En fransk affære i København

Fransk kultur opleves naturligvis bedst i Frankrig, men hvis du gerne vil finde inspiration til en rejse til Frankrig, eller blot smage lidt på landet i de kølige danske efterårsmåneder, så har du snart muligheden. Mellem d. 31 oktober og d. 3 november arrangeres nemlig for andet år i træk den franske messe på Kulturdocken ved Nordhavn i København. 

Den franske messe, der har fået navnet en “Fransk Affære”, er et projekt opfundet af den franske forretningsmand Alain Champiot-Bayard, som i et samarbejde med Kulturdocken og Frankrigs Turistråd i Danmark for første gang arrangerede den franske affære sidste år og opnåede hele 10.700 besøgende. De uventet mange besøgende sidste år beviste overfor arrangørerne, at interessen for en fransk messe var tilstede i den danske hovedstad, hvilket har lagt grunden for årets version af messen.


Video med én af deltagerne i den franske affære

Franske smagsprøver

Den franske affære sætter franske produkter og franske firmaer i Danmark i centrum med masser af muligheder for at opleve fransk gastronomi og franske produkter i Kulturdockens haller på Nordhavnen i København. Foruden de mange franske produkter, som du kan købe med hjem, er der også mulighed for at få smagsprøver på fransk mad og drikke, serveret af messens gastronomiske udstillere.

Nyhed

Årets udgave af den franske affære byder også på en kulturel nyhed i form af en lille biograf, der i samarbejde med det Franske Institut i København og Grand Teaters biograf præsenterer 9 franske film med fokus på den franske films udvikling op til idag.

Udstillere

Den franske affære byder på hele 30 udstillere indenfor syv kategorier: Biler, brugskunst, ejendomme, gastronomi, interiør/specialiteter, rejser/kultur og vin/øl/spiritus. De 30 udstillere er følgende:

Biler: Michelin Nordic, Renault

Brugskunst: Opinel, Pillivuyt (Thuesen Jensen), Pot & Pande

Ejendomme: Advokatfirmaet Kold Christensen, K&N Ejendomme, Agence des Remparts d’Antibes (ejendomsmægler)

Gastronomi: Akademiet Bocuse d’Or Danmark, Brioche Dorée, Coq og Ko, Lactalis (Camembert Président, Lactel), Education Nationale (fransk restaurant i København), Franske Specialiteter, Kalu, La Petanque (fransk restaurant – crepes), Letz shop vin og specialiteter, Madfrafrankrig.dk, Ma Poule, Evian-Badoit, La France Shop, Bongrain

Interiør og specialiteter: Luberon, Cuisines Schmidt, Vores Marked

Rejser og kultur: Air France, Guadeloupe Islands, Michelin Travel Partner

Vin, øl, spiritus: H.J. Hansen Vin A/S, BECH, Kronenbourg 1664, Pernod Ricard, Brasserie du Mont Blanc. Aktivitetsprogram (vinsmagning, smagsprøver af ost, østers og andre franske specialiteter, guadeloupeansk romsmagning, musikalsk underholdning osv.)

Åbningstider

Åbningstiderne for messen er følgende:

Torsdag den 31. oktober kl. 14-20

Fredag den 1. november kl. 11-20

Lørdag den 2. november kl. 11-20

Søndag den 3. november kl. 11-17

Du kan finde mange flere detaljer om den franske affære og købe billet til messen på messens officielle hjemmeside.