad gæsterne end vælger, er der tale om mindeværdige kulinariske nydelser. Indkvarteringen i denne lille by nær Biarritz har en landlig, men raffineret charme, der næsten er for god til at være sand. Eugénie-les-Bains består næsten udelukkende af Guérards ypperligt drevne, lille fyrstendømme: to spa’er (den oprindelige plus den nyere La Ferme Thermale), tre hoteller (et af dem i den tidligere kejserlige residens) og to restauranter (det samlede kompleks går under navnet Les Près d’Eugénie). Mange tilrejsende kommer her for at benytte denne søvnige lilleby som udgangspunkt for udforskning af den smukke egn med Pyrenæerbjergene og Baskerlandet mod syd eller Bordeaux-området mod nord, men de finder det svært at forlade denne lille by, som engang fortryllede en kejserinde og hendes lille klike.

Du kan læse meget mere om kulturrejser til Frankrig her på bloggen, og naturligvis også om mad og vin i frankrig.